Læsetid: 6 min.

LÆSERDEBAT

14. juli 2004


Hvis såfremt
*De israelske talspersoner som i disse dage forsvarer deres ulovlige mur, ville virke en anelse mindre hykleriske, hvis man havde opført det hæslige bygningsværk på eget territorium.
Finn Holten Hansen, Kbh. N

Ich bin auch...
*Det kunne se ud, som om grædemuren, staten Israel har opført til sine naboer, vil blive stående. Det er således næppe sandsynligt, at hverken den nuværende eller kommende amerikanske præsident vil stille sig under den og udtale: Jeg er en palæstinenser!

Erwin Neutzsky-Wulff, Havndal

Muren - sikkerhed eller det modsatte
*Det kan ikke være rigtigt, at Israel skal slippe så let. Israel har allerede hånligt erklæret, at landet ikke vil rette sig efter FNs Internationale Domstol i Haag om at rive muren ned.
Hvordan kan et land som Israel sådan lade hånt om det internationale samfund uden at det får konsekvenser?
Israel ved udmærket godt, at USA dækker over det. Og at USA gang på gang nedlægger veto i Sikkerhedsrådet mod fordømmelser af Israels statsterror. Derfor må resten af verdenssamfundet træde i aktion. Nu!
Per Stig Møller – hænderne op af lommerne! Lad Danmark gå i spidsen for en international kampagne mod Israel. Husk på, hvordan det gik Sydafrika i 1980’erne, da landet blev fuldstændig isoleret. Dengang var Danmark det første land i verden til at lave sanktioner. Udenrigsministeren hed såmænd Uffe Ellemand-Jensen.
Nu må Danmark kende sin besøgelsestid.

Anders Fenger
bestyrelsesmedlem Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening

*Jeg kom pludselig til at tænke på Carl Sandburgs digt Et stakit da jeg læste om israelernes byggeprojekt:

Nu er den store Villa ud imod Søen færdig, og Arbejderne er ved at begynde paa Stakittet.

Tremmerne er jernstænger med Staalspidser, som kan dolke Livet ud af hvemsomhelst der falder ned paa dem.

Som Stakit betragtet er det et Mesterværk, der nok skal lukke af for det gemene Rak og for alle Landstrygere og sultne Mænd og alle de Børn der føjter rundt og kikker efter et Sted hvor de kan lege.

Intet slipper gennem de Tremmer eller over de Staalspidser undtagen Døden og Regnen og Dagen Imorgen.

Jeg har det fra Hasselbalchs Lyriker-Bibliotek bind XV fra 1952 – oversat af enten Hagmund Hansen eller Poul Sørensen, det fremgår ikke af kolofonen, hvem af dem det er.

Carl Vang Petersen
København Ø

*FN´sinternationale domstol i Haag har talt: ’Skammens mur« er ulovlig‘.
Spørgsmålet lyder i al sin enkelhed: Hvad agter ministeren i den anledning at foretage sig diplomatisk over for staten Israel? Et foreløbigt forsigtigt gæt: Absolut ingenting – nåh ja, måske en streng formaning nok engang – til palæstinenserne!

Søren Blaabjerg
Hørning

*Den Internationale Domstol i Haag har netop kendt ’muren‘ i Israel ulovlig. ’Muren‘, der består af 95 procent hegn, er bygget for at beskytte civilbefolkningen mod terror. Hvad der sjældent belyses, og altså heller ikke i Haag, er at hegnet har reddet mange menneskeliv.
 Lad mig komme med et eksempel: Formanden for Gilboa Regional Council (i det nordlige Israel) Danny Attar forklarer til Jerusalem Post, at i stedet for 600 terrorangreb pr. år i regionen, har der ikke været et eneste terrorangreb siden hegnets opførelse for fem måneder siden. Dette eksempel er langt fra enestående.
 At sikkerhedshegnet er nødvendigt for at forhindre palæstinensiske selvmordsbombere i at drage ind i israelske byer og sprænge civile i luften, berører Den internationale Domstol i Haag ikke i sin bedømmelse. Den konkluderer blot, at muren er ulovlig, og at de palæstinensere der har mistet jord, skal have kompensation.
 Men forstår de mon, hvad det vil sige at leve i en hverdag, hvor man er potentiel skydeskive hver eneste dag? Skal Arafat med sit rædselsregime ikke også stilles for domstolen i Haag for den blodige terror, han udsætter civile israelere for?
 Israel har iøvrigt bedyret, at så snart terroren stopper, vil de fjerne sikkerhedshegnet.
  
Helene Viftrup
København. S

Ditte Stauns signalpolitik
*Ditte Staun affejer den 1. juli i Information mit kritiske billede af Norge, der kopierer en del af sin politik fra EU.
Jeg vil nu ikke kalde det en bagatel, at over 18 procent af EU’s lovgivning bliver kopieret af Norge – jvf. det norske udenrigsministerium i april 2004 – uden at den norske befolkning har den ringeste demokratiske indflydelse.
Selvfølgelig er 18 procent mindre end 50 eller 100 procent, men er det godt nok? Det er da helt afgørende, hvordan det indre marked og dermed en af verdens største økonomier forvaltes. Det har jo en afsmittende effekt på alle andre politikområder.
Det holder ikke, hvad Ditte Staun skriver, at EU først og fremmest varetager økonomiske interesser, hvor miljøet er underordnet. EU-regler har som en meget tydelig hovedtendens trukket beskyttelsesniveauet op – både for Danmark, men også for Norge. Det viser adskillige uafhængige studier.
Jeg afviser ikke, at EU kunne gøre det bedre – også på verdensplan – f.eks. ved WTO-forhandlingerne. Jeg afviser bare, at Danmark ville få større indflydelse ved at stå uden for EU – sammen med Norge. Ved at kæmpe for mere miljøvenlig politik inden for EU har vi den bedste mulighed for at påvirke den globale retning.
Det er måske beklageligt, men dog et faktum at økonomisk styrke på verdensscenen vægter tungere end blot det gode argument. Norge har i den sammenhæng en økonomi, der er en trediedel af den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart – og mindre end olieselskaberne BP, ExxonMobile og bilproducenten General Motors.
Også af den grund er det en fordel at påvirke EU, der i den sammenhæng hører til de tunge drenge. Og jeg vil altså helst påvirke der, hvor jeg kan maksimere min indflydelse.
Her har vi i centrum-venstre brug for opbakning til de synspunkter, som DS forfægter om miljø, handel og fred, men hun vil beklageligvis hellere føre signalpolitik uden for EU.

Kim Elmose
medlem af arbejdsudvalget i Nyt Europa
og Det radikale Venstre

Underholdende eller komisk
*Endnu engang har Dansk Folkeparti været ude at markere sig, og endnu engang har de opnået at de fleste betragter dem med slet skjult forundring og tilbageholdt fnisen.
Problemet med hvilke politikere, der deltager i hvilke underholdningsprogrammer, ville vel næppe have fået spalteplads, hvis ikke agurketiden var indtruffet.
Er der ikke en venlig sjæl, der kan forklare pianisterne, at det at være ufrivilligt komiske som Søren Espersen og Morten Messerschmidt eller tragikomiske som fætrene Langballe og Krarup ikke er det samme som at være underholdende.

Torben Agersnap Morgner Kierkegaard-langhalm
*Det er utroligt som Information kan tærske langhalm på den historie om Søren Kierkegaard og hans lejer med familie. Det er ikke så lidt, avisen og de forskellige debattører kan få ud af den historie. Men debatten er da ganske underholdende.
Et af de sidste indlæg i denne debat handlede om kaffere i Afrika kontra nabovenskab. I den sammenhæng kan man undre sig over at de forskellige hjælpeorganisationer som Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp og andre, er langt bedre til at hjælpe i Afrika og Asien og i det hele taget i Langtbortistan, end til at hjælpe mennesker i nød her i landet, som f.eks. hjemløse.
Der er sikkert mange mennesker der gerne ville støtte hjemløse og andre udsatte grupper her i landet, men de forskellige organisationer vil altså hellere hjælpe i andre verdensdele, så det er svært. Tiggeri i S-tog og på gader og stræder er ikke vejen frem. Det bryder de færreste sig om, folk har andet at tænke på, og man ved ikke om pengene går til noget fornuftigt. Der er i stedet behov for organiseret hjælp. Man kunne f.eks. genåbne Sundholm, det var en stor fejl at det sted blev lukket. Kofoeds Skole fungerer heller ikke som den gjorde engang.

Tom Nielsen
Frederiksberg

Lighed mellem kvinder
*Hvad har Christine Antorini til fælles med Pernille Frahm og Margrethe Auken? At de har gjort det klart, at en stemme på en kvinde fra et venstrefløjsparti er en spildt stemme.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Sommergåde
*Et lille hovedbrud til den våde sommer: Hvilket land i Mellemøsten besidder med sikkerhed masseødelæggelsesvåben, samtidig med at det gang på gang har siddet FN-resolutioner og internationale domstole overhørig, hvorved det nedbryder tilliden til den internationale retsorden?
Landet begynder med I. Af hensyn til visse statsledere, som måtte have gættet forkert, kan jeg give den hjælp, at landet har seks bogstaver.

Christian Ege
Roskilde 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu