Kronik

Soldaterkammerater på orlov

En skolelærer på studietur med en klasse til Amsterdam har vel også fri en gang imellem, men har han lov til åbenlyst at gå i de ’røde lygters kvarter‘ og købe sig en ’afslutning‘ på den hårde dag?
16. juli 2004

Kronik
Man gør af nød en dyd. Sådan siger den gamle folkelige visdom ifølge Peder Syv, og vi er stadig ferme til at gøre en dyd af nødvendigheden, dvs. legitimere en vane, en adfærd, et behov, som vi gerne vil praktisere (men andre måske ser skævt til). Moral og lovgivning er det overordnede resultat af denne øvelse, men de grunde og værdier, der mobiliseres for at lukke bestemte handlinger ind i varmen (og andre ude) er ikke altid lige rare at se i øjnene. For at aflede opmærksomheden fra de mest ømme og problematiske led i kæden kaster man sig gerne ud i juristeri og omsvøb værste slags.
Se nu på sagen om soldaters ret købesex – ikke mens de er under værnepligt eller tjeneste i Danmark, men når de ude på mission og er på afstand af såvel koner, kærester og sidespring som massageklinikker, escort og gadeludere. Da ’feltmadrasser’ og rullende bordeller ikke længere indgår i hærens materiel og oppakning, og da der i tjenesten kun må knaldes med solide våben efter ret strikse regler, er der kun orlovsperioderne tilbage for de tapre Jens’er, der ikke kan tøjre deres libido med abstinens og sublimering eller nøjes med onani. Og af sted går det til et naboland eller en anden provins, hvor snilde entreprenører til lejligheden har sørget for lysthuse med masser af unge piger.
Problemet, som nu diskuteres i den bedste agurketid, synes ikke så meget at handle om, hvorvidt soldater i vid udstrækning stresser af med købesex, som om det forhold, at de derved understøtter trafficking og en kriminel, voldspræget udnyttelse af kvinder og unge piger. Derfor vil NATO og forsvarsministeren nu lære de unge mænd gode manerer, så de dels styrer uden om de slavelignende sexbuler (læs: nøjes med lokale, frie og selvstændige ludere), dels rapporterer hjem om trafficking og andre uhyrligheder, når de ’støder på‘ den slags. Lykkes den operation, har militæret vist social ansvarlighed (et stort plus i det etiske regnskab!) – og med dette ædle træk bidraget sit til, at der i tilstrækkelig grad er gjort en dyd af nødvendigheden.
For sex skal man jo have, det ved da enhver i den moderne verden. Ellers bliver man syg i hovedet (Freud), og den såkaldte sædblærespænding vil eksplodere i tilfældige voldtægter og det, der er værre! Dertil kommer, at sex er en menneskeret; endnu ikke indskrevet i Menneskerettighedserklæringen, men dog i Socialministeriets vejledning om seksualitet og handikap og i FNs standardregler for handicappede. Det er da en begyndelse, og har de handicappede en autoriseret ret til, om nødvendigt, at få en prostitueret til at klare ærterne, så gælder det vel også for vore brave soldater – »Det synes jeg da er helt naturligt, at de unge mennesker kan finde på [gå til prostituerede], og jeg under dem da alt godt.« udtaler Svend Heisselberg (Pol.27.2.04).

Så hvad er problemet? Jo, købesex med klar affinitet til trafficking, vold og krænkelse af ganske andre menneskerettigheder (værdighed, ligeværd osv.) er trods alt ikke nogen god idé, så hvordan retfærdiggør man denne orlovsspøg med at gå på bordel? Jo, hvad der er tilladt i hjemlandet og/eller i det pågældende orlovsland, det er det da urimeligt, ja uretfærdigt at nægte vore Jens’er adgang til. Der skal jo herske en vis ligestilling, om ikke mellem mænd og kvinder, så for pokker mellem mænd. Men hvad så med medvirken til trafficking osv., som disse udflugter implicerer og ikke kan løsgøres fra? Jo, det er da en beklagelig sideeffekt af det frie marked, hvor mænd handler med kvinder, og det må vi gøre noget ved. Fx ved at lade de libidinøst grænsesøgende soldater rapportere hjem til et eller andet kontor om de værste steder. Så bliver det da sagt, og så er der sikkert nogle andre – i FN eller på Mars og Sydpolen – der gør noget ved sagen. Dvs. så vi kan bolle videre med de andre ludere uden dårlig samvittighed. Af nød – eller svaghed – gør man en dyd. Det ligner reaktionen over for tortur: Jamen, vi har da sagt til Bush, at den er gruelig gal, og den slags tager vi sandelig afstand fra, men der er vel ingen, der vil have den onde Saddam tilbage i stedet for… Ja, markedet er ustyrligt, men skal det forhold, at købesex i felten og dens nærområder reelt ikke kan isoleres fra kvindehandel og sexslaveri, virkelig tvinge os til en mere restriktiv adfærdskodeks for de udsendte topper: skal de til at være munke og agere forbilleder som tapre krigere i cølibatets vold? Nej, det lyder ikke rart sat op på denne måde, hvor spørgsmålet om sex påkalder sig uforholdsmæssig stor opmærksomhed. Hvad sex let gør i et storhørmende mandefællesskab, hvor der ikke skal bruges meget krudt på at føre krig, men hvor der konsumeres mængder af porno og sexspil for at slå tiden en smule ihjel, samtidig med at den maskuline adrenalin holdes oppe på et vist niveau. Så bliver man dum, faktisk mere i hovedet end i pikken, og så gælder det i grunden om at komme hjem, inden den bizarre situation driver én til uværdige relationer til kvinder og sexualitet.
Hele den videre diskussion kompliceres af to forhold: det ene har med købesex i almindelighed at gøre; det andet handler om tilfældig jura. Sagen er, at vi Danmark har valgt den fortolkning af det sexuelle frisind, at vi ikke vil have med nogen forbud og indskrænkninger at gøre (bortset fra incest, pædofili, voldtægt, nekrofili o.lign.). Det betyder ganske vist ikke, at prostitution er legaliseret som erhverv, men det er ikke længere forbudt: den danske løsning er, at købesex er på tålt ophold, og da ingen tør lege sexualmoralsk bussemand, betyder det, at købesex – prostitution såvel som pornografi – er i orden. Enhver sin lyst og smag… Dertil kommer, at vi oplyste danskere anser den grundlæggende relation i købesex – mellem luderen og kunden, mellem pornomodellen og produceren – for at være en ligeværdig og fri relation, hvor to suveræne og frie individer indgår en åben og regulær handel. Og hvad folk aftaler med hinanden – og uden konsekvenser for andre – har ingen ret til at stikke næsen i eller gøre sig til herre over. Derfor anser vi prostitution og porno for at være et arbejde, som nogle frit vælger at gå ind i, og hvis ydelser og produkter andre frit vælger at købe og forbruge. Længere er den egentlig ikke, men meget længere med de sociale og menneskelige problemer i denne gesjæft kommer vi af samme grund heller ikke.

Vel, når købesex er en acceptabel vare i Danmark – godt understøttet af den mest banale hedonisme og forestilling om den enkeltes rettigheder og realiseringsbehov (man skal have, hvad man har lyst til) – så må det også være en acceptabel vare, når man som udsendt soldat har orlov og i øvrigt kan handle i et land, hvor denne vare også er legal. Her overtager juristeriet argumentationen, ikke i et positivt forsvar for købesex eller i Heisselbergsk glæde på drengenes vegne, men i en negativ afgrænsning, der barokt nok handler om ligestilling: lige retslige vilkår. Underforstået: man kan sætte særlige regler op for adfærd under udstationering, hvad angår arbejdstiden og de betroede opgaver, men ikke hvad angår fritiden – der også er fri for den adfærdskodeks, man med sin underskrift har bundet sig til i arbejdstiden og i lokalmiljøet. Den uhindrede adgang til købesex under orlov er således blevet gjort til et retskrav.
Det springende punkt i hele denne operation er, at man ved udstationering i offentligt regi (eller offentligt understøttet regi), hvor man foruden sit praktiske arbejde varetager eller oppebærer en repræsentativ funktion, insisterer på at skelne mellem arbejdstid og fritid og i de kontraktlige vilkår således ikke vil indføje samme adfærdskodeks for arbejdstid og fritid. Men det er en blindtarm, som er blevet bortopereret i andre tilfælde, og som derfor kan fjernes, hvis man vil. Nej, der er arbejde, som forpligter i hele den udstationerede tid – ja, der er i utallige sammenhænge tale om arbejde, som for en længere periode hverken rummer mulighed for orlov eller for sædvanligt sexliv. Sådan er det, og det er endda til at leve med.
Det frie valg ligger i den enkeltes underskrift og vilje til – ønske om – at pålægge sig selv en bestemt justits for en bestemt periode. Det politiske valg ligger i de aftaler, man vil præsentere det frivilligt udstationerede korps for med den eksplicitte fordring: take it og leave it. Ingen krav i den givne soldatersituation er en stiltiende, men nu åbenlys accept af, at statslige opgaver understøtter trafficking og sexslaveri. Alt andet er udenomssnak.
Sexualitet er i øvrigt ikke et buldrende tog, der kræver øjeblikkelig passage, men en meget plastisk størrelse, enhver kan gejle eller dæmpe under hensyn til sin situation. Jo, det er det faktisk.

*Peter Thielst er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu