Læsetid: 9 min.

DEBAT

28. juli 2004


Sommerdag
*Se dig ud en sommerdag,
når de bønder tromler:
Land æfor og by æbag,
lærkesang og humler,
byg i skred og bær i blost,
barneleg om frønnet post,
rugens dræ med duft af most
i drift om brede gårde!

Jeppe Aakjær, 1904

Kildefnidder
*Joakim Garffs Kierkegaard-opus kritiseredes fra starten for at medtage for mange uvæsentlige hverdags-detaljer, som ikke kaster lys på filosoffens psyke eller tolkningen af hans skrifter. Langt værre er Tudvads opus (Information 24. juli) – - lutter pedantiske uvæsentligheder og perspektivløse detalje-indsigelser...men endelig på fjerde store avis-side ligner noget en interessant sag. En svigerinde er sengeliggende – lam, psykisk lam (hysteri), doven? Man aner en parallel til den psykosomatisk syge, martyrium-opdyrkende SAK. Men nej – det bliver ved kilde-fnidderet.
At forskerne har gennemgået enorme mængder papirer, med relevans for berømtheden og hans tid, betyder ikke, at der af dem alle kan konkluderes noget læseværdigt. F. eks. om svigerinden. Hvorfor så dette skoleridt i petitesser? – som hverken i bog eller avis bliver begrundet, motiveret eller kædet til de mange spørgsmål, som SAK-beundrere brænder for at få uddybet, f. eks. om subjektivitet, om angst eller om den sympatiske, menneskelige varme og situationsfornemmelse, som SAK udviste ved sit ’menneskebad’ med snak i gaderne og i folks hjem.

Bo Warming
København N.

Favorable vilkår
*De færøske studerende har meget favorable vilkår her i landet. Danmark giver dem både en god uddannelse og SU. Desuden kan den studerende både trække det sædvanlige danske personfradrag på ca. 35.000 kr. fra – samt trække det såkaldte ’færingefradrag’ på 65.000 kr. fra af al indkomst her i landet. Derudover giver den færøske stat den studerende både en flybillet til øerne samt muligheden for at trække endnu et personfradrag på 21.000 kr. fra af indtjening på øerne. Alt i alt har den færøske studerende altså et bundfradrag på 121.000 kr. Burde de danske studerende ikke have lige så gode forhold?

Helgi Breiner
København Ø

Send Pia til Irak
*Jeg vil helst opfatte Pia Kjærsgaards forslag om at sende samtlige irakere hjem som en varmluftballon i agurketiden, men min opfattelse er nok at kategorisere som naiv. Politisk flertal får hun næppe for den idé, men Bertel Haarder vil da sætte en undersøgelse af forslagets holdbarhed i gang. Vi venter spændt på konklusionen.
Navnet Pia betyder fromhed. Jeg ved så ikke, hvad en numerolog kan sige om den betydning, men fromheden synes lidt langt væk. Til gengæld er Pia Kjærsgaard besjælet af en insularitet så snæver, at den giver åndelige åreknuder. Men – ok – med sin manglende horisont er hun folkevalgt repræsentant for en ganske stor flok provinsielle danskere, der er parate til at hygge sig ihjel. Og som sådan nyder hun demokratisk respekt.
Frem for at Bertel Haarder undersøger noget som helst vedrørende Pias forslag, forekommer det mig mere relevant at sende fru Kjærsgaard til Irak. Det ville muligvis udvide hendes horisont, så hun fremstod mindre tåbelig.
Man forestille sig nu, at hun blev kidnappet og truet med halshugning, hvis ikke Camp Eden blev nedlagt og tropperne sendt hjem. Hvordan mon regeringen ville reagere? Hvor stor en pris ville regeringen og opinionen sætte på en folkevalgts hals?

Bjarne Segefjord
forfatter
Brovst

Cypern offerlam
*Cypern befinder sig i den besynderlige situation, at det er et EU-land under besættelse af et kandidatland. Trods et massivt pres på græsk-cyprioterne fra EU-landende og USA stemte ø-folket som bekendt nej til den hastigt sammenhæklede FN- freds- og genforeningsplan tidligere på året. Reaktionen kom prompte og EU kritiserede den legitime cypriotiske regering i så voldsomme vendinger, at man som måbende EU-borger nærmest glemte hvem, der havde besættelsesstyrker på øen.
Umiddelbart efter valget fulgte EU den ensidige kritik op med konkrete løfter om økonomisk støtte på ca. to milliarder kr. til den illegitime nordcypriotiske regering. Denne støtte er nu blevet godkendt, til trods for, at fredsaftalen ikke bestod prøven ved det demokratiske valg. Dertil kommer, at mere end hver tredie tyrkiske vælger blandt de 190.000 indbyggere (hvoraf ikke mindre end 40.000 er tyrkiske besættelsestropper) stemte nej til FN-planen, der ellers imødekom den tyrkiske besættelsesmagt på helt afgørende punkter.
Spørgsmålet er nu bare: Vil EU tage skridtet fuldt ud og langsomt anerkende den tyrkisk besatte nordlige del af øen som en separat stat, eller skal EU finde sig selv igen og stå ved grundsynet om, at ingen illegal besættelse er acceptabel – uanset om den finder sted i Israel eller på Cypern?

Michael Hansen
Berlin

Før ham ud
*Kommentar til Søren Blåbjergs defensorat for ’Raskolnikov‘ i Information den 26. juli. Ukendt tysker for retten i marts 1933:
Dommeren: Sie Lump, De har berøvet fædrelandet dets guddommelige Fører ved Deres feje attentat i Rigsdagen, mens der Führer talte henført om fred i verden. Hvad har De at fremføre til Deres forsvar, De umenneske?
Den ukendte tysker: Høje dommer, tillad mig med højagtelse at melde, at Føreren var et umenneskeligt bestie, der kun havde til formål at ødelægge Tyskland og verden omkring sig.
Dommeren: Sie Urlump und Unwürdiges Tier! Føreren har kun gjort godt og ønskede udelukkende at føre Tyskland tilbage til sin position før den den store Krieg. Sie, Herr Lump, har ved at begå Deres skændelsgerning, forrådt Førerens store plan og berøvet mange millioner mennesker deres eneste håb. Sie werden aufgehängt som et stykke slagtekvæg, feiger Hund!
Den ukendte tysker: Jeg tilgi’r Dem, høje dommer, thi De ved helt åbenlyst ikke, hvad De siger, men jeg har sparet både Dem og Deres samt millioner af mennesker for et liv i nød og død og uværdighed ved at myrde tyrannen, som ville ende med at udslette Tyskland og den halve verden.
Dommeren: Sie Schweinehund! Aldrig har jeg dog tålt sådan tale fra en ussel forræder og sindssyg Mörder. Føreren var vort eneste håb, og alle sande tyskere er i dag faderløse. De skal få Deres usle lemmer skåret af stykke for stykke, før vi er færdige med Dem, De, Sie Führermörder! Den ukendte tysker: Ved at ødelægge den onde sæd, før den spredes yderligere, har jeg reddet verden fra undergang. Og tro ikke, høje dommer, at dét, De siger, kommer bag på mig. Jeg forventede ingen tak, da jeg efter moden overvejelse besluttede at myrde vor djævelske Führer, og jeg vidste, at meget få ville have mod til at takke mig for min dåd. Men jeg kunne ikke blive ved med at se stiltiende til. Jeg kunne ikke tåle at overvære, hvorledes Tyrannen fik mere og mere magt, mens alle så den anden vej og naivt håbede, at uvejret drev over, fordi det ikke havde ramt dem endnu. Derfor, høje dommer, ofrede jeg mit liv, for at Tyskland skulle blive sparret.
Dommeren: Før ham ud til tortur, De perverse og uværdige forræder, som har berøvet Tyskland dets glorværdige fremtid de næste 12 år!

Per Lund-Rasmussen
lektor, cand. mag.

Hva’ mæ’ kunsten?
*Jeg kan til fulde tilslutte mig klagerne over den mangelfulde – eller ikke-eksisterende – dækning af jazz og klassisk musik. Til gengæld ser det ud til at I er begyndt at anmelde teater igen. Tak for det. Men hvad med kunsten? Det er lidt grotesk, at I har store helsides opsætninger med anmeldelser af spændende kunstudstillinger i London og Paris – og sidst også Berlin. Mens kunstscenen I Danmark stort set får lov at passe sig selv. Også på det område har Information tidligere haft yderst kompetente anmeldere, i sin tid selveste Nørregård-Nielsen, men senere mange andre interessante skribenter. Også på kunstens område er vi nogle, der håber på bedre tider.

Hanne Willert
Frederiksberg C

Stempling af børn
*Undervisningsminister Ulla Tørnæs og Professor Niels Egelund mener, at det er forkert, at fremtidens specialundervisning finder sted samtidig med den normale undervisning. Den bør i stedet foregå i forlængelse af klasseundervisningen eller efter skoletid. Årsagen er, at eleverne går glip af fællesskabet i klassen og kan få et negativt stempel.
Kære Ulla og Niels: Hvem stempler hvem? Synes faktisk, I stempler børnene og folkeskolens specialundervisning. Det, jeg oplever som ‘forælder’ er, at folkeskolen efter bedste evne forsøger at løse opgaven under de svære betingelser og rammer, I har opsat.
Mener folkeskolens lærere har klaret at undgå de store fordomme omkring specialundervisningen. Der er jo heller ingen grund til at skabe fordomme. Nogle børn har brug for mere hjælp end andre, sådan er det bare.
Apropos fremtidens tanker. Hvad med SFO-delen – er det ikke et fællesskab, som også betyder meget for børnene? Kan børnene ikke let komme til at føle det som en slags eftersidning, såfremt børnene skal have specialundervisning udover normal skoletid? Hvordan er børnenes muligheder for i det hele taget at indlære, når trætheden melder sig sidst på dagen?
Pas på ikke at marginalisere børnene unødvendigt.

Birgitte Bjørn Jensen
bibliotekar

Ambition eller liderlighed
*Det imponerer mig ærlig talt ikke, at den typiske køber til Melissa Panarellos bog 100 tag med hårbørsten... ifølge de italienske boghandlere skulle være en mand sidst i fyrrerne. »De er åbenbart stokdøve for den »lammende kritik«, som JH omtaler«, bemærker Anne Wegner ironisk.
Ja, det er de jo præcis, hvis Melissa Panarello har ret i den kritik hun fremsætter. En kritik af en ’frigjort’ seksuel kultur, hvor mænds begær, pikcentrering, fantasier og objektgørelse af kvinden ikke desto mindre kører løbet.
Hun kritiserer disse mænd og forbander meget af den seksualitet, hun oplever sammen med dem, netop for den manglende empati, som knytter sig sammen med objektgørelsen og luder/madonna spaltningen af kvindebilledet.
Med hensyn til autenciteten af dagbogen har den, især mens Panarello var anonym, været omdiskuteret. Men efter at hun trådte frem og insisterede offentligt på, at de ting hun skriver om, også rent faktisk har fundet sted, hersker der almindelig enighed om at anerkende i hvert fald dette ’sociologiske‘ virkelighedsniveau.
En anden side af sagen er så, at det eksistentielle projekt, Melissa Panarello selv angiver i sin dagbog, som Anne Wegner er inde på, jo ikke står til troende. Vel er den både – med Anne Wegners ord – »udspekuleret« og tilstræbt.
Og historien munder ud i en postuleret sukkersød, klæg idyl med en sød fyr, der elsker hende (omsider) på den helt rigtige, følelsesfulde måde. Nej. Det kan man ikke tage alvorligt. Heller ikke at det, der driver hende, er en jagt på ‘god‘ kærlighed.
Slutningen er i mine øjne netop ikke væsentlig for, hvad »100 tag...« udsiger. Der er for en så ung pige tale om en helt ualmindelig skriveevne. Men som kunstværk står 100 tag med hårbørsten... ikke distancen. Det ville også være mærkeligt, havde jeg nær tænkt og sagt. Pigen har jo slet ikke de erfaringer og den modenhed endnu der skal til. Men her kommer vi også ind på noget centralt. Pigen i og uden for dagbogen er rastløs og vil ud af barndommen. Hun går til manden og til seksualiteten for at finde sig selv som en adskildt person. Det er klart at det også er en sult efter erfaringer, der skal gøre hende voksen og give hende en individualitet – så hun har noget at skrive om!
Og på denne måde er bogen – og ikke hverken seksualiteten, parforholdet eller kærligheden – projektet. I denne optik er »100 tag...« en kunstnerroman. Omend ikke en særlig interessant af slagsen. Det ændrer bare ikke ved, at såvel beretningen som kritikken af den seksualitet, hun møder hos manden, står til troende.
Og det er som sådan, dagbogen er et interessant dokument.

Jette Hansen
mag.art.
forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu