Læsetid: 3 min.

I skal ikke være bange for selveje

Skulle vi ikke tage fat på benchmarkingmellem handelsgymnasier og almene gymnasier?
Debat
6. juli 2004

Kommentar
Strukturreformen giver de almene gymnasier selveje i statsligt regi, og det opfatter en del gymnasiefolk og politikere som begyndelsen til enden for gymnasieskolen. Det hører man i reaktionerne, og det så man for nylig i en stor annonce, som nogle af gymnasiets interessenter havde indrykket i Information. Vi andre synes, at selveje er glimrende, og at det er godt for ungdomsuddannelserne, at de nu er kommet i samme regi.
I de seneste måneders debat om strukturreformen har gymnasiefolket forsøgt at fremmane selveje som en trussel for kvaliteten af de gymnasiale uddannelser. Man påstår, at kvaliteten i handelsgymnasiet er ringere end i det almene gymnasium. I Handelsskolen vi glade for selvejet, men trætte af at blive beskyldt for at nedprioritere kvalitet og kun tænke i bundlinje. Argumentation baseret på myter.
Jamen, er klassekvotienterne i handelsgymnasiet ikke højere, er bøgerne ikke ældre, og eleverne læser ikke videre, gør de? – lyder det. Meget af argumentationen er baseret hjemmestrikkede antagelser af, hvad kvalitet er. For eksempel, at klassekvotienter på 27 giver højere kvalitet end klassekvotienter på 29. Ingen pædagogisk forskning dokumenterer dette. Tværtimod.
Ofte hører man forestillingen om, at det almene gymnasium må være bedre, for flere herfra fortsætter på videregående uddannelser. Men naturligvis kan man ikke måle en uddannelses kvalitet på, om de unge læser videre efter uddannelsen. Cirka 50 pct. af vores elever læser videre umiddelbart efter handelsgymnasiet, men en del af vores elever er mere orienterede mod en fremtid i erhvervslivet. Og for dem er videregående uddannelse typisk noget, der væves sammen med det traineejob, de får i virksomhed. Eller noget de tager senere i deres erhvervskarriere. Mønstret for valg af fortsat uddannelse hos vores elever er simpelthen mere kompliceret at kortlægge, end det er for elever fra det almene gymnasium.
Er I med på benchmarking? I stedet for en debat baseret på myter, kunne vi tage fat på et konstruktivt samarbejde. Nu hvor de almene gymnasier også får selveje, er det måske nemmere at se et perspektiv. Vi kunne tage udgangspunkt i påstandene om den manglende kvalitet i handelsgymnasiet – og lade det komme an på en prøve. Vi kunne lave benchmarking og sammenligne vores gymnasiers kvalitet. Niels Brocks Handelsgymnasium vil gerne være med. Vi kunne sætte os sammen og definere, hvad vi forstår ved kvalitet og så opstille et antal parametre, som det kunne være interessant at benchmarke på? Vi kunne for eksempel måle kvaliteten i tværfaglige forløb, projektorienteret undervisning, integration af it, international elevudveksling, samarbejde med erhvervslivet, elevudvikling over de tre år, elevtilfredshed, skolemiljø og elevdemokrati.

Ikke noget at være bange for
For os er selvejet en moderne styringsform, som både giver udvikling og kvalitet. Vi er ikke altid tilfredse med de ressourcer, vi får. Og den diskussion tager vi med politikerne, men strukturen er der grundlæggende ikke noget i vejen med. Det er forståeligt, at nogle amtspolitikere har det svært med selveje i et statsligt regi, men jeg forstår ikke, at en mange gymnasiefolk er skræmte ved tanken. Selveje er faktisk en styreform, som er egnet til at fremme udvikling, og som giver frihedsgrader til at skabe uddannelsessteder med selvstændige profiler, som udvikler sig og som tilpasser sig de lokale ønsker. Og som vil give ledere og øvrige medarbejdere på gymnasierne en masse spændende udfordringer.
Skulle vi ikke tage fat på den benchmarking, jeg foreslår, mellem handelsgymnasier og almene gymnasier? Ikke for at kunne slå hinanden oven i hovedet med resultaterne, men for at lære af hinanden – og udvikle både stærke og svage sider.
Hvem vil være med?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her