Kronik
6. Et større bidrag til global udvikling og retfærdighed
På kort tid er det lykkedes VK-regeringen at sætte Danmarks internationale anseelse som et oplyst, fordomsfrit og hjælpsomt folkeslag over styr, og erstatte den med et blakket ry som et folk af velbjærgede, frygtsomme privatister og halvracister.
De grufulde terrorhandlinger 11. september 2001 og 11. marts 2003 var umisforståelige vidnesbyrd om, hvor skrøbelig den nuværende verdensorden med det afgrundsdybe skel mellem rige og fattige er blevet. Fattigdommen i sig selv forklarer ikke terrorismen, og vi har den dybeste foragt for terrorister. Men når verden i det 21. århundrede stadig har øer af rigdom i et hav af fattigdom, når unge i store dele af Mellemøsten og Afrika er uden fremtidsmuligheder og når USA officielt erklærer militært verdensherredømme som mål, er det klart, at afmagt, håbløshed og protest breder sig. Globaliseringen har givet religiøse fanatikere både motiv og midler til at tage kampen op. Og de vil vinde kampen mod de åbne, demokratiske samfund hvis ikke vi indser, at terror er et politisk problem.
Selv om udenrigsministeren af og til har været uenig, har Fogh-regeringens udenrigspolitiske svar på den verden, der åbenbarede sig 11. september 2001, været de lette løsninger. For eksempel massive nedskæringer på den danske u-landsbistand. Bistanden til Afrika er faldet med 20 pct., og samlet vil besparelserne i år være 3-4 milliarder kroner i forhold til den forrige regerings planer. Pengene er stort set gået til den velbjærgede danske middelklasse, og vi nærmer os med faretruende fart FN-målsætningen om at yde 0,7 pct. af BNI i ulandsbistand. For blot 2 år siden var vi verdensmestre.
Grotesk kortsynet er også regeringens slagtning af den danske bistand til den internationale Miljø, Freds- og Stabilitets-indsats, som et bredt flertal i Folketinget havde bestemt skulle vokse til 0,5 pct. af BNI i 2005. Dertil kommer massive nedskæringer i Udenrigsministeriet, som gør Danmark mindre og sænker vores stemme internationalt. Størst af regeringens fejltrin var det dog, med Dansk Folkeparti og præsident Bush som væsentligste allierede, at indlede krigen mod Irak på falske påstande og i strid med FN og folkeretten.
Den kommende regering må:
*arbejde for at skabe en human globalisering, der kan skabe modvægt til den spekulationskapitalistiske globalisering og den globale terror. Det betyder, at de fattigste lande må fritages for det meste af deres forkrøblende gæld og hjælpes på vej med bistand samt at Vesten må afvikle de protektionistiske handelsbarrierer (som EUs landbrugsstøtte), så de fattige lande uhindret kan afsætte deres produkter til de rige EU-lande. Det indebærer naturligvis også, at der må indføres en global bæredygtig ansvarlighed over for klodens klima og mangfoldighed af liv og naturlige ressourcer.
*insistere på, at FN er den organisation, der sætter rammer for den internationale magtanvendelse og som verdens lande også USA skal gå til for at afprøve legaliteten og legitimiteten i militære aktioner. FN er den organisation, der konsekvent og vedholdende arbejder for at udvikle de globale offentlige goder fra bæredygtig udvikling til international fred og sikkerhed. Dertil kommer, at FN har udviklet sig markant i de sidste 10 år og i dag forekommer mere uundværlig end nogensinde før. Irak-krigen gav ganske vist FN alvorlige skrammer, men den viste samtidig, at selv USA ikke kan undvære FN. Det står stadig klarere, at det eneste alternativ til FN er et bedre FN, og Irak-splittelsen har da også givet momentum til den tiltrængte FN-reformproces. Som kommende medlem af FNs Sikkerhedsråd skal Danmark gå forrest i denne proces.
*arbejde for, at Danmark yder et større bidrag til at sætte magt bag principperne i FN-pagten, herunder med danske militære styrker. Vi støtter en udvikling af folkeretten til fordel for menneskers suverænitet frem for staters suverænitet og vil ikke vende det blinde øje til folkedrab og andre uhyrlige overgreb på grundlæggende menneskerettigheder. Det danske forsvar skal være parat, når FN anmoder verdenssamfundet om at gøre en indsats.
Vi ønsker, at Danmark skal være et fyrtårn i verden. Et land, der giver håb for fattige og undertrykte i verden. Fordi de globale problemer tårner sig op, og fordi de vedkommer os alle og kalder på løsninger. Så vigtigt som noget nationalt politisk projekt er det, at Danmark erkender sit ansvar som et af klodens rigeste og mest stabile samfund og går forrest ad vejen til en retfærdig global økonomisk udvikling og et internationalt retssamfund med effektiv retshåndhævelse i overensstemmelse med FN og folkeretten. Danmark skal yde et større bidrag til global udvikling og retfærdighed.
Fra vision til virkelighed
Det her skitserede opgør med Fogh-regeringens bagstræberiske og fællesskabsforflygtigende politik forudsætter naturligvis en bred, folkelig opbakning. Også meget bredere end den, der er nødvendig for ved det næste folketingsvalg at flytte de mandater fra V, K og DF, der kan sikre et regeringsskifte. I det sidste årti er den officielle, politiske debat blevet stadig mere kortsynet og præget af snævre særinteresser. Det er længe siden, at nødvendigheden af solidaritet med samfundets og klodens svageste og med de fremtidige generationer har været fremført med afgørende vægt af de regeringsduelige partier. Derfor er vælgerbefolkningens engagement i disse sager naturligvis også blevet svagere.
At vende den udvikling kræver en bred og dybgående folkelig debat om hvilket dansk samfund, vi ønsker at give videre til vores børn og børnebørn. Nøjagtigt den samme debat er nødvendig for at forny den danske grundlov. Derfor bør den kommende regering straks fra sin tiltræden sætte alle kræfter ind på at levendegøre den debat. Den enkleste måde at gøre det på, er at sætte gang i en grundlovsændringsprocedure.
Vi er overbeviste om, at den danske befolkning, hvis den får tid til og mulighed for selvransagelse og åben meningsudveksling om de grundlæggende værdier i demokratiet, vil påtage sig et reelt ansvar for fremtidens Danmark. Den vil bekræfte, at ægte solidaritet med samfundets svageste grupper, opfostringen af bevidste samfundsborgere og hele mennesker (og ikke blot fremtidig arbejdskraft), et bæredygtigt miljø der ikke forringer fremtidige generationers livsvilkår og en human, global politik der mindsker skellet mellem kloden rige og fattige, er helt uomgængelige opgaver. Jo længere det varer, før de bliver taget op, des sværere bliver de at løse. Kampen for at denne bevidsthed vil brede sig blandt danskerne bliver de næste års afgørende kulturkamp.
*Debatgruppen Det Ny Århundrede er Asger Baunsbak-Jensen, Kim Hjerrild, Jesper Jespersen, Per Schultz Jørgensen, Christian Brix Møller, Ebbe Kløvedal Reich og Mikkel Wold.
*Debatoplægget kan i sin helhed læses på http://fakta.information.dk/efterfogh
