Læsetid: 9 min.

DEBAT

23. juli 2004


24-årsreglen
*432 døde i trafikken i 2003. Gruppen, som er skyldig i flest ulykker, er mandlige chauffører mellem 18 og 24 Âr.
Giv dem gratis familiesammenføring med DSB og vent med kørekortet!

Helgi Breiner

Vildmand
*Undertiden vild og uregerlig indtil det rå. Tumle rundt i fritidsordningen med hovedtelefoner på, papirhvide bukser og lange gummistøvler. Stikke til pædagogerne, som sidder på musikken med slukkede ansigter. Løbe og knitre i gangen, hvirvle ud på legepladsen, have al for megen energi. Ubestikkelig loyal over for det farlige. Være modig, modig som en høvding, slynge sig ud fra regnvåde ramper og aldrig lykkes. Glemme sine lektier, sin skoletaske, traske hjem klokken fem, gennem knæhøje vandpytter.

Rolf Steensig

Angående vandhaner
*Tak til Karl A. Jørgensen for venlig tilrettevisning (21. juli). Den danske projektmedarbejder, som viste mig det soldrevne pumpeværk i Niger, forklarede vandingshullet neden for med lækager forårsagede af, at alle messingdele var stjålet. Og på min reol står en lille samling forbavsende messingfigurer, som jeg købte af en af de utallige sælgere af den slags turistvarer langs vejen. Så skønt jeg ikke selv havde set folk skrue vandhaner af for at smelte dem ned, lignede det et godt og ret harmløst eksempel på en udviklingsproblematik, jeg tror, Karl A.Jørgensen og jeg er lige opmærksomme på.
Kronikkens ærinde var imidlertid først og fremmest at opfordre til en mere realistisk debat om udviklingsbistand ved at påpege, at den ofte er til større nytte for donorlandene end for modtagerne.
Samt at antyde, at i fattige lande er small stadigvæk beautiful og nok sikrest i det lange løb.
 
Tørk Haxthausen
Majenfors

Det sande ansigt
*Junibevægelsen har valgt at slå pjalterne sammen med stærkt religiøse og højreradikale bevægelser fra Polen, England og Holland i en parlamentsgruppe i Europa-Parlamentet.
Det betyder, at dem, der har stemt på Junibevægelsen, nu støtter racistiske, antisemitiske og homofobiske holdninger i europæisk politik.
I en parlamentsdebat i 2002 beskyldte Junibevægelsens nye polske venner fra den ’Polske Familieliga’ en polsk historiker for at være ’anti-polsk’ og for at ’tjene jødiske interesser’, blot fordi han har forsket i polakkernes rolle i pogromer begået mod jøder. I 2004 arrangerede samme parti en moddemonstration mod Gay-Pride i Krakow, hvor der blev kastet æg, flasker og sten mod de festende bøsser og lesbiske. Det hollandske parti i gruppen mener, at al politisk autoritet udspringer fra Gud, og at demokratiet skal ’tilpasses teokratiets normer’.
Der er mange flere eksempler, hvor disse kommer fra, men de gør ikke indtryk på Jens-Peter Bonde. Han mener tilsyneladende, at modstand mod EU står over alle andre principper! Inden valget bildte Junibevægelsen vælgerne ind, at de ville være mere end blot gold principløs EU-modstand. Det var ikke sandt!
Man kan med rette spørge Trine Mach, Hanne Dahl og Jens-Peter Bonde, om ikke deres nye slogan bør være: ’Hellere homofobi og racisme, end en EU-stat!

Jakob Hansen
Europæisk Ungdom

Pernilles Pernippengryn
*En væsentlig forskel på Pernille Rosenkrantz-Theils ’mig-generation’ af højkonjunkturs 80’er børn og min egen ’nå, oliekrisegeneration’, er at vi 70’er børn voksede op som naturlige medlemmer af et fællesskab. Det fælles var en apriorisk størrelse givet på forhånd, mens vi så senere skulle lære også at agere som individer i egen ret.
Pernille og hendes jævnaldrende derimod er primært en generation af superindividualister som har lært at agere i – og shoppe fællesskaber i egen interesse. Derfor nok forskellen i tilslutningen til politiske partier og organisationer: Min kollektivistiske og sociale ’nå-generation’ har nemlig forlængst indset, at man – også i disse fora – og ganske uagtet partipolitisk tilhør i højere grad arbejder for egennytten i fællesskabets navn, snarere end at virke for det fælles som sådan. Det er med Batesons ord forskellen, der gør forskellen, og den tilsyneladende mangel på politisk engagement, skal måske netop tværtimod ses som en gigantisk politisk, kollektiv og ubevidst aktion mod et bedaget og utidssvarende folkefremmed politisk system. Vi har valgt, med andre ord, at vælge det fra! Det betyder ikke, at vi ikke er her, og heller ikke at vi ikke tager stilling. Hvis der er noget 70’ernes børn fik ind med modermælken og de blå bleer, så er det om noget netop dét.

Claus Ankersen

Genfundne erindringer
*I Danmark har der den seneste måned været en noget ophedet debat i medierne. Den kom, efter at arbejdsgruppen, der er nedsat at Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening, offentliggjorde sin gennemgang af Genfundne Erindringer i forbindelse med sager vedr. seksuelle overgreb i barndommen. Medierne refererer til enkeltsager, taler om justitsmord m. v. Men fakta er, at ingen ved, om der har været justitsmord i Danmark. Det kan derfor være en god ide, om man søgte at opklare dette og i den forbindelse også registrerede sager, hvor den krænkede af deres krænker er blevet truet til at tilbagekalde deres udsagn, eller hvor man har registreret, at krænkeren har søgt at indgå en handel med sit offer, som kendes ud fra klinisk praksis. I det hele taget trænges der til en mere sober, afdæmpet og ikke så ensidig tilgang til denne komplekse problemstilling. De fleste krænkere nægter, når de har begået seksuelle overgreb, og det er forståeligt hvorfor. Præcis på dette område skal vi fare med lempe. Vi ved, at et overgreb på børn kan forsvinde fra barnets bevidsthed, men vi ved også, at det samme kan gøre sig gældende for krænkeren – at krænkeren undergår samme proces som barnet. Det er vigtigt at holde fast i, at vores psyke fungerer på samme måde her, hvad enten man er barn eller voksen. Der skal derfor handles med stor forsigtighed og ikke uden videre antage, at nogen bevidst lyver.
Det er uhyre vigtigt, at problemkomplekset ikke bliver forenklet for derefter at blive polariseret, så det alene kommer til at handle om holdninger til om genfundne erindringer eksisterer.
Det kan nemt påvises, at et barn kan påføres at tro på, at noget, der ikke er sket. Det må dog aldrig føre til, at man afviser en lige så sikker sandhed om, at voldsomme oplevelser kan skubbes væk fra vores bevidsthed.
Bestyrelsen i Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt (NFBO), som har medlemmer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island er enige i arbejdsgruppens konklusion. Foreningen er også enig i de anbefalinger, denne rapport giver til professionelle. Som formand for foreningen vil jeg gerne tilføje, at foreningen fastholder, at man som ekspert skal arbejde ud fra anerkendte etiske såvel som faglige standarder. Det er mit håb, at de mange stærke følelser, som dette område naturligt kalder på, ikke får afsmittende virkning på den nødvendige nøgternhed og saglighed hos de professionelle.

Kirsten Laila Moesgaard
Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt

Tornebusken
*Thorkild Grostbøl-sagen har tilsyneladende (bl. a. i Informations debatspalter) sat gang i en heftig debat om, hvad kristendom, tro o.s.v. er for noget, og hurra for det. Det var mindsandten på tide at gå til angreb på den kirkelige tornebusk, der i tidens løb har vokset sig så tæt, mørk og uigennemtrængelig omkring det sagnomspundne torneroseslot, med så kort mellem tornene og så uendeligt langt imellem roserne, som det ind imellem forekommer.  
Hvem er hun, denne Tornerose, hvis hun da nogenside har eksisteret som andet end en forvirret drøm om ubesmittet uskyld og overjordisk renfærdighed. Lad os få hende vækket og lad hende komme frem i dagslyset, så vi kan kigge nærmere på hende.
Har hun en eksistensberettigelse i det moderne empiriske og cost-benefit-orienterede samfund og i så fald hvilken? Eller er hun forlængst moden til at gå endeligt på pension og overlade sjælenes valplads til friske kræfter?

Søren Blaabjerg   
Hørning

Fedme-epidemien
*Det er positivt og på høje tide, at man er begyndt at gøre noget ved den om-sig-gribende fedme, som rammer et stadigt stigende antal mennersker, fra helt unge til ældre. Hvad der undrer mig er dog, at man i mediernes indslag om emnet kun læser om kostplaner med fedtfattig mad og advarsler om overforbrug af fast food og sodavand men stort set aldrig forbinder dette overforbrug af mad med en livsstilsproblematik, som også kræver psykologisk ekspertise, hvis epidemien overhovedet skal kureres. Det siges ganske rigtigt, at slankekure alene ikke er den rette vej, hvis man skal finde en varig løsning på problemet. Det er de daglige kostvaner, der skal ændres. Men der spørges sjældent om årsagen til den konstante trang til at spise, det være sig junk food eller gourmet. Hvorfor det næste måltid bliver det eneste, man virkelig ser frem til i dagens løb. For mange er måltiderne måske de eneste øjeblikke af nydelse midt i en forjaget og stresset tilværelse.
I den forbindelse var det måske relevant at spørge, om trangen til konstant at proppe sig med mad i virkeligheden er en erstatning for et dybere indhold i tilværelsen end blot fast food-kulturens action- og splatter-scener, der nydes sammen med burgeren, fritterne og Colaen.

Viveca Tallgren
Frederiksberg C

Karensdagene overskredet
*Kære Mogens Lykketoft! Hvis socialdemokratiet skal have en chance for at genvinde respekten – og danskerne deres selvrespekt  – er det på høje tid, du afhænder Karen til Pia.
Det skulle jo helst gøre en stor forskel, når (hvis?) du afløser Anders og Pia.
 
Inge Hald
Bøjden

Havregrød og madkasse
*Som led i valgkampen i 1973 lancerede formanden for Fremskridtspartiet (forløberen for Dansk Folkeparti), Mogens Glistrup, at han ville afskaffe socialministeriet og erstatte det med gratis havregrødsautomater – så ingen behøvede at dø af sult.
Ligeledes ville han afskaffe hvad han kaldte, ’Krigsministeriet‘ til fordel for en telefonsvarer, der på seks sprog ved opkald svarede We surrender. (Fremskridtspartiet kom så vidt jeg husker ind med 28 mandater).
Nu har vi stadig et forsvarsministerium, men er til gengæld for første gang siden 1864 i krig. Havregrødsautomaterne er blevet til den mere sofistikerede ’madkasseordning.‘ Men princippet er det samme.
Der er de sidste dage sket nogle fremskridt: Børnene får nu syv kroner om dagen i lommepenge (dvs. at de ved at spare op i to dage, kan købe en af de billigste ispinde, nemlig den lille ’magnum‘).
Så at sige alle medier har beskrevet Europarådets menneskerettighedskommissærs kritik af den danske udlændinge politik, og integrationsminister Bertel Haarders svar, der i princippet kun svarede med et ord:
»Vrøvl«.
Mange konventioner er nævnt både af kommissæren og af såvel trykte som elektroniske danske medier. En konvention mangler dog: FN’s ’Komite mod tortur og anden grusom, nedværdigende eller ydmygende behandling eller straf‘.
I modsætning til mange andre konventioner er denne altid gældende, i krig som i fred, og den kan ikke, hverken helt eller delvist, sættes ud af kraft. I dens artikel 16 forbydes staten at anvende »anden grusom, nedværdigende eller ydmygende behandling eller straf.«
Efter min opfattelse er ’madkasseordningen‘, selv efter at børn får syv kroner om dagen, en klar overtrædelse af denne artikel. Da konventionens artikler er lov i Danmark, begår myndighederne således en ulovlig handling, i daglig tale: en forbrydelse.
Så måske skulle barnet, i stedet for at købe en lille magnum-is, spare tre dages lommepenge op og give dem til forældrene, så de kunne købe et seks-kroners frimærke, et stykke A4 – papir, en konvolut og en kuglepen og skrive og sende en klage over Danmarks overtrædelse af FN-konventionens artikel 16 til Komiteen mod Tortur i Geneve.
En deja-vu-oplevelse (følelsen af, at noget er sket før) kan også indeholde forskelle mellem i dag og dengang – i 1973 oplevede mange (heriblandt undertegnede) Glistrups udtalelser om havregrødsautomaten som humoristiske.
I dag er ’madkasseordningen‘ ikke humoristisk, men bitter alvor, formentlig ulovlig, dybt tragisk, og skamfuld for Danmark.

Bent Sørensen
tidl. medlem af FN’s komite mod Tortur og Europarådets komite til Forebyggelse af Tortur

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu