Saddam Hussein
Den såkaldte retssag mod Saddam Hussein og 11 andre ledere fra det afsatte styre i Irak er indledt. Ligesom
magtoverdragelsen er også denne retssag en farce fra ende til anden, selvom der tales om et retsopgør for at give hele skueprocessen et gran af troværdighed.
Retssagen er ulovlig, fordi den er et resultat af den ulovlige krig mod Irak, der har medført et amerikansk indsat marionetstyre, hvis handlinger savner enhver form for legitimitet. Denne illegitime regering, anført af Iyad Allawi, der tilmed praler med sit årelange virke for CIA, har nedsat en domstol, som nu skal dømme Iraks i juridisk forstand nuværende præsident.
Men uanset hvilke forbrydelser, Saddam Hussein og co. har begået i deres regeringstid, har de kollaboratører, der ankom til Irak på de amerikanske tanks i april 2003, ingen som helst ret til at dømme hverken det tidligere Iraks politiske ledere eller nogen andre irakere.
Derimod er disse ledere i det nye Irak at betragte som landsforrædere. De både støttede aggressionen mod Irak og samarbejder nu med den torturerende besættelsesmagt, som det store flertal af irakere ønsker ud af Irak her og nu.
Mange fikse formål
Skueprocessen mod Saddam Hussein har flere formål:
*For det første skal den, særligt over for irakerne, retfærdiggøre besættelsen af Irak og alle dens forbrydelser ved at tage opgøret med Saddam Hussein.
*For det andet er den en del af Bush besættelses- og valgpropaganda over for en amerikansk befolkning, som bliver stadig mere skeptisk i forhold til besættelsen af Irak.
*For det tredje er den et opgør med hele det selvstændige Irak, der fødtes i 1958 og siden 1991 nægtede at bøje sig for USAs diktater, et Irak, der stod fast på irakisk kontrol over Iraks olie, men som i dag er blevet forvandlet til en amerikansk koloni.
*Og for det fjerde er den et led i USAs og Israels kriminalisering af den arabiske nationalisme, som Baath-regeringen var en repræsentant for, og som USA og Israel ønsker begravet, fordi den til en vis grad modsætter sig deres interesser i den olierige region.
I virkeligheden viser retssagen mod Saddam Hussein USAs totale magt over det irakiske folk som sådan. Selv Iraks præsident kan USA dømme, og dommen over Saddam Hussein er allerede afsagt i Washington.
Såvel Saddam Hussein som alle andre politiske fanger i Irak bør løslades. De kan ikke stilles til ansvar af USA og irakiske quislinge, der ikke repræsenterer Irak.
I dag er det kun modstandsbevægelsen i Irak, som kan sikre det irakiske folk retfærdighed og frihed. Men når befrielsens klokker slår i Irak, er det nok ikke Saddam Hussein, som et irakisk frihedsråd først vil afregne med. Som i Danmark efter den tyske besættelse vil turen først komme til landsforræderne og værnemagerne.
Og til dem hører Saddam Hussein ikke.
