Læsetid: 7 min.

DEBAT

6. august 2004


Brint?
*'Brint vil ændre verden', skriver Information i et glimrende interview med Jeremy Rifkin, 4. august.
Brintbomber har ændret verden siden 1950!

Holger Terp, Det danske Fredsakademi

Nu også kronik XL
*Fra og med næste uge udvides kronik-stoffet, og Information kan stille en hel avisside til rådighed for kronikører – når de største sammenhænge skal udredes, eller det grundige essay skal skrives.
På onsdage og/eller torsdage er der således mulighed for en kronik XL. Den fylder 14.000 anslag inkl. mellemrum – i modsætning til den almindelige, fem gange om ugen forekommende kronik, som fortsat er på 8.400 anslag inkl. mellemrum.
Red.

Minister med visioner
*Connie Hedegaard siger, at markedet ikke kan løse alt og accepterer således, at der er værdier, som ikke kan gøres op i penge alene. Det bør også gælde f.eks. i klimapolitikken. Her har regeringen splittet energi- og klimapolitikken. Energien er underlagt en økonomi- og erhvervsminister, hvis hovedmål åbenlyst er billig energi til erhvervslivet, mens miljø og klima kommer langt nede på prioriteringslisten. Her er der brug for en stærk miljøminister til at presse på.
I kronikken i Information d. 23. juli forsvarede Hans Chr. Schmidt, at regeringen ikke gør ret meget på den hjemlige front for at leve op til Danmarks klimamål, men derimod vil købe sig fra det i form af billigere CO2-kvoter fra andre lande. HCS skrev, at vi har gjort så meget i Danmark, derfor kan det bedre betale sig at gøre noget i andre lande. Som om Danmarks energiforbrug og CO2-udslip allerede er bæredygtigt. Men Danmark har et af verdens højeste CO2-udslip pr. indbygger. Hvis alle verdens lande havde et udslip som det danske, ville det fremskynde den klimamæssige katastrofe voldsomt. Her håber vi, at CH vil have blik for, at der er kæmpe-potentialer for erhvervsliv og eksport i fortsat udvikling af vedvarende energi og ikke mindst energibesparende produktion – samt at vi skal frigøre os fra den mellemøstlige olie.
Der er behov for en miljøets vagthund i regeringen. Mange af de vigtige miljøbeslutninger skal tages i de øvrige ministerier. Det gælder f.eks. en grøn registreringsafgift for biler – hvilket var et konservativt løfte under sidste valgkamp, som Venstre siden har blokeret for. En sådan skal gennemføres af skatteministeren, men det sker kun, hvis miljøministeren presser på.

Christian Ege
formand for Det Økologiske Råd

Foragt for ånd?
*Et menneske er mere end blot sin praktiske funktion. Derfor klæder det en radikal folketingskandidat rigtig dårligt at udvise så meget foragt for åndsvidenskaberne som Pia Petersen gør i Information den 2. august. I sit indlæg om kvote 2 skriver hun, efter en længere nedgørelse af blandt andet fagene religion og samfundsfag: »…det er karaktererne i de naturvidenskabelige fag, der er indikator for, om evnerne rækker til at blive neurokirurg«. Kan det da ikke tænkes, at neurokirurger også eksisterer uden for operationsstuen? At de måske ligefrem indgår som borgere i et demokratisk samfund?
Pia Petersens idé om, at der kan være forskellige faglige krav for optagelsen på forskellige studier er god nok, men at reducere mennesker til automater er slet ikke godt nok for en radikal der vil i folketinget. »Kreative evner i musik og flotte kreationer i billedkunst giver ikke automatisk fremtidens astrofysiker«.
Sikkert ikke, men uden innovation og forestillingsevne vil hverken videnskab eller politik bevæge sig en millimeter.

Anders Lundt Hansen
medlem af Det Radikale Venstre

Lavere mindsteløn modregnes
*En reduktion af mindstelønnen vil fremme beskæftigelsen for dem der har det sværest på arbejdsmarkedet.
En lavere mindsteløn vil kunne bremse udflytning af arbejdspladser til lande med lavere lønomkostninger. Samtidig vil serviceopgaver, der i dag enten ikke udføres eller udføres med løntilskud, kunne løses på normale vilkår.
Forbrugsmulighederne for personer på mindsteløn er dog så begrænsede, at en isoleret reduktion af deres indkomst ikke vil være rimelig. Samtidig vil incitamentet til beskæftigelse udhules, da forskellen på løn og overførselsindkomst vil blive reduceret.
En reduktion af mindstelønnen bør derfor gennemføres sideløbende med en skattelettelse for de lavestlønnede.
I dag skal arbejdsgiveren ikke alene betale medarbejderens forbrugsmulighed, men også dennes indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis en større eller mindre del af disse skatter blev fjernet, kunne medarbejderen nøjes med en mindre løn og alligevel have det samme til sig selv.
En sådan ordning vil være mere værdig end de nuværende løntilskudsordninger af den ene eller anden slags. Medarbejderen får ikke prædikat af et socialt tilfælde, men bliver helt almindelig lønmodtager.
I et samfund, hvor netop de lavestlønnede udgør et beskæftigelsesproblem, er det grundlæggende absurd at beskatte lønindkomster, der er lavere end eksistensminimum. I øjeblikket findes der ingen mellemvej mellem offentlig forsørgelse og et ikke uvæsentligt krav om beskatning.
Da relativt få mennesker aflønnes efter mindstelønnen, vil de sparede midler til dagpenge, kurser og beskæftigelsesprojekter kunne finansiere en stor del af de tabte skatteindtægter. Samtidig vil en øget produktion i erhvervslivet før eller siden komme til beskatning.
Det vigtigste må dog være den forbedrede livskvalitet, som mange mennesker vil opleve.

Flemming Møller
folketingskandidat for Venstre

Endelig
*Tak til Katrine Nyland Sørensen for at sige det, der bør siges: at der ved olympiader burde afholdes mesterskaber i medicinske mirakler. (En sund sjæl i et sundt legeme, 30. juli). Oven i købet på en distanceret, humoristisk måde.
Og hurra for Informations alt for få quinder, inkl. gæsten Maria Grønlykkes Næsbygård-historie. Politisk ukorrekt så det vil noget – og hylende morsom.

Birgit Horn

Giv skolen en chance
*Et par skoleoplysninger til Gabriels forældre (Inf. den 4.august):
I København praktiserer vi en gruppeorienteret integrationspolitik. Det betyder bl.a., at hvis der på en skole er få danske elever, indskrives de i samme klasse og kommer altså sammen med nogen, der ligner dem.
Endvidere fordeler vi ressourcerne således, at Gabriel får ’samme tid med lærerne’ (kald det bare service), uanset om klassekammeraterne har et stort eller mindre behov for lærerstøtte.
På Brønshøj Skole med få tosprogede elever er der ved skolestarten i år én lærer pr. 14 elever og på Hellig Kors Skole én lærer pr. 8,7 elever; vi har her fraregnet læseklasserækken på Hellig Kors Skole. Klassekvotienten i børnehaveklassen er i dette skoleår 26,3 på Brønshøj Skole og på Hellig Kors Skole 20,0.
Man kan ikke bebrejde forældre, at de ønsker den bedste skole for deres barn. Tværtimod. Derfor kan man godt give Hellig Kors Skole en chance ved at undersøge forholdene og for eksempel tale med forældre på skolen. Jeg tror, at bl.a. skolebestyrelsesformand Mette Kirk meget gerne vil videregive sine erfaringer. Hvis I tænder på ideen, så forsøg at få andre forældre fra børnehaven eller gården med på den, så I sammen kan tage kontakt til skolen. Jeg ved, at det er en fremgangsmåde, andre forældre har haft gavn af.

Per Bregengaard, uddannelses- og ungdomsborgmester (Enhl.)

Luhmann – videnskab og kritik
*Professor Qvortrup har med sit indlæg om Luhmann (15/7) bestræbt sig på at oplyse om teorier. Takken har været en stempling som ’arrogant og nedladende’, og han overvejer nu at trække sig tilbage i det ’sikrere’ elfenbenstårn (23/7). I hast derfor nogle afsluttende polemisk-oplysende bemærkninger.
I min kritik af Q’s Luhmann-lovprisning (21/7) kommer jeg på ét punkt i modsætning til Hanne Schmidts kritik af Luhmann (6/7). HS indrømmer, at hendes kritik bygger på danske udlægninger (19/7), men Q vælger alligevel at fokusere på denne uenighed og ikke svare på min mere grundlæggende af kritik. En professor, der oplyser folket, fokuserer på det væsentlige, og det må betyde, at Q accepterer min udlægning af Luhmanns sociologi, altså at systemteoriens begreber ikke er berigende for pædagogik, etik og politik, der værdsætter og arbejder for en personlig udvikling forankret i et demokratisk fællesskab.
Q anfægter min karakteristik af Luhmanns sociologi som positivistisk og kalder den kritisk. For Q er det afgørende, at ’enhver beskrivelse og analyse af samfundet sker fra en position i samfundet’, og at det giver anledning til anden-ordens iagttagelser af, hvordan moralsk strid ’kommer i stand’. Også anden-ordens iagttagelser sker fra en position i samfundet, og sociologien skal derfor redegøre for denne position. En redegørelse må imidlertid også ske ud fra en position, og hvis sociologiens videnskabelighed afhænger af denne redegørelse, så står Luhmann og Q over for det berømte Münchausens trilemma, altså enten uendelig regres, cirkelslutning eller dogmatik. Kritik er at kritisere beskrivelsers og redegørelsers gyldighed, dvs. at sortere mellem de rigtige og de forkerte. Luhmann tilstræber som Weber konstruktionen af en værdifri, ikke-moraliserende beskrivelse af samfundet, og derfor er hans kritik positivistisk. Ikke-positivistisk kritik søger derimod at tydeliggøre samfundsmæssig uretfærdighed for at begrunde politisk handling. Det er sådan ordet kritik bruges af såvel liberale (kritisk rationalisme) som af marxister (kritisk teori). At betegne Luhmans sociologi som kritisk er derfor i bedste fald vildledende.
Som alle store tænkere udvikler Luhmann sig dog. I 1978 foretrækker han en moralfri sociologisk beskrivelse af moralsystemet frem for den filosofiske etiks og den kritiske teoris moraliserende stillingtagen. I 1997 anerkender han den grundlæggende forskel på filosofisk etik og videnskabelig sociologi og afholder sig explicit fra at vurdere etikkens gyldighed. Det værk, som Q refererer til, har jeg ikke læst, men jeg tror ikke vores uenighed bilægges dér. I Acta Sociologica fra 2000 påviser Dag Østerberg dette værks kynisme og foragt overfor alt venstreorienteret.

Asger Sørensen
ekstern lektor, Handelshøjskolen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu