Debat
17. juli 2004

Kultur
Kulturministeren Brian Mikkelsen skal have ros for sit valg af den brasilianske kulturminister og kunstner Gilberto Gil som H.C. Andersen-ambassadør. Det er svært at tænke sig, at H.C. Andersen, kunne få en mere værdig repræsentant. BM viste hermed en usædvanlig god smag, sådan er vi ikke vant til at opleve ministeren. Det er en glæde at sande, at BM kan overraske på en så raffineret facon. GG inkarnerer historien om den Grimme Ælling: Hans ophav er den underprivilegerede klasse i Brasilien, blev udstødt under militærdiktaturet p.g.a. sin revolutionerende kunst, bag hans sorthed gemte der sig en elegant, dybt engageret intellektuel og politiker. H.C. Andersen bliver således via sin nye ambassadør reaktualiseret.

Et enigma
Men Information skal derimod have ris for sin dækning af ministeren GG’s besøg i Danmark. Artiklen Kulturminister med guitar og dreadlocks, d. 9. juli af Dorrit Saietz oplyser ikke meget om kulturministeren og hans politiske virke og er derfor en tynd kop te. Det er et enigma, hvorfor avisen ikke skrev om ministerens foredrag om Fredskultur – Fred som kultur, arrangeret af en del af fredsbevægelsen, på Københavns Universitet lørdag d. 10. juli. Det kan da ikke være politisk ukorrekt at udforske fredens muligheder.
Ville det have været pinligt og utidssvarende at skrive, at vejen til freden er lang, men at metoden er kærlighed og atter kærlighed, sådan som ministeren konkluderede. Erik Hobsbawm har mindet om, at 185 millioner mennesker mistede livet som følge af krig og vold i det tyvende århundred. Er der noget flovt i engagementet mod gentagelsen af barbariet? Ville det være anstødeligt at skrive, at GG har skrevet en fredssang som FN har taget til sig? At vige uden om det er en tendentiøs og vildledende fortielse. Man har misligholdt en mulighed for at videreformidle, hvordan kunst, politiske ideer og praksis kan gå op i en højere enhed.

Kultur-diversitet
Herudover skal Information have ris for sin manglende interesse for GG’s visionære kulturpolitik, som tager udgangspunkt i ideen om kultur for alle, funderet i kulturelle rettigheder. Brasilien er kulturelt set eksemplarisk, idet landet er en multietnisk smeltedigel. Den nye kulturpolitik skal afdække de mange facetter af landets kulturelle værdier og promovere diversitetens fredelige sameksistens.
I Europa reagerer man med nationalisme over for globaliseringen. GG har fundet ud af, at kultur skal til magten, ikke national narcissisme: Et af voldens mest truende potentialer. Globaliseringen respekterer ikke lokale kulturer, og er indifferent med hensyn til, om verden bliver éndimensional, ikke blot økonomisk, men ligeledes kulturelt. Mere kulturel ulydighed overfor globaliseringen og flere kulturelle rettigheder sekunderet af fredens metode: Kærlighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her