Læsetid: 7 min.

LÆSERDEBAT

17. juli 2004


De voksnes verden
Kære kærester
jeg håber for jer
at I må være sammen om det Guddommelige
med frække tanker
som unge kvinder der er Frugtsommelige
mens Eros og Amor banker

Peter Huss

Hvad i hede hule
*Hvad i hede hule kommunisthelvede er der gået af Søren Søndergaard? I et patetisk læserbrev (15. juli) kalder han mig skinhellig, fordi jeg afviser at sidde i GUE-gruppen med alle gammelkommunisterne i Europaparlamentet, når jeg nu har fundet mig i at sidde sammen med dem i fem år i Europarådet! I de fem år har jeg klamret mig til Søren Søndergaard, der angiveligt delte min afsky – det var ikke mindst ham, der underholdt mig om hvad de var for nogle! Også Milosevic-støtter, som han endnu mindre kunne klare end Tjekkiske kommunister (den slags er der også i EPs GUE-gruppe).
Men vi var nødt til at være der, forklarede han mig, eftersom man intet kunne lave i rådet, hvis ikke man var i en gruppe. Vi beklagede begge, at der ikke var tilstrækkeligt med grønne medlemmer til, at vi nordiske socialister kunne søge at danne en rød-grøn gruppe. Vi insisterede på at betingelsen for, at vi overhovedet kunne være sammen med disse forskrækkeligheder var at formanden var nordisk (for tiden en fra det svenske Venstrepartiet). Sammen med ikke mindst vores norske kollega glædede vi os over at Eurèoparådet ikke var synderligt partipolitiseret og at man slet ikke på nogen måde skulle lave politik sammen med alle disse gammelkommunister.
I Europaparlamentet skal jeg lave politik – SF har lovet vælgerne at slås for et EU, vi kan være stolte af: Et grønt og socialt EU, et demokratisk EU, et EU, som kan påtage sig global ansvarlighed. Og det er der en partigruppe, som for det helt dominerende flertals vedkommende er på SF’s linje både i røde og grønne spørgsmål. Derfor bør SF være der, hvis vi skal leve op til vores løfter i valgkampen. Folkebevægelsen, hvor Søren er første suppleant, er i GUE. De skal heller ikke lave politiske reformer i EU – og i øvrigt ligner de bedste partier dér mere Enhedslisten end SF. Så det er vel ok for ham. Men jeg forstår alligevel ikke, at Søren pludselig er blevet så tryg ved selskabet!

Margrete Auken
MEP for SF

Folkestyre i EU?
*Gang på gang bliver vi i JuniBevægelsen beskyldt for at være nationalister. Senest d. 12 juli i Information af Steen Gade. Grunden synes at være, at vi forsvarer folkestyret.
Ingen vil vel påstå, at vi har folkestyre i EU. Hvis man fravælger folkestyret, må man stille det krav, at alternativet er lige så godt eller bedre.
Vi kan ganske vist stemme folk ind i Parlamentet, som giver Danmark lidt under én procents indflydelse, men det er ikke der, initiativretten og kompetencen ligger, men derimod hos embedsmænd uden folkeligt mandat.
Hvorfor siger tilhængerne ikke lige ud, at man foretrækker centralisme for folkestyre?

Jens Kimby
JuniBevægelsen

EU uden skyld
*Selv landmændene blev forargede, da TV-avisen 13. juli kunne fortælle, at de frem til 2013 vil kunne hæve millioner af støttekroner til køer, de ikke længere har. Den såkaldte ’reform‘ af landbrugsstøtten, der træder i kraft til næste år, vil betyde, at i de kommende otte år får landmændene støtte efter antallet af de ammekøer, de havde for fire år siden – uden at have en eneste ko i dag.
Ja, det er sandt, hvor utroligt det end kan lyde. Derimod er det forkert at give EU skylden, som det fremgik af TV-avisen. Ansvaret for dette forargelige sløseri med skatteborgernes penge hviler ene og alene på fødevareminister Mariann Fischer Boel. Hende er det, som egenmægtig har besluttet – sammen med toppen i Dansk Landbrug – hvordan EU-kagen på 7,4 mia. kroner årligt skal skæres herhjemme.
Det er værd at bemærke, at hverken Folketinget eller interesseorganisationerne – bortset fra Dansk Landbrug – har haft mulighed for at præge fødevareministerens beslutning. Takket være støtte fra Dansk Folkeparti lykkedes det Mariann Fischer Boel allerede i sommeren 2003 at udelukke alle andre end landbruget fra indflydelse på, hvilken model for reformen, der skulle vælges i Danmark.
Derfor har fødevareministeren også kunne sige nej til at overføre 10 procent af landbrugsstøtten – eller 740 mio. kroner årligt – til samfundsgavnlige formål som f.eks. beskyttelse af natur og miljø. EU-reformen åbner denne mulighed, men ministeren begrunder sit nej med at skyde skylden på EU’s »bureaukratiske regler«. Heller ikke i denne sag har Folketinget haft indflydelse på ministerens beslutning. På samme måde er det også ministeren, der personligt har besluttet, at hesteejere i fremtiden skal have støtte fra EU, at sukkerroeavlere i en periode får dobbelt støtte, o.s.v.
Meget tyder på, at Mariann Fischer Boel ikke opfatter sig selv som samfundets minister over for landbrugserhvervet, men som landmændenes forlængede arm i samfundets husholdningspung. Så sent som for tre uger siden blev dette diskret demonstreret, da ministeren ifølge LandbrugsAvisen lovede at skaffe 200 mio. kroner ekstra til administration af den nye landbrugsreform fra 1. januar 2005.
200 mio. kroner oven i alle støtteordningerne – gæt selv, hvem der skal betale den regning? Rigtigt, skatteborgerne.

Kjeld Hansen
direktør

Gades kolbøtte
*Den konverterede Steen Gade er nu så EU-forblændet, at han burde tage overgangen fra SF til Radikale Venstre i ét spring. Nu er han også begyndt at propagandere for EU-forfatningen i en klumme (12. juli) med brug af unionspartiernes overfladiske klicheer uden overhovedet at nævne de skræmmende perspektiver i en forfatning, som på udemokratisk måde beskytter politikerne mod befolkningen, og giver de samme politikere mulighed for at ændre EU’s grundlov uden at spørge vælgerne. Samtidig misbruger han en udefineret venstrefløj som argument for sin EU-kolbøtte, uden at der er nogen fornuftig sammenhæng i denne analyse. Jeg skal nøjes med at fremdrage hans mest eklatante fejlslutninger.
Ifølge Gade skulle de væsentlig ændringer i EU-forfatningen i forhold til tidligere traktater være en række smukke (og uforpligtende) ord om demokrati og menneskerettigheder. Hvis Gade rent faktisk har læst teksten, kan det da ikke have undgået hans opmærksomhed, at Det Europæiske Råd får mandat til på egen hånd at lave grundlæggende om på reglerne i forfatningen uden at spørge vælgerne. Det har intet med folkestyre at gøre, men det er måske også o.k. for den "omvendte" Gade? Samtidig er hele forfatningen et stort skridt i retning af en EU-stat, således som også ærlige socialdemokratiske EU-parlamentarikere som Torben Lund for længst har påpeget. Men det siger Gade ikke et ord om.
Gades påstand om, at JuniBevægelsen ikke skulle benytte sine mandater i EU-parlamentet til politisk arbejde er helt absurd. Bevægelsens tre parlamentarikere har i en lang årrække gjort et kæmpearbejde for større åbenhed, afskaffelse af korruptionen, etablering af en reel miljøgaranti, dyrevelfærd osv. Han burde også vide, at det tekniske gruppefællesskab i parlamentet ikke binder de enkelte grupper politisk, men primært skyldes de stive og bureaukratiske regler for tildeling af ressourcer til det politiske arbejde. En lille gruppe som JuniBevægelsen har i praksis ikke mange relevante valgmuligheder, og Gade burde holde sig for god til at kritisere bevægelsen på et så populistisk grundlag.
Hvordan en forfatning, som cementerer de nyliberalistiske principper, skulle kunne gavne et venstreorienteret projekt, sådan som Gade påstår, er ganske uforståeligt. Hans henvisning til, at der også er højreorienterede grupper, der siger nej til forfatningen, kan vel ikke være noget argument for at acceptere en udemokratisk og ufleksibel samarbejdsmodel for Europa? Min fornemmelse er, at den omvendte Gade også er ved at glemme, hvad det vil sige at høre politisk til i centrum-venstre.

Niels I. Meyer
JuniBevægelsen og Minoritetspartiet

Hold da helt ferie
*SAS må i juli aflyse flere afgange fordi mange ansatte er på sommerferie – har man NU fundet ud af... Da jeg for nogle år siden lå på sygehuset med en blodprop og virkelig trængte til ro, blev hjerteafdelingens gange pludselig en skønne dag ’oversvømmet’ med senge med andre patienter: Sygeplejerskerne i deres afdeling var taget på ferie! Det kan ikke være på grund af feriefolk som ovennævnte at danskerne (d.v.s. 1001 styk) nu i følge ny undersøgelse har udtrykt deres tilfredshed med livet...

Wilfried Schuhmacher
Gadstrup

Næsten-bog om Swift
*I sin anmeldelse af Tue Andersen Nexøs bog om et par af Jonathan Swifts satirer (den 12 juli), nævner Hans Hauge, at den formentlig er første bog på dansk om Swift. Det er vist rigtigt, men i Adolf Hansens bog fra 1892 En engelsk forfattergruppe er der et stort afsnit om Swift, så stort at det næsten kan gøre det ud for en bog, en udmærket én tilmed.

Eske K. Mathiesen
København

Med last og brast
Læst i Information den 13. juli.: »...nogle på medlemslisten står brask og bram med Sovjetstyret.« Hvad I dog siger!
 
Børge Spang-Thomsen
Birkerød

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu