Kronik

Når telefonreparatøren gør sig kostbar

»Det koster dig kr. 1.500 ekstra, hvis du vil have telefonen repareret i dag,« siger stemmen hos TDC. Så spørger jeg, hvor i TDC jeg skal sende min faktura til for tabt arbejdsfortjeneste? Det kan hun heller ikke hjælpe mig med
6. juli 2004

Kronik
Onsdag morgen. En ny arbejdsdag er ved at begynde. Jeg venter svar fra kunder, og jeg venter nye opgaver. Og så min almindelige, daglige kontakt med mit netværk. Tænder min pc for at tjekke min mailboks, ingen kontakt.
Går ud i den anden ende af huset, til det andet firma her på adressen, og tjekker om de har kontakt til nettet. Der er heller ikke ’hul’. Ok, det har vi oplevet, men siden vi fik bredbåndet færdiginstalleret, har det virket – »vi tjekker lige«, siger vi i munden på hinanden. Men fastnettelefonen er død. Ikke en lyd lyder der. »Godt vi har dækning på vores mobiltelefoner så«, siger vi i munden på hinanden og ringer til TDC.
For vi er kunder hos dem. Det blev vi igen efter et kort og dyrt besøg hos et konkurrerende teleselskab.
Stilles om til Fejlkontoret, lytter til Norah Jones i røret, mens jeg venter, og damen i den ende af kablet forstår ikke at vi har problemer, for i hendes ende fungerer vores telefon upåklageligt. Hun foreslår nogle omflytninger af ledninger her i huset. Men lige meget hjælper det, vores telefon er og bliver død.
»Jeg sender en reparatør på mandag mellem kl. 12 og 16 – er der nogen hjemme på det tidspunkt?«, spørger hun. »På mandag? Det må du kunne gøre bedre. Prøv at komme med et nyt forslag«.
»Nej,« siger hun, »der er ingen ledige reparatører før mandag«.
Jeg kan ikke acceptere udsagnet og siger, at der må kunne findes en anden løsning, for vores firmaer, det andet firma her på adressen lever bl.a. af at producere hjemmesider, kan ikke arbejde uden internetadgang i så lang tid.
»Desværre«, siger hun, »det er den eneste løsning jeg kan tilbyde. Med mindre.« Og i ramme alvor fortæller hun mig, at hun har en ledig reparatør, hvis jeg er villig til at betale et ekstra gebyr. »Hvor stort er det?«, spørger jeg, for jeg så ikke programmet i tv, jeg så kun en forløber hvor en ældre herre måtte vente en måned på at få repareret sin telefon. »Gebyret er kr. 1.500, og så får du repareret din telefon i dag.« Jeg hører ikke, om hun blinker med øjnene da hun nævner tallet, men jeg hører min egen stemme ryste, da jeg spørger, om hun alvorligt mener, at jeg kan få repareret min telefon, hvis jeg vil betale kr. 1.500 ekstra. Efter hendes bekræftelse spørger jeg hende ,om hun ikke hører den modsætning i hendes udsagn, som jeg hører – nemlig at hun det ene øjeblik ikke kan tilbyde mig hjælp før mandag, og næste øjeblik kan hjælpe mig på minuttet? Men det kan hun ikke høre.
Jeg er indigneret, fortørnet og lettere fornærmet over tilbudet – jeg siger til hende, at jeg ikke kan acceptere forslaget og vil stilles om til hendes overordnede. »Det kan jeg ikke«, svarer hun. »Hvabehar?« »Jeg kan ikke stille dig om«. Og væk er hun, og jeg har Norah Jones i røret igen. Jeg ringer op igen – det er jo gratis, siger TDC i velkomsthilsenen.

Denne gang går jeg direkte til sagen og beder om at tale med en overordnet på Fejlkontoret. Det er umuligt, omstillingen hos TDC kan ikke stille mig om til en overordnet, jeg skal gennem afdelingen, fortæller Helle mig, og hurtigere end jeg kan sige noget, bliver jeg stillet om til Birte – jeg er meget opmærksom på navne nu – og beder hende om at stille mig videre til en overordnet. »Hvilket nummer drejer det sig om?«, spørger hun, og jeg siger at det kan vel være lige meget, jeg skal tale med en overordnet. »Det er for at jeg kan finde den rigtige overordnede,« siger hun, og det lyder på en måde plausibelt. Jeg giver hende mit nummer, og så har jeg Norah Jones i røret. Gad vide, om det var Birte, jeg talte med før, for da der er gået lidt mindre end fem minutter, får jeg en herrestemme i røret. »Det er Jens,« og nu er jeg sikker på, at jeg nu er nået til en overordnet.
»Er du overordnet på Fejlkontoret?« indleder jeg, efter jeg har sagt mit navn. »Nej«, siger han, »jeg er i omstillingen.« Der kom aldrig nogen overordnet med hjælp fra Birte, og jeg siger til Jens, at jeg skal tale med en overordnet på Fejlkontoret, om han vil hjælpe mig og stille mig direkte igennem? »Det kan jeg ikke«. »Hvabehar?« Nej, forklarer Jens, for han har ikke numrene på de overordnede.
Her er det, jeg rammer gulvet. Vantro spørger jeg, om han er seriøs og påstår, at omstillingsbordet i TDC’s organisation ikke kan stille om til overordnede medlemmer af personalegruppen? »Ja«, svarer han, »det kan vi ikke«. Jeg nægter at tro det, og jeg nægter at give op. Jeg fortæller, at jeg nu tre gange i træk er blevet ’syltet’, fordi jeg har bedt om at tale med en overordnet, og der opstår en kort pause i samtalen. Og fordi Norah Jones ikke kommer i røret, tror jeg at det lykkes. »Hvor er du henne?«, spørger Jens mig, og så stiller han mig igennem til den overordnede for Fyns Amt.
»Det er Heidi,« forkynder en damestemme. Jeg starter med at spørge, om hun er på lederniveau på Fejlkontoret, og det bekræfter hun. Jeg går i gang, forklarer at jeg mener, det er uetisk, at jeg skal betale et ekstra gebyr for at få repareret min telefon, og at jeg ikke kan forstå, at TDC kan kalde det service. »Jamen, vi er meget bedre end andre selskaber,« forsvarer hun sig. Og det kan hun have ret i, men er det et argument for at yde dårlig service, spørger jeg hende. »Vi yder ikke dårlig service, du skal jo ikke betale for at få repareret din telefon, det er en del af dit abonnement,« forklarer hun.
Hvortil jeg spørger, om jeg har forstået det rigtigt, at jeg kan få repareret min telefon gratis? »Ja, det kan du.« Og så siger jeg at det vil jeg gerne tage imod, og jeg vil gerne have den repareret i dag.
»Det koster dig kr. 1.500 ekstra,« siger hun. Jamen, det er da ikke god service, og det er da bestemt ikke gratis service, siger jeg. »Det er betingelserne, hvis du vil have telefonen repareret i dag«. Så spørger jeg hende, om hun kan fortælle mig, hvor jeg skal sende min faktura hen, altså hvor i TDC de betaler for tabt arbejdsfortjeneste? Jeg sporer et smil i hendes stemme, men det kan hun heller ikke hjælpe mig med. »Det er ikke TDC’ s politik,« siger hun.
Jeg kommer med eksempler på akutte situationer, hvor reparationer eller ydelser ikke koster ekstra: Hos mekanikeren – hvor mange kunder ville de have, hvis de på en akut henvendelse svarede ’at du må komme om en uge’? Eller hos tandlægen – ’okay, du har tandpine, det er onsdag, jeg har en tid mandag eftermiddag, men hvis du slipper kr. 1.500 mere, så kan du komme til i dag’. Jeg kan finde andre leverandører, der er jo tale om forhold med indbyrdes konkurrence til gavn for kunden. Men gælder dette inden for telefoni, er der virkelig tale om fri konkurrence? Og ingen har fortalt mig, om det gavner andre, hvis jeg takker ja til gebyret.

Jeg har ikke kr. 1.500 til et ekstra gebyr til en i forvejen dyr leverandør. Ikke på vilkår! Så vi må vente til på mandag med at bruge vores internet – TDC giver dog den service at de viderestiller opkald til en mobil, og det betaler vi naturligvis selv! Vi kan tjekke mail på biblioteket, vi kan sende breve med post, og vi kan kommunikere via vores mobiltelefoner. Men en ting er sikkert – hvis jeg skal ansætte medarbejdere, bliver ansøgere som på deres cv har ansættelse i et telekommunikationsselskab med så flosset moral og etik som TDC har, frasorteret allerede inden vurdering af kvalifikationer.

*Lars Bjødstrup er borger i 5935 Bagenkop

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu