Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
27. juli 2004


Tanke efter sang
*Du danske friske strand
hvor stærke mænd med stave
står vagt om flæskesteg
og humlemave
– elsker jeg dig?

Bent Nielsen, Thisted

Kongevejen
*En god nyhed til skorstenfejer- og bager–familier m.fl., d.v.s alle ikke-royale og royale familier, som måtte være interesserede i den mandlige arvefølge: Ægtepar har nu fået den mulighed at vælge kommende børns køn... En sådan opfindelse noget tidligere kunne have sparet Danmark for en ændring af grundloven.)

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Bondes britiske sengekammerater
*Helliger målet midlet? Sikkert er det, at Jens-Peter Bondes mål er at få »den nuværende union ud af Europa«, sådan som der stod i det program, JuniBevægelsen gik til valg på. Sikkert er det også, at et nej til den kommende Europæiske Forfatning er et af midlerne i denne sammenhæng, side om side med Bondes nye gruppe i Europa-Parlamentet. Bondes modstand mod forfatningen er kendt af alle. På tilsvarende vis burde alle stifte bekendtskab med medlemmerne af Bondes nye gruppe. Især de vælgere, som den 13. juni satte kryds ud for JuniBevægelsen. Blandt disse vælgere findes der givetvis en del centrum-venstre vælgere.
Hvordan vil Bonde forklare dem, at han nu har brugt sit mandat til at placere sig selv og JuniBevægelsen side om side med bl.a. 12 parlamentarikere fra det britiske uafhængighedsparti (UKIP), som er så konservative, at de traditionelle britiske konservative ikke er konservative nok? Er forklaringen at målet helliger midlet? Som Robert Kilroy Silk, et af UKIP’s medlemmer tidligere har foreslået, så kunne den nye gruppe passende tage navneforandring til »Out of Europe«.

Jakob Erle
Nyt Europa

Tudvads forsøg
*Jeg kan ikke forstå, at Information bliver ved at lægge spalteplads til Peter Tudvads tragiske forsøg på at begå dels karaktermord på Joakim Garff og dels karakterselvmord.

Lise Winther-Jensen

Flyt bosætterne
*Ariel Sharon har opfordret jøder i hele verden, men specielt franske jøder, straks at flytte til Israel. Det beviser, at det er plads nok i Israel for tilflyttere. Hvorfor skulle jødiske bosættere, som lever i palæstinensiske områder, hvor de er i så stor fare, at mange hundrede israelske soldater må beskytte dem, ikke straks flytte til deres hjemland Israel?
På den måde vil mange problemer blive løst, og man kunne endelig begynde med oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat.

Ulla Jessing
Virum

Gylle og biogas
*Sydkraft i Sverige producerer biogas af slam. De har tænkt sig at blande biogas i naturgassen og vil forsøge at få flere til at køre i gasdrevne biler for at sænke udslippet af CO2.
Det har været en evig kilde til forundring for mig, at det ikke er lykkes dygtige, danske forskere at bygge og drive et biogasanlæg, så det ikke generer omgivelserne og er rentabelt. Man kunne evt. bygge det under jorden, i forlængelse af kloaksystemet. Desuden er gylle kun et problem, fordi vi ikke udnytter den i biogasanlæg. Når gyllen har været igennem et biogasanlæg, lugter den ikke og har stadig den samme værdi som gødning.
Og en udnyttelse af slam fra spildevand vil være en selvfinancierende måde, at skåne vandmiljøet for næringsstoffer på. For slet ikke at tale om, at gasdrevne biler ville spare byboernes lunger for røg og partikler, der senere koster lidelser og penge.
Måske kan biogasanlæg ikke konkurrere 100 procent med andre energiformer, hvis man udelukkende ser det som energiforsyning, men det er også spildevandsrensning og vil spare os for CO2-udgifter og udgifter til sundhedsvæsenet. Samtidig vil det gøre det danske energiforsyningssystem mere fleksibelt og mere uafhængigt af olie og kul. Når svenskerne kan, så kan vi også!

Jakob Schmidt-Rasmussen
København

Kærligheden har ingen alder
*Datoen for næste valg kender kun én, og Anders Fogh holder kortene tæt til kroppen. Dermed er spekulationerne overladt til de sædvanlige valgprofeter, der gerne byder både højt og lavt. Men det ændrer ikke på, at valgkampen så småt er skudt i gang.
De seneste dages debat har været præget af Jelveds krav til et fremtidigt regeringssamarbejde med Socialdemokraterne om ændring af udlændingeloven og fjernelse af 24-års reglen. Karen Jespersens respons var som taget fra talerstolen på Dansk Folkepartis landsmøde, og gav associationer til tidligere udtalelser om øde øer…
24-års reglen er et direkte brud med menneskerettighederne, hvilket kom frem i Europarådets rapport. Ifølge artikel otte i den Europæiske Menneskerettighedskonvention har: »Enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv…og ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen i denne ret«.
Konventionen er meget klar og kan ikke mistolkes. Regeringens indførsel af 24 års reglen og en række andre lovindgreb er med til at undertrykke flygtninge og indvandreres menneskerettigheder. Der var engang, hvor Danmark altid gik forrest i beskyttelsen af menneskerettighederne – de dage er desværre forbi. Sølle tre år tog det den siddende regering at køre Danmarks gode navn og rygte som foregangsland inden for menneskerettigheder i sænk, bunden nåede vi med Europarådets rapport.
Det Radikale Venstres krav er, at den danske lovgivning laves om, så den følger EU’s regler på området. Det vil bl.a. betyde, at 24-års reglen skal ændres til en 21-års regel. Det vil være en klar forbedring, da det i det mindste vil skære tre år af reglen, men det er ikke nok.
I Danmark kan enhver over 18 år frit gifte sig med den, de ønsker, så længe de holder sig inden for kongerigets grænser. Hvis 24 år er et brud på menneskerettighederne, så må 21 år i lige så høj grad være det. Det giver derfor ingen mening at argumentere for en lovændring ud fra konventionen, hvis den i den sidste ende alligevel bliver brudt.
Derudover er tilknytningskravet en uacceptabel begrænsning. Hvem som helst kan med tiden leve op til 24-års reglen, men den danske retssikkerhed er for alvor på spil, når det er op til Udlændingestyrelsens moralske smagsdommere at vurdere, om den enkelte har tilstrækkelig tilknytning til Danmark.
I det 21. århundrede bør det være kærlighedens og ikke nationalstatens grænser, der er betingelse for ægteskab, når man er blevet 18 år, og ikke Kjærsgaards og Foghs luner og efterfølgende lovindgreb.

Pia Petersen
folketingskandidat for Odense Radikale Venstre

Danmarksbilledet er krakeleret
*Det har været en usædvanlig forstemmende oplevelse at følge sommerens agurketid. Ikke engang vejret har været af en karakter, der kunne løfte en ud af sommerdepressionen.
Hovedhistorien denne sommer har naturligvis været Bertel Haarders hånlige affærdigen af kritikken fra europarådets menneskerettighedskommisær Alvaro Gil-Robles. Jeg tror at mange så et lille håb i, at Bertel Haarder blev Integrationsminister, som det mindste af mulige onder. Alene ud fra hans baggrund i højskole-venstre og den politiske liberalisme, ikke kun den økonomiske. Enhver tiltro til Haarder blegnede lynsnart, da han koldt og blodigt implementerede en udlændingepolitik, Dansk Folkeparti ikke kunne have ønsket meget anderledes.
Alligevel troede jeg, at man kunne forvente en mere afbalanceret modtagelse af en så direkte kritik som Europarådets. Men nej, Bertel Haarder vælger kattelemmen, og da han ikke finder en lodret dom af regeringens politik, vælger han at afvise hele kritikken.
Alligevel burde man kunne vente med tålmodighed, fordi det burde være en klar del af et kommende regeringsgrundlag fra den nuværende opposition at lytte til kritikken og rulle de klare brud på rettigheden til familieliv tilbage. Men nej, ledelsen af Socialdemokratiet har lagt sig i en sommerlig hængekøje, efter at have vasket deres hænder. Til gengæld får den socialdemokratiske furie love at bevise, at hendes partitilhørsforhold rettelig burde være til Dansk Folkeparti. Er jeg den eneste, der får lyst til at græde over det Danmark, der fremtræder af avisernes spalter og tv-avisernes indslag?

Torben Agersnap Morgner
Frederiksberg C

For meget elite
*Signaturen ’saf’ udnævner i Informations leder 23. juli SF til at være »elitens parti«. Og det er SF’ere, både hvad angår indkomst og uddannelse.
Det kan man jo grine ad, når SF’ere gerne taler, som om de tilhører de grupper af arbejderklassen, der er lavest lønnede og mindst uddannede.
’saf’ mener, at sådan er virkeligheden (lavt uddannede og lønnede gider ikke være SF’ere, da de ikke forstår deres akademiske og teoretiske sprog), og at SF må påtage sig rollen som elite, der hjælper de svage – »ansvaret for at sammenhængskraften i samfundet bevares, og at uligheden ikke eksploderer«. ( ’saf’ er sikkert socialist, men hendes afsluttende ord kunne lige så vel være udtalt af en konservativ).
Erhvervsjournalisten Mikael Lindholm advarer i Information 19. marts forståeligt imod, at den globale økonomi bliver stærkt klassedelt. Han vil have kapitalstærke, globale virksomheder til at betale for eksempelvis skolernes indkøb af it-udstyr.
I sig selv godt nok. Men det kan udvikle sig til at ’spise nådsensbrød‘, altså leve af de riges barmhjertighed. Jeg foretrækker, at man stadig beskatter de rige. Derved er der større mulighed for at bevare i det mindste illusionen om at leve i et folkestyre, og ikke under et elitestyre.

Jørgen Grimstrup
lektor

Nyttesløse stramninger
*Familiesammenførings-regler har ikke noget med bekæmpelse af tvangsægteskaber at gøre! Stramningerne af love og regler om udlændinge opfylder kravet om mindre indvandring til Danmark, som bl.a. bliver stillet af DF. Stramningen af udlændingeloven opfylder ikke behovet for bedre støtte og hjælp til de mennesker, som p. g. a. vold og tvangsægteskaber kommer i klemme! Tværtimod.
Bl.a. er loven om at opnå permanent opholdstilladelse først efter syv år, i modsætning til tidligere, hvor man kunne opnå den efter tre år, noget som først og fremmest rammer kvinder, som netop lever i et tvangsægteskab. For disse kvinder betyder denne lov, at de skal leve med vold og tvang i syv år i stedet for tre! Godt nok er der en undtagelse for kvinder, som bliver udsat for vold. Disse kvinder kan opnå permanent opholdstilladelse, hvis de kan bevise, at de har været udsat for vold. Men de må samtidig også opfylde andre krav, heriblandt tilknytningskravet.
Erfaringer viser, at det ikke lige er nemt at overbevise myndighederne om, at man har været udsat for vold, da volden skal bevises på mange måder, og da mange af kvinder med indvandrerbaggrund ikke ved ret meget om, at de f. eks har ret til at søge hjælp hos politiet, sagsbehandleren, lægen, mv.
Som koordinator for en kvindeorganisation møder jeg efterhånden flere og flere kvinder, som føler sig tvunget til at blive i et smertefuldt og voldeligt ægteskab, da de ikke kan finde en reel mulighed for at forlade ægtemanden uden samtidig at blive smidt ud af landet!
Opfyldelse af kravet om tilknytning til Danmark, som også stilles til voldsramte kvinder, er endnu en forhindring for kvinden alene.
Mange har ikke fået lov til at gå på sprogkurser eller arbejde. Efter skilsmisse skal de endnu en gang straffes for det. Deres opholdstilladelse bortfalder, da de ikke kan bevise, at de har været aktive på sprogkurser eller arbejde. De danske myndigheder er ellers ligeglade med de familiesammenførte kvinder før skilsmisse, da det er manden, der har det fulde ansvar for deres familiesammenførte koner! De danske myndigheder spørgerer aldrig om, hvor disse kvinder er henne, eller hvad de laver, og hvordan de har det, før ægteskabet går i opløsning. Det giver manden en god mulighed for at også begrænse kvinden på mange måder, uden at hun får en chance for at protestere. mod.
24-års reglen for ægteskab for udlændinge kommer heller ikke ret meget til kvindernes undsætning, da et aftalt ægteskab alligevel vil indgås, fordi brud på en ægteskabsaftale er lig med tabet af familiens ære!
Der skulle hellere være hårdere konsekvenser for de forældre, der tvinger deres børn til tvangsægteskaber og de mænd, der presser kvinder til at blive i et uønsket ægteskab.

Nahid Riazi
koordinator
kvindeorganisationen IKIR

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her