Læsetid: 2 min.

Turkish delight

2. juli 2004

EU
Jette Plesner Dali betvivler (indlægget ’Sharia light’ den 29. juni, at reformerne i Tyrkiet er begyndt at virke på menneskerettighedsområdet.
Spørg kurderne i det sydøstlige Tyrkiet, tal med deres repræsenter i menneskerettighedsorganisationer (f.eks. Human Rights Association) eller læs Kommissionens, Amnesty International og Human Rights Watch’s rapporter. Senest har Leyla Zana rost AKP for de tiltag, som regeringen har taget. Alle disse kilder bekræfter forbedringer på menneskerettighedsområdet.
Dali nævner det kønspolitiske aspekt. AKP har det seneste år gennemført en række lovmæssige forbedringer, og de tyrkiske kvindeorganisationer bekræfter, at de har haft større indflydelse på den straffelov, som nu behandles i det tyrkiske parlament. Her lægges der op til en forstærket indsats for at bekæmpe vold mod kvinder.
Amnesty International udsendte for nylig en rapport, der fremhæver disse lovændringer, men lod dog samtidig forstå, at implementeringen halter bagefter. Her kan Tyrkiet lade sig inspirere af det initiativ, den nye socialdemokratiske regering i Spanien har taget – et land der har være medlem af Unionen i knap 20 år.
Dali betvivler, at AKP gør en indsats for at forbedre situationen på torturområdet. Mine udtalelser bygger på gennemgang af rapporter fra en række internationale organisationer og fra Europarådets torturkomite. Jeg var endog så venlig at citere fra den seneste rapport, men det har åbenbart ingen interesse for Dali. Europarådets Parlamentarikerforsamling besluttede for nylig at indstille den særlige overvågning af Tyrkiet. Det hører med i billedet, at knap 150 parlamentarikere stemte for dette skridt – kun otte stemte imod. Det betyder selvsagt ikke, at Europarådet har mistet interessen for menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, for der er stadig problemer. Som jeg gentagne gange har understreget, er det aldeles uacceptabelt, at der fortsat er udbredt brug af tortur. Men beslutningen viser dog, at situationen er under bedring.

Andre trosretninger ok
Dali problematiserer AKPs forhold til religion – og antyder, at der ligger en skjult dagsorden bag AKPs hensigter. Vi kan fra nu af og i al evighed fremover diskutere, om AKP har skjulte motiver. Faktum er, at AKP har sikret andre trossamfunds rettigheder og muligheder for at udøve deres religion. Repræsentanter fra en række trossamfund (græsk-katolske, syrisk-ortodoks, armenske) har senest bekræftet dette under et møde med præsident Bush i marginen af NATO-topmødet i Istanbul.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu