Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
15. juli 2004


Overskæg
*I øvrigt finder jeg det mistænkeligt, at Bjarne Riis omgiver sig med så mange mænd med overskæg.

Uwe Max Jensen, Egå

Min er bedst
*Når dagen og natten forenes
i et tordenskrald
rækker de tunge ad hinandens drøm

Rolf Steensig

Margrethe Auken, SF og EU
*Margrete Aukens egenhændige beslutning om at tilslutte sig den grønne gruppe(tilhængergruppen af EU) i stedet for den røde gruppe på trods af et flertal i SFs hovedbestyrelse (og i strid med partiets love) viser med al tydelighed en foragt for demokratiet. Hun vil derfor sikkert føle sig hjemme i EU-parlamentet med alle pamperne dér.
Men begrundelsen (i Radioavisen) med, at den røde gruppe består af »gamle kommunister« og derfor ikke vil ind i gruppen, virker pinlig, da hendes eget partis udgangspunkt netop kommer fra et kommunistisk parti (DKP).
At der så er kommet en hel del nye kommunister fra det gamle østeuropa, må så sandelig være hendes eget partis skyld: I var helt vilde med EU’s udvidelse.
Aage Frandsen og Pernille Frahm lægger røgslør ud: det hele er ikke så slemt.
For mig viser det klart, at love og regler i SF gælder for de menige medlemmer, men pamperne er undtaget. Vi har fået endnu et argument for et nyt og bedre parti på venstrefløjen. Et pamperfrit parti.

Kjeld Thomsen
Valby

*Kære Margrethe Auken!
Vi plejer at stemme til venstre for midten. Og vi stemmer normalt temmelig EU-skeptisk.
Ved det seneste parlamentsvalg stemte vi på dig. Vi gjorde det, fordi vi ønskede at gøre vores til, at miljøpolitikken bliver kraftigt opprioriteret. Vi mener, du er den rette til at forfægte vores synspunkter på det område.
I én af præsentationsudsendelserne op til valget sagde du, at du ikke ville binde dig til en bestemt gruppe i Parlamentet, før du havde set, hvem der blev valgt ind. Så du havde altså givet udtryk for, at du ikke ville binde dig til den socialistiske gruppe uanset hvad SF´s hovedbestyrelse siger. For os at se er ’de grønne‘ et helt naturligt valg, når miljøpolitikken skal opgraderes. Så hold ud!!

Hanne Topsøe-Jensen, Askeby og Esther Mortensen, Arden

*Jeg kan godt forstå, hvorfor Margrete Auken ønsker at sige farvel til venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet, som SF ellers har været medlem af i mange år. Den grønne gruppe er jo langt mere Unions-begejstrede og passer derfor langt bedre til Margrete Aukens egne holdninger. F.eks. er det helt utænkeligt, at den grønne gruppe vil sige nej til statsledernes forslag til ny Unions-forfatning.
Til gengæld kan jeg ikke forstå den begrundelse, Margrethe Auken giver offentligheden for gruppeskiftet. Begrundelsen er bl.a., at der nu kommer tjekkiske kommunister ind i gruppen og »det er nogle af de værste kommunister« ifølge Margrete Auken (Inf., 13/7-04).
Men hvis dét virkelig er argumentet for, at Margrete Auken ikke vil være i gruppe med dem, hvad er så grunden til, at hun de sidste fem år har siddet i Europarådets GUE-venstrefløjsgruppe sammen med netop de tjekkiske kommunister?
Faktisk har hun siddet i gruppe med og deltaget i utallige møder med nogle af de selvsamme personer, som hun nu forarget afviser at have noget at gøre med i EU-parlamentet.
Jeg deler ikke Margrete Aukens EU-begejstring, men skal ikke bebrejde hende, at hun søger hen i en gruppe af ligesindede. Til gengæld bør hun med rette bebrejdes, at hun ikke fægter med åben pande, men besmykker sine egne motiver. Der må være grænser for skinhelligheden!

Søren Søndergaard
MF for Enhedslisten

Hvorfor er Brian bare så lidt cool?
*Hvis man ikke havde savnet en dansk kulturminister med format før, så kom man til det, da den brasilianske kulturminister i sidste uge indtog Danmark.
Brian Mikkelsen ligner en dreng, der i sin skoletid har fået alt for meget buksevand og derfor i dag altid kigger sig tilbage for at se, om de store drenge fra niende er ved at fange ham igen. En paranoid, forsmået og nu hævngerrig dreng.
En dreng med total mangel på klasse og format – og en foruroligende ringe indsigt i, forståelse for og kærlighed til det område, han beskæftiger sig med. Dette blev endnu mere tydeligt da han mødte den brasilianske musiker og kulturminister Gilberto Gil.
Det var ynkeligt at være vidne til, hvordan Brian Mikkelsen forsøgte at gnubbe sig op ad Gilberto Gil, som har alt det Brian mangler.
Gilberto, en mand der stråler af, at han har det hele og lidt til, men lige meget hvor længe, og hvor meget Brian gnubbede i et desperat håb om, at bare en smule af Gilbertos coolness ville smitte af på ham, er jeg bange for, at Danmark i dag har en kulturminister, der er lige så lidt cool som han altid har været, æv.

Ole Juncker
København V

Gå efter bolden
*Tudvad gør Søren Kierkegaard til Dansk Folkeparti-fortaler. Ved at give mig ret i SAK´s kynisme over for sin bror og i, at hans hetzede mod en godhedsindustri, der hadede sin nabo og foretrak fjerne folk, gør Tudvad SAK til ren DF (Information 9. juli). Tudvads hylder SAK‘s given logi til vennen Strube, men ingen kender detaljer om de sandsynlige netværks-gentjenester. Umotiveret indleder Tudvad sit lange svar på min korte , tiltrængte SAK-forskning med personangreb imod mig – gå efter bolden, ikke manden, please.

Bo Warming
København N

 
Danske arbejdere ladt i stikken!
*Direktøren for slagteriselskabet Tican, Ove Thejls, udtaler, at man nu er nødt til at etablere produktion i de nye EU-lande,så man kan få gavn af de lave lønninger der. Dermed sikres konkurrenceevnen også på det danske marked, som nu kan aftage svinekød fra Østeuropa uden toldmure.
Dermed åbnes for, at danske virksomheder ansætter udenlandske arbejdere til lave lønninger for at kunne konkurrere med danske slagteriarbejdere. Således afsløres det, at EU først og fremmest er virksomhedernes EU med markedsøkonomiens anslag mod årtiers kamp for lønninger og velfærd. Danmark udflages.

Kai Dalsgaard
Grønne Demokrater

Jazz og manglende plads - eller evner
*12. juli er der et par debatindlæg med en udførlig besvarelse om jazz og klassisk musik i bladet.
Tillad mig at være ganske skeptisk m.h.t. om Informations medarbejdere overhovedet er kapable til at give en blot nogenlunde saglig behandling af klassisk musik. Sidste gang jeg så Haydn nævnt (og det var perifert), blev han kaldt Hayden, sidste gang jeg så Mozart nævnt, var i en overskrift om fodbold, sidste gang jeg så Beethoven berørt, var i en leksikonkryds, hvor det hævdedes, at Kreutzersonaten var en »violinkantate« (skal violinisten mon synge til?). Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst så Bach nævnt.
Derimod er der rigelig plads i bladet til en daglig side både til jazz og til klassisk musik. Det nuværende layout bruger ca. ti procent af siderne til en mere eller mere blank (og grim) stribe øverst på siderne, svarende til en hel side i alt. En side mere (mindst) bruges dagligt på unødvendigt store fotos, meget ofte med urimeligt store, blanke felter omkring. Det er muligt, der er dem, der synes, det ser smart ud, men effektivt er det i hvert fald ikke.
 Min konklusion må være, at det ikke er plads, men evner og reel interesse, der stiller sig hindrende i vejen for en videreførelse af Informations stolte traditioner for kritisk behandling af nyere og ældre seriøs musik.
 
Georg Galster
Frederiksberg

Grosbøll har fornægtet
*Niels Thomsen mener i et interview i Information den 12. juli, at det er uheldigt, hvis vi ikke kan diskutere folkekirkens bekendelsesgrundlag. Enig. Men problemet med Thorkild Grosbøll er ikke, at han ikke må diskutere bekendelsesgrundlaget, problemet er, at han, formentlig for at gøre opmærksom på sig selv, har fornægtet bekendelsesgrundlaget; han har udtalt, at han ikke tror på »en skabende og opretholdende Gud, eller på opstandelsen og det evige liv«. Det er i orden, at diskutere disse materier. Det er i orden for diskussionens skyld at sætte spørgsmålstegn ved dem. Men hvis man fornægter dem, diskuterer man dem ikke mere. Godt nok har Grosbøll ikke selv opdaget, at det er det, han har gjort. Men vi andre skulle vel så gøre ham opmærksom på det.

Ricardt Riis
Horsens

Glemt leder
* I spalten Ledere med lig i lasten i Information den 7. juli 2004 tror jeg, at man enten har glemt eller af opportunisme ikke har villet bringe biografi over Jiang Zemin. Her følger så mit forslag:
Jiang Zemin, 77 år. Kinas diktator. Formand for militærkomitéen. Ansvarlig for nedkæmpelse af Demokratibevægelsen 4. juni 1989. Sagsanlæg i USA for tortur og folkedrab på Falun Gong udøvere.

Poul Andersen
Pensioneret Ingeniør

Uanstændigt om Luhmann
Man skal læse meget, før øjnene triller ud – men Hanne Schmidt overskred med sin kommentar om Luhmann som liberal 5. kolonne (Information 6. juli) unægteligt grænsen.
Luhmann skulle ifølge HS »afvise alle de normative, etiske og moralske aspekter«. Han skulle alene interessere sig for »effektivitet i læringen«. Han skulle mene, at »ideologier er noget bras«. Ja, HS ser Luhmanns teori som »en afvisning af demokratiet og den personlige udvikling forankret i fællesskabet.«
Alle påstandene er nonsens. Den sidste er til og med uanstændig.
Afviser Luhmann alle moralske aspekter? Nej, af hans afsluttende 1200 siders storværk, »Samfundets samfund« (1997), fremgår det at det modsatte gør sig gældende. »En fuldt udviklet moral er en overordentlig kompliceret mekanisme til social koordination«, skriver han (s. 245) som opsamling på en af bogens mange og omfattende moral-analyser.
Men det betyder ikke, at Luhmann er forelsket i moral. Det er nemlig ham, der er ophavsmand til den vigtige pointe, at moral repræsenterer et ensidigt perspektiv, mens ret er resultatet af fastlæggelsen af gensidige perspektiver (en pointe Habermas efterfølgende har overtaget). Det er vigtigt at kende moralens grænser, hvad enten man som pædagogen har med børn eller – som Bush – med storpolitik at gøre.
Påstanden om at Luhmann alene skulle interessere sig for effektiviteten i læring, er absurd. Hos Luhmann lærer man at skelne mellem undervisning og læring og at ’læring‘ ikke kan skabes sådan i kausal forstand. Dertil er eleven simpelthen for kompleks.
Mener Luhmann, at »ideologier er noget bras«? Nej, i bogen om samfundets samfund bruger han de sidste 300 sider på at analysere det, han kalder samfundsmæssige selvbeskrivelser – dvs. ideologier. Ideologier er ikke »bras«, men sociale realiteter, som man som sociolog må forholde sig analytisk til.
Afviser han »den personlige udvikling forankret i fællesskabet«? Næh, tværtimod brugte han det meste af sit forfatterskab på at finde ud af, hvad dette »forankre« betød. Han udviklede begrebet »strukturel kobling« mellem individ og samfund for derved at undgå såvel social determinisme som individualisme.
Men det er måske her, problemet ligger. Luhmann havde et valgsprog som lød, at videnskab har det som rødvin – for at være god skal den være tør. Lyder »strukturel kobling« ikke varmt nok, HS? Til gengæld er begrebet analytisk præcist.
Og så endelig til påstanden om, at Luhmann skulle afvise demokratiet. Den er ikke blot forkert. Den er en uanstændighed. Som sin jævnaldrende, Jürgen Habermas, viede han sit liv til analysen af det moderne samfunds mulighed, det projekt som blev afbrudt i deres fælles ungdoms-mareridt, nazismen, og som de derfor desto mere forpligtet tog på sig som livslang videnskabelig opgave.
Til dette projekt skrev Luhmann ikke alene 50 bøger. Han sled sig ihjel på det. Hvad med at læse blot en brøkdel af dette livsværk, HS, før du rykker i felten med dine 5. kolonne påstande?

Lars Qvortrup
professor ved Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her