Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
26. juli 2004


Ikke en enkelt hue...
*I Københavns politiske køkken bruges der
i stedet for viden et surrogat:
Antagelser.

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

En vred person
*En person, som med urette får skældud for noget skidt, bliver vred.
En person, som rette får skældud for noget skidt,
bliver meget mere vred.
Se bare Bertel Haarder.

Finn Holten Hansen, København N

Information på afveje
*Jeg læste med stor interesse Erik Rabens kommentar om jazzens exit hos Information den 20.juli. Det er helt rigtigt, at David Trads’ kommentar i sin tid ikke gav nogen rigtig forklaring på jazzens plads i avisen. Det gør til gengæld en kommentar, som er trykt i magasinet Jazz Special fra april/maj.
Her forsikrer den tidligere chefredaktør David Trads først og fremmest læserne om, at jazzen ikke er ikke død piInformation. Men der vil blive skruet ned for blusset. Information har nu fem prioriterede stofområder indenfor kulturen: »Litteratur, værdidebat, rytmisk musik, billedkunst og film.« Jazzen (og den klassiske musik) er derfor ikke længere et prioriteret stofområde.
Gør det noget?
Hvis man skal tro Lars Thorborg, som har blandet sig samme sted, så ja: »Det, der er humlen er, at aviserne tror de kommer ud af deres nuværende økonomiske krise ved at droppe kulturstof, som henvender sig til en række mindretal blandt læserne. Profilen i kulturstoffet bliver midtsøgende og uden kant.
Jeg er selv en mere eller mindre ny læser af Information (to-tre års abonnement), så jeg har dårligt nogen erfaring fra den tid, hvor det var anderledes. Alligevel ærgrer det mig, at jazzen bliver nedprioriteret i den grad. Mest fordi jeg mener at kunne se de samme tendenser andre steder i avisen.
Filmstoffet består efterhånden af de samme Hollywood-produktioner som i andre aviser, og boganmeldelserne er ofte oversat fra Independent.
Musik- (læs rock-) anmeldelserne er alene skrevet af Klaus Lynggaard, som samtidig tager sig af koncertanmeldelser til Jazz Festivalen. Information prøver ikke længere grænser af på kulturområdet, sikkert af frygt for ikke at finde interesse hos den yngre læserskare. Jeg tror, Information er på afveje. Min generation er træt af midtersøgende kulturproduktion.
Jeg læser ikke Information for at kunne læse anmeldelser af de samme fem rockplader som anmeldes i landets andre aviser. Selvom jeg kan lide PJ Harvey, springer jeg anmeldelsen over, for den interesserer mig ikke. Jeg vil langt hellere læse anmeldelser af musik, film og litteratur, som jeg ikke støder på andre steder.
Hvis Information ikke ændrer sin kulturlinje, forfalder avisen til at blive en del af det cirkus, som navnet ellers på en ironisk måde altid har frasagt sig: Ligegyldig information.

Sune Chr. Weile
Odense C

Langt ude
*Jeg ved godt, at det her er langt ude, bare for at berolige enhver. Men sommetider hjælper det alligevel bare at slippe det hele løs. Ikke mindst i disse tider, hvor så meget er sammenknebet og indestængt. Den tanke, jeg fik her i aften, da jeg kørte hjem fra biografen i regn og tåge, i stedet for at sidde på en udendørscafé med en lunken øl, var, at der måske alligevel er en mening i det hele.
Det, jeg tænker på, er naturligvis sommervejret. Det her fuldstændig ufatteligt dårlige, rablende deprimerende lortevejr. Som indimellem kan gøre mig rasende, sådan helt uden for enhver forstand. Et enormt raseri, som trænger til, at nogen må have skylden. Nogen må være skyld i, at de fleste danskere nu har brugt tre uger i telte, sommerhuse, eller dyre hoteller i regnvejr. Nogen må have skylden for, at alle danske skolebørn om ganske lidt skal møde i skole igen efter en ferie uden sol. Med udsigten til en uendelig række af infektioner igennem hele den mørke tid, der står for døren. Nogen må have skylden for, at mange af os har investeret tusinder af kroner i panik-rejser mod syd til de dyreste priser. Nogen må have skylden, for ellers er det næsten ikke til at bære! Og så var det, at jeg fik den tanke, at den her lorte-sommer er regeringens skyld. Jeg tænkte først som så mange andre på meteorologerne. Men det er alligevel lidt synd. For herregud, de har jo stået her aften efter aften i tv og skullet forudsige næste dags regn – mon ikke det har været straf nok i sig selv. Men det er anderledes med regeringen. Hvor meteorologerne dog har den anstændighed, at virke undskyl-dende og beklagende over den sørgerlige tingenes tilstand, så overgår regeringen sig hele tiden i ufejlbarlighed og arrogance. Den nægter simpelthen at diskutere alt det, der er galt, og som mange andre end den selv kan se er galt. Den arbejdsløshed, som ikke falder. De boligpriser som stadig stiger. Den strukturreform, som kun få kan se en mening med. Den involvering i Irak, som de store koalitionslande, for længst har måttet stå til regnskab for. Den udlændinge-politik, som er en dyb skamplet på et land, som kalder sig humanistisk. Nedskæringerne i støtten til udviklingslandene, nedskæringen i kontanthjælpen, starthjælpen til flygtninge og jeg kunne blive ved.
Der må simpelthen være en sammenhæng mellem al denne politiske elendighed og den vejr-mæssige. Det er i hvert fald som om de to ting afspejler hinanden. Hvis der er nogen regering, som har stået for kulde er det denne. Kulde over for de svageste i dette samfund og kulde i sin magt-fuldkommenhed. De tre år med denne regering har været som at bevæge sig i et konstant regnvejr, hvor man hele tiden måtte betjene sig af paraply og anden beskyttelse, for ikke at blive gennemblødt af ubehaget ved dens totale knæfald for Dansk Folkeparti. Denne regering har spredt en tåge af dumhed i sin populistiske politik og i sin kritikløse opbakning til USA. Denne regering er simpelthen dårligt vejr.
Jeg håber, at denne regerings medlemmer som os andre har holdt ferie i Danmark i år. Hvis jeg ser dem solbrændte efter denne sommer, vil målet være fuldt. Når nu det er deres skyld det hele, skal de simpelthen være lige så blege som os andre.

Lars Koberg Christiansen
cand. psych.

Modernisering af skarven
*»Jeg læste for nylig, at nogle forskere havde planer om at modificere skarven, så den kunne leve af noget andet end fiskernes fisk«. Dette stilledes som et spørgsmål af Karen Syberg til Jesper Hoffmeyer i et interview i Information 23. juli. Han svarede med en høj latter og nogle nedladende betragtninger over nogle forskeres håbløse scenarier.
1. april i år bragte P1 Morgen et indslag, hvor jeg fortalte om et stort og ambitiøst projekt, som havde afsat 20 millioner kroner til en modernisering af skarven. Dens udvikling gik i stå for mange millioner år siden og i dag har vi de tekniske muligheder og tillige en moralsk forpligtelse til at sørge for, at naturen bliver moderniseret, så den kan opfylde det moderne samfunds krav. Nu kan jeg forstå, at Karen Syberg har læst artikler af andre forskere, der er inde på den samme ide. Det hører jeg gerne nærmere om. Men indtil da står min aprilspøg alene - opspind, fis og ballade.

Jan Krag Jacobsen
Farum

EU-tigeren
*EU-forfatningen er en hyldest til nyliberalismen , skriver Anders Lundkvist ( 2. juli). Vi har her at gøre med en forfatningen som ikke blot afstikker rammen for den politiske kamp, men forfatningen angiver selv den politiske kurs. Her er hovedparolen, at kapitalen skal have større frihed og demokratiet tilsvarende indskrænkes. Konsekvent social retfærdighed og socialistiske ideer er på forhånd bandlyst. Eksemplerne er klare og entydige: Den europæiske Centralbank skal være uafhængig af de demokratiske organer, finanspolitikken skal forhindre en udvidelse af den offentlige sektor og kapitalens frie bevægelighed skal være lov ikke blot internt i EU, men også mellem EU og andre lande. Prisstabilitet er vigtigere end fuld beskæftigelse. De historiske bestræbelser på at udvikle en behovsstyret offentlig sektor skalendegyldigt bremses. Det offentlige må ikke forvride konkurrencen.
AL finder det på denne baggrund selvfølgeligt, at SF siger (kraftfuldt) nej til den foreliggende EU-forfatning.
Godt brølt Anders Lundkvist.
Den foreliggende EU-forfatning er den logiske kulmination af hele den udvikling, der tog sin begyndelse i 1986, hvor den kapitalistiske tiger blev sluppet løs. Led for led har de socialdemokratiske partier tilpasset sig EU’s dagsorden. Også på den globale arena har EU søgt at styrke nyliberalismen. Politisk realisme er blevet identisk med tilpasning til EU direktiverne. Energi, posthuse, kommunikation og store dele af infrastrukturen er overført til såkaldt markedsstyring.
Lundkvist er selv en rød EU optimist. AL finder det ønskeligt og muligt at udvikle en alternativ EU-forfatning med udgangspunkt i socialistiske kræfter. Jeg deler ikke selv Lundkvist perspektiv. Europa bør efter min socialistiske opfattelse ikke gennemsyres af rød fjernstyring – men være forankret i et lokalt og nationalt produktionsdemokrati suppleret med samarbejdsorganer løsrevet fra militær-industrielle magtblokke.(jfr. Europarådet, Nordisk Råd, FN).
Men Lundkvists indlæg er med til at kvalificere debatten på venstrefløjen og åbne for et betydeligt handlingsfællesskab ved konsekvent at fastholde kritikken af EU´s nyliberalisme. En forfatningsdebat på Lundkvists præmisser vil før eller siden tvinge Steen Gade godtfolk til at forholde sig til EU´s kapitalistiske konstruktion (tilført demokratiske læbebekendelser), men bevares også presse røde modstandere til at vise alternative veje ud af nyliberalismens fangearme.
Godt for det!

Søren Kolstrup
fhv. MF for Enhedslisten

Stagnerende parti
*I en organisation, der bygger på abstrakte principper, har politiske erfaringer ingen værdi.
Dem, der var unge i 1980’erne og i dag er 35-45 år, var ikke så politisk interesserede – derfor mangler de i det politiske liv i dag. »Det mærker vi stærkt i Enhedslisten«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, MF, til Information 7. juli.
Hun har siddet otte år i Enhedslistens hovedbestyrelse udelukkende sammen med jævnaldrende og dem fra hendes forældrers generation. Der er ikke noget ind imellem. Det betyder, at den naturlige overlevering af viden og kunnen ikke finder sted.
Jamen, kan de 50-årige ikke give deres politiske erfaringer videre til de unge? Selvfølgeligt kan de det. Hvis der er noget at videregive. Det må være det, der er problemet. Det er ikke nyt og har intet med generationer at gøre. Det viser erfaringen fra Venstresocialisterne (VS), et parti af samme type som Enhedslisten.
VS, som jeg var medlem af i en årrække, var præget af stadige splittelser og fraktionskampe. Jeg har siden undret mig over, hvordan disse meget forskellige grupper kunne fungere i det samme parti? Det kunne de, for selv om de var uenige om næsten alt, så var de enige om, at den russiske oktoberrevolution 1917 var modellen for overgangen til socialismen, også i Danmark.
Vi kunne bruge ideen om arbejderrådene, der opstod i Rusland. Dem så vi som alternativet til det borgerlige demokrati. Græsrodsbevægelser og arbejderkampe skulle føre til dannelsen af et system af råd, der skulle samles på landsplan med et centralt arbejderråd, der skulle erstatte Folketinget.
Der har aldrig eksisteret et arbejderråd i Danmark. Det var en fuldstændig abstrakt tanke.
Abstrakte ideer skal fortolkes, og derfor vil en lidt større organisation med et så generelt grundlag rumme store modsætninger.
Læser man Enhedslistens program, bygger det på de samme abstrakte ideer som VS. Hovedsynspunktet er, at socialismen ikke kan indføres ad parlamentarisk vej, men kun ved en revolution, som derefter skal udbredes til andre lande. I den revolutionære proces opbygges »demokratiske folkemagtsorganer«.
Er det ikke snart på tide, at Enhedslisten begynder at konkretisere, hvad folkemagtsorganer er, og hvilken rolle Folketinget skal have. Hvad er en revolution, og hvordan vil man skabe en international revolution?
Min pointe er, at når man bygger på så abstrakte formuleringer, bliver det at være socialist lig med at »stå fast på principperne«. Man kommer ikke videre. I en sådan organisaton har politiske erfaringer ingen værdi.
Det er derfor ikke overraskende, hvis de 50-årige i Enhedslisten ikke har noget at sige de unge.

Ernst Dahl
Medlem af SALT‘s redakton

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her