Læsetid: 4 min.

Vi skal satse nordisk i Europa

Men i Sverige vil borgerlige ikke have ligestilling op i EU, og i Danmark vil Venstre ikke investere mere til fælles gavn
Debat
5. juni 2004

International
Er det muligt at sikre velfærden i fremtiden? Det spørgsmål møder vi begge, når vi i denne tid er i gang med valgkampen frem til Europa-parlamentsvalget.
Folk er bekymrede for deres jobs i en tid med globalisering. Og de er bekymrede for, hvordan vores nordiske traditioner med stærk velfærd skal klare sig i Europa.
Det hurtige svar er, at EU ikke er problemet, men en del af løsningen. Hvis EU forsvandt i morgen, ja så ville problemerne ikke forsvinde. Tværtimod.
Det er i samarbejde, vi sikrer vores suverænitet i en verden præget af globalisering og forandring.
EU er en ny forbindelse mellem hverdagen og den internationale udvikling. En forbindelse, som giver muligheder for at skærme og udvikle vores velfærd.
Vi bestemmer selv retningen for denne nye forbindelse. Nøjagtig som der er forskel i politik i Folketinget og Riksdagen, når det gælder velfærd, beskæftigelse og ligestilling.
Europa kan gøre en forskel, når det gælder velfærden. Vi lever i en verden, som åbnes mere og mere, og hvor udvikling og tilpasningsevne er i fokus på grund af den stigende internationale konkurrence. Den udvikling kan ikke skrues tilbage.
Intet land kan isolere sig og samtidig have en blomstrende økonomi. Men det kræver politiske valg, hvis udviklingen skal give muligheder for alle, og hvis vi fortsat skal have høje sociale standarder. Netop dét, som den nordiske model er kendt for.
Her er EU forbindelsen, hvor nationalstaterne kan samarbejde om at modernisere velfærden, investere i mennesker og bekæmpe social udelukkelse. Og det er netop her, at forskellen viser sig mellem socialdemokrater og borgerlige i Europa.

Fem punkter
Lad os pege på to punkter, hvor vi vil bidrage til, at EU løfter opgaven i de kommende år.
Arbejde til alle er velfærdens punkt 1. I den såkaldte Lissabon-proces er målet at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi inden 2010. Men der er stadig alt for mange arbejdsløse i Europa.
Derfor har de europæiske socialdemokrater præsenteret fem punkter, som skal sikre flere og bedre jobs.
Vi foreslår, at EU-budgettet skal bruge de afsatte midler til beskæftigelse. Den europæiske investeringsbank skal investere aktivt. Renten i Europa skal sænkes. Medlemslandene skal prioritere investeringer i uddannelser. Og hvert medlemsland skal hvert år bruge én procent ekstra på budgettet til uddannelse, forskning og arbejdsmarkedet.
De fem punkter vil sikre fem millioner nye job i Europa. Vel at mærke jobs som passer ind i den nye internationale økonomi.
Det er når vi investerer sammen, og samtidig, at økonomien også bliver til gavn for almindelige mennesker og for velfærden i vores hverdag.
Ja, ja, vil mange sige, men er det ikke, hvad alle politikere siger. Men det er det ikke, desværre.
I Danmark har det borgerlige, liberale parti Venstre vendt sig mod planen. De vil ikke investere mere til fælles gavn, de ser hellere såkaldte liberale reformer i medlemslandene, og de vil ikke give økonomien den plads, der skaber flere jobs.
De må selv svare på, hvad de liberale reformer skal gå ud på.
Som socialdemokrater ved vi, at tryghed og forandring skal gå hånd i hånd, hvis beskæftigelsen og udviklingen skal være til gavn for almindelige mennesker.
For socialdemokraterne er det afgørende, at alle får muligheder for at tage del i udviklingen. Derfor skal ligestillingen mellem mænd og kvinder i europæisk fokus.
EU har allerede gjort fremskridt. Flere kvinder er i job i EU-landene end tidligere, børneomsorgen er udbygget, og EU har gennemført regler for lige løn for lige arbejde. Men udviklingen går alt for langsomt.
Her har vi noget at byde på fra nordisk side. I dag har vi flest kvinder på arbejdsmarkedet, bedre og billigere børneomsorg og gode muligheder for forældreorlov. Det kan bestemt blive bedre, men vi har dog vist, at jobs og
fælles investeringer giver bedre muligheder for ligestillingen.
Der er stadig meget at gøre for ligestillingen, ikke mindst i store del af det øvrige Europa. Vi skal ikke holde ligestillingen for os selv. Vi skal bidrage til, at ligestillingen også bliver europæisk virkelighed.

Ombudsmand
Vi foreslår, at EU får en ligestillings-ombudsmand. En sådan ombudsmand kan stille krav til Europaparlamentet, og stå bag en stærkere indsats for lige lønninger og samme vilkår for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Samtidig skal investeringer i børneomsorg og forbedret forældreorlov være en del af EU's Lissabon-proces.
Ja, ja, vil mange sige, men er ligestilling ikke noget, alle er enige om? Men det er det ikke. I Sverige har de konservative/Moderaterna klart og tydeligt sagt, at ligestilling alene er et nationalt anliggende.
For os er det indlysende, at ligestilling er en fælles europæisk værdi. Derfor var det af stor betydning, da (den svenske socialdemokrat) Lena Hjelm-Wallen sikrede ligestillingen som et af punkterne i forslaget til ny grundtraktat for EU.
Den nordiske model har det bedst i Europa, ikke mindst når det gælder beskæftigelsen, ligestillingen og udfordringen fra globaliseringen.
Men det kræver samtidig en vedvarende indsats for at sikre en udvikling til gavn for almindelige menneskers hverdag.
Derfor er det et afgørende et valg, når danskere, svenskere og det øvrige EU går til valgurnerne den 13. juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her