Læsetid: 4 min.

Fodboldhooligans vil gerne høre til

Angrebet på World Trade Center reducerede bagefter selvmordsraten, fordi det skabte en større følelse af fællesskab – måske virker fodbold på samme måde
17. juni 2004

International
Der var naturligvis engelske fans indblandet i det første alvorlige voldelige sammenstød under EM 2004, da de stødte sammen med det portugisiske politi.
Men psykologerne var ikke overraskede – deres undersøgelse giver en spændende forklaring på de engeske fans tilbøjelighed til at gå over stregen; en forklaring som også kaster lys over fremkomsten af det engelske Uafhængighedsparti UKIP.
Officielt har mere end 2.500 engelske fodboldfans fået forbud mod at tage til EM 2004, en politik som er baseret på en forestilling om, at hooliganisme kun eksisterer blandt en lille minoritet af 'ballademagere'. Hvis man slår ned på denne lille gruppe, lyder argumentationen fra officielt hold, vil man eliminere problemet.
Psykologer, som har specialiseret sig i studiet af masseadfærd, og foretaget nærmere studier af specielt fodboldtilhængeres adfærd , når frem til den helt modsatte konklusion. De mener, at mange af dem som deltager i optøjerne, ikke har været indblandet i vold før, men bliver opildnet til at handle som de gør ud fra en pludselig opstået og meget stærk solidaritetsfølelse, der opstår som en direkte følge af den måde myndighederne farer frem på over for mængden.
Adfærdspsykologernes og regeringens modsatrettede holdninger har ikke blot dramatiske konsekvenser for engelsk fodbold, men også for den politik, der bliver ført på området. To af de mest fremtrædende eksperter inden for iadfærdsforskning i voldelige masser og europæiske fodboldhooligans Otto Adang, adfærdsforsker på Hollands politiakademi, og Clifford Stott, psykolog på Liverpools Universitet, når uafhængigt af hinanden frem til næsten identiske konklusioner på området.
Psykologerne påpeger, at der til mange af de fodboldkampe, som hooligansene er tilskuere til, ikke opstår voldelige sammenstød. Derfor må grundene til at masser bliver voldelige afhænge af andre grunde.

Overgreb samler
Stotts ideer begyndte at tage form efter at have studeret poll tax optøjerne i London i 1990, hvor det blev tydeligt, at den vold som opstod blandt en gruppe mennesker, som i forvejen næsten ikke kendte noget til hinanden, tog afsæt i en hurtig opstået og meget stærk følelse af gruppeidentitet. Denne identitetsfølelse er baseret på en meget stærk følelse af 'dem' og 'os', der ofte fremprovokeres af politiets måde at tackle problemerne på. Stott hævder, at politiets overdrevne magtanvendelse – som ofte bliver betegnet som 'high profile' – i virkeligheden skaber grobund for en solidaritetsfølelse i massen. Frygten og vreden får dem til at rykke sammen i samlet front, og giver dem selvtillid nok til at svare igen på det de opfatter som en provokation.
Adang og Stott har det sidste årti udført adskillige studier af engelske fans, og fulgt dem når deres hold spillede i den kontinentale del af Europa, og fandt ud at mange af dem, havde en opfattelse af sig selv som nogen, der ikke ville kunne deltage i hooligans optøjer, men som på den anden side betragtede konflikten med politiet som uundgåelig, fordi det gav dem en følelse af 'dem' og 'os'.
Fjendebilledet mobiliserer en stærk følelse af identitet og er en katalysator for følelsen af 'dem' versus 'os', eller sagt på en anden måde, så har vi brug for et 'dem' for at kunne skabe et 'os'.
En nyligt offentliggjort psykiatrisk undersøgelse har påvist, at antallet af selvmord i september 2001 var betydeligt lavere end de andre måneder i løbet af året, og lavere end september måned de foregående 22 år i England og Wales.
Forfatteren til undersøgelsen Emad Salib fra Universitetet i Liverpool hævder, at terrorist angrebene på World Trade Center tilsyneladende reducerede selvmordsraten, fordi det skabte en større fællesskabsfølelse som reaktion på en ny fare udefra.

At være fælles imod EU
Psykologer vil hævde, at de største politiske partier fuldstændig har misforstået grunden til UKIPs forbløffende succes - de har lige fra starten været i stand til at mobilisere en massiv støtte, fordi de på et dybt psykologisk niveau har kunnet identificere fjenden (Europa), og denne trussel mod den engelske identitet, har udfyldt et behov for en social samhørighed, som de andre politiske partier ikke har kunnet finde svar på. Tidligere gav religionen, det geografiske tilhørsforhold eller vores socialklasse os en følelse af identitet. Men alle disse pejlemærker er nu blevet problematiske p.g.a. den stigende sekularisering og den geografiske og klassemæssige mobilitet.
Hvis folk har brug for at være en del af et identitetsfællesskab, hvor kan de så finde det i dag? Sporten har vist sig at have en stor gennemslagskraft, fordi den udfylder bestemte nedarvede stammebehov hos os alle – se bare på den nuværende smitsomme udbredelse af det engelske flag. I modsætning til de andre partier tilbyder UKIP en fælles identitetsfølelse, en følelse som på den anden side også giver ophav til ideen om et stort tab af identitet, hvis man lader sig opsluge af det europæiske morads. Den fejlagtige måde politiet griber det an på under EM, kan være et varsel om et forestående kollaps i det europæiske projekt, hvis politikerne ikke begynder at få forståelse for de fundamentale psykologiske behov, og begynder at arbejde for at opbygge nogle sunde rammer, hvor folk kan have en fornemmelse af identitet og tilhørsforhold.
Vores behov for at høre til noget er så stærk og så dyb, at vi er sårbare over for opfindelsen af mørkere kræfter, som vil forstå at udnytte muligheden, hvis der begynder at vise sig et vakuum i vores identitetsfølelse.

© Independent og Information

*Oversat af Steen Lindorf Jensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu