Læsetid: 4 min.

Moralværdier og mirakelkur

Filippinerne valgte en kvindelig præsident, efter at actionhelten Joseph Estrada blev væltet efter korruptionsanklager. Men mange vil hellere end gerne pille glorien af Gloria Macapagal Arroyo
20. juli 2004

Kommentar
Verdens tredje største kristelige land, Filippinerne, har endnu engang valgt en kvinde som landets 14. præsident. Med over en million stemmer over hendes tættest rival, den populær actionfilmstjerne Fernando Poe Jr. fik Gloria Macapagal Arroyo et stærkt mandat: 40 procent af alle stemmer, blandt fem kandidater ved præsidentvalget den 10.maj.
En præsidentdatter følger nu i faderens spor; Diosdado Macapagal, landets niende præsident, der tabte efter fire år til Ferdinand Marcos, og i dag huskes på grund af de fattige kår, han kom fra, og fordi han er en af de få i landets historie, der forlod magtens centrum u. Men mange vil pille plettet af korruption.
Datteren Gloria Macapagal Arroyo kan se frem til i alt ni uafbrudte år ved magten, når hun forlader posten i 2010. Om hun kan gøre hendes far kunsten efter, er ikke til at forudsige, men ligesom Cory Aquino, landets første kvindepræsident, tog hun affære, efter at en mandlig præsident nær havde bragte landet til kollaps: Actionfilmhelten Joseph Estrada måtte forlade paladset og efterlade det i Arroyo’s hænder, grundet folkelig pres under en voldsom korruptionsanklage midt i hans embedsperiode i januar 2001.
Det land, Gloria Macapagal Arroyo skal til at videreregere, er, for at sige det mildt, uregerligt, med dybe sociale, politiske og økonomiske problemer – ja, ’den syge mand i Asia’ skal akutbehandles, hvis han/det skal overleve.
Og tænk at Filippinerne rangerede i 1950’erne som nr. 2 i regionen efter Japan, hvad angår økonomi og en højtuddannet befolkning.
I dag er den udenlandske gæld på 84 millioner amerikanske dollar og æder hele 37 procent af det nationale budget. Den tvinger mere end halvdelen af befolkningen til at leve for mindre end to dollars (ca. 15 kroner) om dagen! Befolkningen på 88 millioner – hvoraf halvdelen er omkring 15 år gammel – vokser årligt med 2.36 procent i dette overvejende katolske land, hvor abort er ulovligt og kondomer forbudt af kirken.
Ca. otte millioner filippinere søger derfor ud af landet – de fleste af dem kvinder (ca. 68 procent) – for at ende som billig arbejdskraft overalt i verden.
Filippinske indvandreres hjemsendte millionbeløb opretholder hjemlandets økonomi. Men det sker på bekostning af især kvinderne, idet mange af dem udsættes for de grusomme overgreb i de kønssegregerede og patriarkalske lande i Mellemøsten. Næsten en million filippinere arbejder i Golfen, flest i Saudiarabien.

En fremrakt hånd
Kun timer efter proklamationen som landets 14. præsident har Gloria Macapagal Arroyo rakt hånden i fredens navn over til en opposition, der nægter at acceptere valgets resultat. I stedet tærer den på nationens identitet og har polariseret befolkningen.
Den varsler uro og planlægger en serie protester, idet den fortsat beskylder Gloria M. Arroyo for snyd og bedrag, selvom Højesteret har afvist beskyldningerne som grundløse.
Dette valgs kaos, der kom efter den manuelle optælling, står stadig frisk i erindringen, og erkendelsen af en ny reform af valgsystemet er den uundgåelige konsekvens. Et konvent for at forny Grundloven er også på tapetet allerede i 2005.
Det gælder nu for Præsident Arroyo om hurtigt at få landets moralske værdier genetableret, da befolkningen betragter korruption som et af landets største problemer. En national kommission (The Presidential Commision on Values Formation) er allerede på plads med hjemmel til at genopbygge tillid i befolkningen til at tro på sig selv og på nationens integritet og fremtid.
Samtidig er der fokus på uddannelse, og der skal holdes et kritisk øje på religion, massemedier og kulturelle skikke, der fører til umoralske gerninger, løse moralkodekser og dårlig politisk kultur.
Heldigvis er der tillid i udlandet til Arroyos evne til at håndtere økonomiske spørgsmål; hun er økonom fra et amerikansk universitet og i øvrigt tidligere klassekammerat med en anden præsident, nemlig Bill Clinton. Ved at prioritere infrastrukturelle forbedringer af vejnettet, havneområder og nedsat benzinpriser tiltrækker hun investeringer og forhindrer tab af turistmarkedsandelen.
Et andet problemområde, som har betydning for investeringer og turisme, er frygten for terrorhandlinger fra de berygtede Abu Sayyaf, de fundamentalistiske muslimer, der kidnapper udenlandske turister for penge, og som er på CIA’s liste over terrororganisationer.
Lige så problematisk er organisationen MILF (Moro Islamic Liberation Front) der ønsker egen islamisk stat i det sydlige Mindanao og kæmper for det ved regulære krigshandlinger. Begge organisationer mistænkes for at have tætte forbindelse med Jemaah Islamiyaa, Al Qaedas forlængede arm i Sydøstasien i henholdsvis Malaysia og Indonesien. Som Præsident Bushs bedst allierede i Asien er Arroyo forpligtet til at bekæmpe den internationale terror. Filippinerne er derfor et af de få asiatiske lande, der har soldater og politifolk udstationeret i Irak.
Også kommunistbevægelsens bevæbnede arm, NPA, vurderes at samarbejde med oppositionen for at mobilisere folket til people power og dermed forsøge at ryste glorien af Gloria. Alligevel holder regeringen fredsforhandlinger med disse statsfjender, formidlet af den norske regering som mægler.
Næsten bibelsk og sikkert kristeligt vender den filippinske regering den anden kind til …

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu