Læsetid: 3 min.

Forskningsråd og samfund

At ’begrænse forskningen til et par indsatsområder’ har aldrig været Statens humanistiske Forskningsråds politik
1. juli 2004

Kommentar
Som medlem af Statens humanistiske Forskningsråd (SHF) og leder af det panel, hvor Birgitte Possing (BP) i maj måned først kritiserede rådets seneste initiativ, de seks temarapporter om humanistisk forskning, har jeg en kommentar til den vidensanalyse, Information bragte den 17. juni.
BP spørger, hvad grunden var til, at SHF samlede 80 humanistiske forskere til diskussion af temarapporterne. Det gjorde SHF som dette års udgave af den årlige humanioradag, hvor rådet mødes med de humanistiske dekaner og forskningsledere fra arkiver, biblioteker og museer. Da rapporterne forelå og havde vakt bred interesse, organiserede vi det årlige træf således at forskere, der ikke havde været direkte involveret i deres tilblivelse, kunne få dem diskuteret. Ledere af institutter, af forskeruddannelse og af større humanistiske forskningsprojekter deltog således i dagen, og det er vi i SHF glade for.
De seks faglige forskningsråd, herunder SHF, har under den nye forskningsrådsstruktur ikke længere noget strategisk mandat, men SHF kan naturligvis fortsat diskutere forskningens kvalitet, nytte og organisering med hele den humanistiske forskningsverden. Forandringerne i det forskningsrådgivende system vil få stor betydning for humaniora, og vi opfatter det som en central del af SHF’s arbejde at formidle viden om systemet. Det kunne vi have taget op i bred almindelighed ved årets humanioradag, men vi valgte at gøre det med udgangspunkt i en række temaer, som rådet – ud fra sit kendskab til humanistisk forskning i Danmark – finder, besidder et forskningsmæssigt potentiale såvel som en åbenbar samfundsmæssig relevans.
BP udtaler med imponerende indlevelsesevne at »SHF under skiftende formandskaber har været smerteligt bevidst om, at ingen levende sjæl kan overskue de globale udfordringer«. Når BP – som historiker – imidlertid præsenterer en læsning af de seks temarapporter som en direkte forlængelse af alle tidligere strategiplaner, samtidig med at hun mener, de repræsenterer en forskningsmæssigt uacceptabel kommercialisering, må vi sige fra.

Ingen kommercialisering
For det første vil en læsning af SHF’s strategiplaner frem til 2002, hhv. 2003 afsløre et markant skift i genre og tematikker.
For det andet er de seks temarapporter netop ikke strategiplaner, men tematiske dokumentationer og debatoplæg, udarbejdet af forskere uden for SHF og til brug for forskersamfundet som helhed. Rapporterne har dog én ting til fælles med de tidligere strategiplaner, og det er at de ikke i sig selv danner grundlag for SHF’s uddeling af forskningsmidler. Det gør alene den forskningsfaglige kvalitet. At »begrænse forskningen til et par indsatsområder«, som BP citerer en gruppe franske forskere for at advare mod, har aldrig været SHF’s politik – et blik på de seneste års bevillinger skulle være nok til at modbevise det.
Om de enkelte rapporter hver for sig er markedsterminologisk strømlinede, om de er skrevet for at tale skiftende regeringers og myndigheders sprog, eller om de eventuelt er nutidige, overbliksgivende såvel som kritiske, dét må overlades til læsere af rapporterne. Hensigten har været at vise, hvor rige forudsætninger den humanistiske forskning besidder, også i forhold til aktuelle samfundsmæssige problemer. Bliver der konkret debat om det, hilser vi det velkomment. BP synes at mene at man bør affinde sig med, at humaniora står på sidelinien i den samfundsmæssige udvikling, at der alene skal satses på enkelte fremragende forskere og at tematisk orientering af humanistisk forskning, herunder udvikling af forskningsorganisationen på universiteter og forskningsinstitutioner, er skadelig. Det er SHF ikke enig med hende i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu