Læsetid: 5 min.

DEBAT

7. august 2004


Kunsthunden glammer
*Halse halse
Hit med den skolelærerløn
Logre logre
Goddag kurator
Giv dog et pengeben
Snif snif
Der er erhvervsliv i luften

Claus Ankersen

Hør her, I danske kvinder
*Husk at bag Connie Hedegaard, Henriette Kjær og Eva Kjer Hansen – som Fogh håber kan redde ham og regeringen kvindelige stemmer nok til yderligere fire år ved roret – sidder Bertel Haarder med sin inhumane, xenofobiske, menneskefjendske og menneskerettigheds-fornægtende indvandrerpolitik.

Henrik Moberg Jessen, København S

Jeg har kørt med fremtiden
*Jeg har været på ferietur i Stockholm, og her kører en Mercedes-bus folk gratis rundt i en cirkelbane i den indre by. De kalder den Vattenlinien, fordi udstødningen kun er rent vand, den forurener ikke. Drivmidlet er brint, som fremstilles med energi fra de svenske vandkraftværker, også uden forurening. Brinten ledes gennem en brændselscelle, som giver strøm til bussens elmotor. Vattenlinien er en del af et europæisk projekt ved navn CUTE (Clean Urban Transport for Europe). Der kører forureningsfri busser rundt i Stockholm, Amsterdam, Barcelona, Hamburg, London, Luxemburg, Madrid, Porto og Stuttgart. Uden for EU kører de i Perth, Australien og Reykjavik på Island. Men ikke i Danmark. Under køreturen i Stockholm, læste jeg følgende på en plakat i bussen: Du er nu deltager i en miljørevolution.
Jeg er dansker, og jeg har kørt med fremtiden – i Sverige.

Per Carlsen
Kbh. S.

Wivel – og de farlige naboer
*Efter at have læst kronikken den 4. august, en af mange nekrologer over to nyligt afdøde personer, vil jeg foreslå forfatteren at inddrage tidligere omtaler i vurderingen. Mange har siden dengang og i tavs resignation kendt til det forhold, der nu slås meget stort op og skal ikke føje spot til skændsel. Men læs f.eks. Per Stig Møllers brug at netop de to omtalte kulturpersoner i et afsluttende forsvar for Kaj Munk og den tilhørende konservative politik og oven på et forsøg på politisk renselsesproces for nazisme, straks efter besættelsen at føre Kaj Munk frem som et forbillede for efterkrigstidens kulturpersoner.
Til Illeborgs udtalelse om, at han (ligesom mange andre, der ikke har oplevet besættelsen) ikke rigtig forstår, hvori nazismen bestod, kan oplyses, at de skræmmende elementer slet ikke var tyskerne (trods forskelle på Hanneken og Best), og at nok var Gestapo og især Hipo-korpset frygtet, men at de farligste af alle var dem, man ikke kunne stole på, og som gerne solgte sin nabo til diktaturet og fascismen.

Per Diepgen
Halskov

Ud af sumpen
*Kan man forvente, at ledende danske officerer generelt opfører sig som spejderdrenge i Irak, når de er underlagt den amerikansk-britiske overkommando og dens holdning over for civile. Som en amerikansk officer har sagt: »Vi tæller hver enkelt skruetrækker, men vi tæller ikke døde irakere«.
Forsvarsministeren har fulgt sagen op med hjemkaldelse af danske officerer. Og det er ikke kun en dansk sag, den giver genlyd i den arabiske verden. 3.august lød en af overskrifter i det udbredte Aljazeera.net: »Danske officerer hjemkaldt om tortur«.
Det er på sin vis et godt signal om den danske vilje til at overholde FN’s torturkonvention. Også den danske afdeling af Amnesty International har rost initiativet, men har atter opfordret regeringen til at indskrive forbudet mod tortur i den danske straffelov, så det bliver endnu tydeligere, hvad Danmark mener.
Det mest effektive er efter min mening, at danskerne trækker sig ud af den sump, som besættelsesmagterne er havnet i.
Som datteren til den berømte israelske general Moshe Dayan har sagt: »Det er komplet demoraliserende for ethver folk at være besættere«.

Kai Dalsgaard
Grønne Demokrater

Nepotisme forklædt som bistand
*Bertel Haarder udtaler i Information den 4. august: »Vi skal støtte de indsatser, hvor vi for mest for pengene«.
Hvor vi får mest for pengene?! Er det ikke udviklingsbistand, der tales om? Der bør vel støttes op om udviklingsprojekter, som giver modtagerlandet mest udvikling for pengene – ikke projekter, der umiddelbart kommer os mest til gode. De liberales mantra ’mest for pengene’ uddybes med endnu en dimension:
Nepotisme!

Svend Boes Overgaard
Kbh. V.

SAK afskyede godhedsindustri
*Diktatur-tilhængeren S.A. Kierkegaard roses af autonom-sympatisøren Tudvad som »en større etisk karakter end hidtil antaget«.
Ligesom Goethe hyldede SAK enevælde og var imod ytringsfrihed.
Kilderne gør det umuligt at vurdere om SAK’s given logi til håndværkeren Strube havde venlighed som motiv – eller om SAK havde egoistiske fordele derved. Det har jeg påpeget for kilde-positivisten Tudvad, men det flygter han fra at svare på.
Strube-påfundet er et centralt punkt i Informations leder, der støtter Tudvads uvidenskabelige ønsketænkning.
SAK ønskede som Glistrup afskaffelse af aflønning af ’levebrødspræsterne’.
At SAK søges trukket for godhedsindustriens vogn af Tudvad er selvmodsigende. SAK var og er i direkte modsætning til al venstreorienteret politisk korrekthed.

Bo Warming
København N

Almenundervisningen nedbrydes
*Nej, jeg vil ikke inkluderes i nedbrydningen af almenundervisningen til fordel for mere specialpædagogik, der kun har normalundervisningens ressourcer.
Den aktuelle pædagogiske tænkning er, at almenundervisning og specialundervisning kan smelte sammen i et fælles syn på læring og udvikling. Men hermed forsvinder hensynet til det store flertal af normalt fungerende elever til fordel for specialundervisningens nødvendige målrettede individuelle karakter. Specialpædagogikken står til at vinde og alle elever bliver gjort til en slags specialundervisningselever.
Kommunerne ønsker en inkluderende eller rummelig folkeskole, hvor forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke. Det indebærer, at normalundervisningen i højere grad skal rumme elever med psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer. Det skal ske gennem en mere fleksibel organisering af normalundervisningen i større eller mindre hold, og hvor specialundervisning i højere grad skal integreres i normalundervisningen.
Kommunernes Landsforening vil have os ud af forestillingen om det hensigtsmæssige i et sætte elever sammen i faste grupper (klasser), og specialpædagogik skal ses som et led i undervisningsdifferentiering og holddannelse i almindelige og fleksible undervisningsmiljøer. Små hold skal ifølge KL finansieres ved at andre »børn må lære at arbejde uden, at voksne overvåger dem. I fremtiden er det en vigtig kompetence at kunne styre sin egen tid, sit eget arbejde og at udøve selvdisciplin.«
Noget af undervisningen kan foregå på hold med fire elever og anden undervisning kan foregå ved forelæsninger for 60 elever. (KL’s skolepolitik, maj 2004).
KL’s bærende motivation til en ny minimalistisk idealskole er alene sparehensyn. Gennemsnitsudgiften pr. folkeskoleelev skal reduceres.
Som lærere skal vi nedtone skolens almene formål og gå fra at være lærere med god skolefaglig og pædagogisk kompetence til mere at være specialpædagoger.
Jeg mener derimod, at den bedste personlighedsudvikling for det store flertal af elever sker på baggrund af læring og kundskabstilegnelse i det almenpædagogiske og forpligtigende fællesskab i klassen suppleret af arbejdet med tværgående emner og problemstillinger i andre organiseringer på skolen.
Specialpædagogikken kæmper for at sætte sit præg på skolen. For mig synes det, som om tilpasnings- og inkluderingsbegrebet er hovedsagen, mens almene kundskaber og læreprocesser kan udrangeres.
Motivet er udelukkende kommunal sparepolitik, hvor udgiften til specialundervisning skal nedbringes. At man så ved samme lejlighed retter et generalangreb på den danske pædagogiske model udsprunget af Grundtvig og Kolds folkelige traditioner med fælles ansvarlighed er ren nedbrydning af den almene undervisning.

Niels Munkholm Rasmussen
folkeskolelærer (ved Rosengårdskolen i Odense)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu