Læsetid: 3 min.

Tilfældets musik

Hovsa – havde Rikke Hvilshøj ikke drukket morgenkaffe med Jens Rohde, var reformen næppe blevet til noget
Debat
16. juni 2004

Kommentar
Kommunalreformen, ’Det nye Danmark’, blev sat på den politiske dagsorden på en ganske bizar måde.
Under valgkampen i 2001 havde Venstre gentagne gange slået fast, at partiet ikke pønsede på en sådan ommøblering af velfærdssamfundet. Og så sent som den 20. juni 2002 erklærede Lars Løkke Rasmussen, at regeringen » ingen planer (havde) om at foretage ændringer i den kommunale struktur.«
Stor var overraskelsen derfor, da statsministeren kun en lille måned senere – den 9. august – kunne informere den undrende offentlighed om, at Strukturkommissionen pludselig var nedsat.
Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, men spørgsmålet er, hvad det var, der skete i den mellemliggende periode? I den varme juli måned 2002?
Fæstner man lid til gennemgangen af beslutningsforløbet i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 28 2002, ja, så tyder meget på, at regeringen foretog sin holdningsmæssige u-vending efter en mageløs sommerdebat præget af agurketid, ihærdige enkeltpersoner og en godt timet meningsmåling.
Historien tager sin begyndelse den 14. juli 2002, da Berlingske Tidende bringer en meningsmåling, der viser, at et flertal af danskerne vil give amterne dødsstødet.
Samme morgen afholder Venstre sit daglige morgenmøde, hvor mediebilledet drøftes. Til stede er bl.a. Jens Rohde og Rikke Hvilshøj.
Rohde er kendt for at være arg modstander af amterne, så målingens resultat bekommer ham ganske vel. Da den rapkæftede politiker imidlertid på dette tidspunkt har behov for at holde lidt lav profil i medierne, overtaler han Hvilshøj til at skrive et debatindlæg, hvori det hedder, at Venstre nu pludselig går ind for at afskaffe amterne.
Havde Hvilshøj været forhindret i at deltage i dette morgenmøde, var reformen måske aldrig kommet på den politiske dagsorden!
Men nu bringes indlægget altså i Berlingske den 16. juli – og følges op af et hav af temaartikler fra journalisterne på avisen, der øjner en god historie, og som formentlig heller ikke har den helt store til overs for amterne.
Gruppeformand Christian Mejdahl (V) forsøger herefter at lægge låg på debatten, men her er toget allerede kørt. Debatten synes at have passeret et point of no return. Ja, den synes nærmest at have fået et egetliv, en egen inerti.
Reformens modstandere i både S og V er ikke i stand til at mobilisere en egentlig kritik af sommerdebatten. Amtsrådsforeningen og KL fejlbedømmer situationen og forholder sig begge tavse i håbet om, at debatten nok dør ud af sig selv. Og på de indre linier giver Fogh Rohde grønt lys for stormløbet mod amterne.
Facit er, at opinionen rykkes så meget, at Strukturkommissionen kan nedsættes 9. august.
Spørger man regeringspartierne i dag, hvorfor reformen kom på dagsordenen, vil de formentlig sige, at ’Det nye Danmark’ blev sat i værk som en rationel løsningsmodel på nogle helt åbenlyse strukturproblemer. At der var nogle problemer A, som blev løst med reformen B.
Men som det kulørte forløb illustrerer, så er det ikke altid sådan, politiske beslutninger træffes i virkelighedens verden.
Nogle gange vendes der op og ned på faktorernes orden. Nogle gange er det løsningerne, der ligger klar, mens de venter på et "problem" at hægte sig på. Og ud af processen kan ganske omfattende beslutninger komme til verden.
I de politologiske lærebøger kalder man fænomenet for "skraldespands-beslutninger": aktører, løsninger og problemer ligger hulter til bulter og flyder rundt – som i en skraldespand. Er omstændighederne til det, ja, så åbnes mulighedernes vindue på klem; processerne flyder sammen og forliget er i hus. En kommunalreform fra skraldespanden. Ganske underholdende, men vel egentlig også demokratisk betænkeligt?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her