Læsetid: 4 min.

Berlusconi på vej ud

Det var Berlusconi, der punkterede forhåbningen om, at italiensk politik ville antage et mere normalt mønster efter Tangentopoli-skandalen. Men tiden ved at rinde ud
Debat
3. august 2004

International
Silvio Berlusconi kan slappe af resten af sommeren. Alle italienere er draget på ferie, det politiske liv er sat på pause, og han kan nyde livet i et par uger i visheden om, at han leder den længst siddende regering i Italiens siden Mussolinis fald. Tre år ved magten ville ikke være rekord i de fleste andre land, men Italien har haft 59 regeringer i de sidste 58 år. Det er ganske forbløffende, fordi dette er i sandhed en mand, man ikke ville købe en brugt bil af.
Berlusconi har stadig en del venner i udlandet. Storbritanniens premierminister, Tony Blair, der er hans bedste kammesjuk i Europa, vil tilbringe noget af sin augustmåned sammen med Belusconi i dennes paladsagtige villa i Sardinien (modelleret efter kejser Hadrians sommerbolig nær Rom). Selv præsident George W. Bush husker sikkert at ringe i ny og nær. Berlusconi fastholder den italienske troppetilstedværelse i Irak, skønt 80 procent af italienerne er imod krigen. Men dette er formentlig Belusconis sidste sommer ved magten.

Milanos affald
Alle hans største problemer er af juridisk art. Sidste år blev hans nære ven og personlige advokat, Cesare Previti, idømt fem års fængsel for at have bestukket dommere til at tillade ejerskabet af to forretningskoncerner i Berlusconis holdingselskab, Fininvest. Berlusconi selv slap kun fri, fordi han i forvejen var anklaget for en mindre forseelse i en sag, der imidlertid blev aflyst, fordi den nåede at falde for en forældelsesfrist.
Først i juli blev Berlusconis bror Paolo – redaktør af Milano-dagbladet Il Giornale – idømt yderligere fire måneders fængselsstraf for lyssky forretningspraksis’er, hvilket bringer den samlede tid, han har sonet for forskellige kriminelle forhold, som han begik i 1990’erne, op på to år. Dengang skabte han sig en formue på at få kontrakten på at skaffe Milanos affald af vejen. Berlusconis søn, Piersilvio, der er vicepræsident for hans tv-selskab Mediaset, og hans datter Marina, en højtsstående leder af Fininvest, er under efterforskning for pengehvidvaskning og aftagelse af hælervarer.
Marcello dell'Utri, tidligere chef for Berlusconis reklamefirma og senator for hans Forza Italia-parti, var i endnu værre vanskeligheder. Som sicilianer blev han anklaget for at have plejet forbindelser med mafien. Samtlige Siciliens 61 parlamentsmandater gik til Forza Italia ved forrige valg – et resultat, der er helt uden fortilfælde.
Dell'Utris fængsling ville have været et hårdere stød imod ministerpræsidenten, for sammen med den nu fængslede advokat Cesare Previti var han en af ’de tre musketerer’, som var sammen med Berlusconi fra dennes tidligste dage som byggespekulant i Milano. De deltes endda om hans første palæ. Men i sidste måned – blot nogle få uger før dommen ville have sendt dell'Utri i spjældet i elleve år, udpegede Berlusconi ham til at være ny italiensk delegat i Europarådet. Det giver ham automatisk immunitet imod alle former for retsforfølgelse, herunder hans to appelsager i forhold til tidligere fængselsdomme.

Nye love
Overflødigt at sige, at Berlusconi også står over for mange anklager mod sig, men nye love, vedtaget af hans regering, som afkriminaliserer revisorfusk og hæmmer udvekslingen af finansielle informationer mellem italienske og udenlandske domstole, har gjort det af med alle disse sager med en enkelt undtagelse.
Han vil stadig blive retsforfulgt for at have bestukket dommere, idet en anden lov, som han forsøgte at få vedtaget sidste år (til at give sig selv immunitet imod retsforfølgelse), blev afvist af Italiens forfatningsdomstol, men parlamentet kan endnu nå at vedtage en lov for at beskytte ham, før der kan nå at falde dom. Trods alt var det jo derfor, Berlusconi gik ind i politik.
Silvio Berlusconi er Italiens rigeste mand – ejeren af landets alle tre kommercielle tv-kanaler, dets største forlagsimperium, dets største reklameselskab, fodboldholdet Milan og meget, meget mere. Han fik dem alle på den gode, gamle italienske maner ved indgå en alliance med en politisk boss, som beskyttede ham og ændrede lovene for ham om nødvendigt (i Berlusconis tilfælde, lederen af Socialistpartiet Bettino Craxi) og ved en urokkelig bestikkelsespolitik. Han siger, at det aldrig var hans tanke at gå ind i politik, hvilket formentlig er sandt – men at han følte sig nødsaget til det.
I 1992 blev den gamle måde at klare tingene på i Italien væltet af 'rene hænder'-byretsdommerne i Milano. De store italienske partier blev bragt i miskredit og ødelagt under den store skandale, der kendes som Tangentopoli ('Bestikkelseskøbing').

Ni måneder
Craxi, Berlusconis beskytter, flygtede i eksil i Tunesien, forfulgt af korruptionsdomme, og de finansielle undersøgelsesdommere begyndte at snøre nettet sammen om Berlusconis forretningsimperium. Så grundlagde han sit eget parti og gik ind i politik. Inden for mindre end et år var han takket være sit medieimperium blevet sit lands nye ministerpræsident.
Berlusconis 1994-koalitionsregering varede dog kun ni måneder, men den vandt ham tid til at skabe komplekse juridiske forsvar for Fininvest og dets forskellige holdings – og nu var han etableret i det politiske liv. Det var Berlusconi mere end nogen anden, som punkterede forhåbningen om at italiensk politik ville antage et mere normalt mønster efter Tangentopoli-skandalen. Men nu er tiden ved at rinde ud for ham.
Berlusconi vandt det sidste valg på løfter om enorme skattelettelser og høj økonomisk vækst, men der har kun været beskeden vækst og ingen skattelettelser.

*Gwynne Dyer er uafhængig britisk journalist. Hans klumme bringes i aviser i 45 lande

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her