Læsetid: 2 min.

Auken eller kaos

19. juli 2004

Margrete Aukens autonome og lettere udemokratiske valg af gruppe i Europaparlamentet peger ikke kun på et problem internt i SF, men også et problem, der var helt generelt for valgkampen. Det er klart, at gruppetilhørsforholdet i parlamentet har indflydelse på den måde, de danske partier og bevægelser arbejder med deres mandat på. Derfor er det uheldigt, at bl.a. SF ikke i selve valgkampen gjorde det klart, hvilken gruppe man havde tænkt sig at samarbejde med. Hvilket dog også bunder i, at grupperingernes målsætninger og værdigrundlag ikke indgik i valgkampen.
Det betød reelt, at man som vælger ikke havde mulighed for at vide, hvordan ens stemme vil blive brugt. Det svarer nærmest til, at man ved folketingsvalg først foretog afstemningen og derefter dannede partierne. Der er naturligvis en række forskelle på partiernes struktur og betydning i de nationale parlamenter og gruppernes betydning i Europaparlamentet, men det turde være åbenlyst, at de få danske repræsentanter, der sidder her ikke kan øve nogen form for indflydelse uden at indgå i grupperne.
Ethvert demokrati forudsætter en folkelig, oplyst debat forud for afholdelsen af valg, og i den forbindelse er det naturligvis helt afgørende, at det står klart for vælgerne, hvad det er, de stemmer på. Ydermere er SF’s vælgere splittede i spørgsmålet om kritisk eller ukritisk tilslutning til EU og mange har sikkert overvejet, om deres stemme skulle gå til partiet eller til en af de alternative nej-bevægelser. Jeg er sikker på, at mange har haft skrupler ved at støtte en EU-entusiast som Auken, men alligevel har ladet sig berolige med, at hun ikke ville gå imod SF‘s samlede holdninger på området. Aukens enegang forråder altså en god del af partiets bagland og er dermed langt mere problematisk, end det fremstilles i Informations leder og tilhørende artikler (13. juli). Personligt er jeg meget utilfreds med på denne måde først at være holdt i uvidenhed omkring Aukens intentioner og derefter være vidne til at jeg med min stemme støtter en politik, der ikke er sanktioneret af hovedbestyrelsen og heller ikke sikret støtte i partiets bagland.
I en demokratisk debat handler det om at overbevise ved brug af gode argumenter, som Joshka Fischer pointerede i optrækket til Irak-krigen. Og der er en række gode argumenter for at vælge den grønne gruppe frem GUE, men brugen af ikke-argumentatoriske magtmidler (SF står nu med valget mellem Auken eller kaos) og underkendelse af vedtagne beslutningsprocedurer undergraver en sådan debat. Hvis Margrete Auken på forhånd vidste, at hun ikke ville rette sig efter en legitim beslutning i partiet om gruppetilhørsforhold skulle det have været gjort helt klart for vælgerne før vi satte vores kryds. Den nuværende situation undergraver tilliden til både Auken som person – og ikke mindst repræsentant for partiet – og til SF som demokratisk organisation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu