Læsetid: 3 min.

Opgøret med oplysningen

Den dynamiske kulturforståelse med mennesket som centrum dræbes af såvel Jesper Langballe som af de nyliberale
23. juli 2004

Kommentar
Det kan godt være, at Jesper Langballes kulturforståelse, som den fremføres i Information den 1. juli, adskiller sig fra de nyliberales ved sidstnævntes forherligelse af markedsmekanismen, men når de to positioner alligevel står på samme side i den verserende kulturkamp, skyldes det deres fælles aversion mod oplysningsprojektets konstruktivistiske kulturbegreb, som de erstatter med en kulturforståelse, der placerer kulturen udenfor menneskets rækkevidde som en tilstand, mennesket er henvist til, og ikke som noget, det selv skaber.
I den nyliberalistiske ideologi er denne henvisthed resultatet af markedsprincippets overlegenhed over alle andre samfundsmæssige organisationsformer. Den menneskelige rationalitet er begrænset i forhold til markedsprincippet, der tværtimod forstås som livets sande og essentielle udfoldelse. Kulturelle former må forstås evolutionært som resultat af, hvad der kan overleve på markedets præmisser. Det, der er, er godt, ellers var det ikke, synes devisen at være.
Hos Langballe er henvistheden religiøst funderet. Vi skal ikke lægge store planer for en bedre verden, men udfolde vores liv inden for vores eget lands grænser og blive på den plads, vi er anvist af Gud. Næstekærlighed skal forstås konkret som den næste, vi møder og har intet at gøre med ulandsbistand. Historien har ikke nogen dybere mening eller et fremtidigt mål, og det er ikke menneskene, der skaber den, men den, der handler med os. Den reflekterende og teoretiserende brug af fornuften i bestræbelsen på at skabe et bedre samfund fører til barbari og totalitarisme. Fornuften og dens råderum er begrænset til den almindelige sunde fornuft, vi alle bruger til daglig. Hermed finder vi samme forherligelse af common sense som i statsministerens opgør med smagsdommerne i påstanden om, at i personlige og politiske valg er vi alle eksperter.
For såvel nyliberalisterne som Langballe fremtræder oplysningsprojektet som et overgreb på livets essentielle udfoldelse. Der tages afstand fra oplysningens konstruktivistiske kulturforståelse med dens forestilling om dannede og myndige individers opbygning af et universelt demokratisk samfund. Filosoffen Jürgen Habermas har gentagne gange pointeret, at disse idealer er betingelsen for den demokratiske retsstat og i et vist omfang inkarneret heri. Det er altså idealer, vi allerede bygger vores samfund på, som de omtalte kulturforståelser rokker ved.
Kritikken af oplysningstraditionen er ikke ny, men er tværtimod en størrelse, der er immanent i projektet selv. Den kulturelle udvikling er bestandigt henvist til at legitimere sig selv i forhold til idealer som individets myndiggørelse og frisættelse, samfundets fortsatte demokratisering etc. Den mest omfattende og kritiske refleksion af oplysningsbegrebet findes stadig i Max Horkheimers og Th. W. Adornos Oplysningens dialektik fra 1944. På trods af værkets kritiske diagnosticering af, hvordan oplysningen aldrig frisatte mennesket men i stedet spandt det ind i undertrykkende og fremmedgørende samfundsformationer, insisteres der på oplysningen som udvejen af miseren, der insisteres på muligheden for, at mennesket kan skabe en bedre verden på trods af de dunkle udsigter anno 1944.
Det er denne dynamiske kulturforståelse med mennesket som centrum, der dræbes af såvel de nyliberale som af Langballe. Som Suzanne Brøgger for nylig (3. juli) påpegede her i avisen, er utopier for tiden ilde anset, men det resulterer i en forherligelse af tingenes tilstand, som de nu engang er, den ’endelig løsning’, der læner sig op ad det totalitære. Der er hos Langballe og i den nyliberalistiske ideologi tale om et kulturbegreb, der rokker ved demokratiets fundament, fordi demokratiet kun lever i den fortsatte demokratisering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu