Læsetid: 8 min.

DEBAT

5. august 2004


En slukket væg
*En slukket væg
fuld af ledninger
fjedrer afvisende
når tennisbolden
kysser

Rolf Steensig

Grammatik for udlændinge
* Karen, Karens, Karantæne

Palle Gad

Advarsel mod Danmark
*I Danmark roser vi os af vores civiliserede og højt udviklede velfærdssamfund, og på trods af vores ringe størrelse er vi oven i købet et land, som tiltrækker turister, udvekslingsstudenter m.m.
Desværre har vi i Danmark en befolkningsgruppe, som falder fuldstændig uden for vores civiliserede samfundsorden. Denne gruppe udgøres af – ikke alle, men en stor del af – andengenerationsindvandrerne. Årelang erfaring har fået os danskere til at associere direkte fra andengenerationsindvandrere til knivoverfald og umotiveret vold, men hvis de gæster, der kommer og besøger vores land, ikke på samme måde forbinder andengenerationsindvandrerne med noget alment farligt, så har vi vel en forpligtelse til at advare dem.
Sidste år var det en italiensk turist, det gik ud over, og forleden en amerikansk udvekslingsstudent. Havde disse to mennesker vidst, hvad en stor del af andengenerationsindvandrerne i Danmark står for, havde de måske været i stand til at afværge den triste skæbne, der overgik dem.
Derfor bør vi vel til gæster, der krydser den danske grænse, under overskriften »Indrejse på egen risiko« udlevere en folder, hvor vi advarer om, hvad for en slags mennesker mange andengenerationsindvandrere i Danmark er, og hvilke forholdsregler man bør tage, når man møder dem.

Andreas Christensen
Valby

Fremtidens specialundervisning
*Undervisningsminister Ulla Tørnæs og professor Niels Egelund mener, at det er forkert, at fremtidens specialundervisning finder sted samtidig med den normale undervisning.
Den bør i stedet foregå i forlængelse af klasseundervisningen eller efter skoletid.
Årsagen er, at eleverne går glip af fællesskabet i klassen og kan få et negativt stempel.
Kære Ulla og Niels: Hvem stempler hvem? Synes faktisk, I stempler børnene og folkeskolens specialundervisning. Det, jeg oplever som ’forælder’ er, at folkeskolen efter bedste evne forsøger at løse opgaven under de svære betingelser og rammer, I har opsat. Mener folkeskolens lærere har klaret at undgå de store fordomme omkring specialundervisningen. Der er jo heller ingen grund til at skabe fordomme. Nogle børn har brug for mere hjælp end andre, sådan er det bare.
Apropos fremtidens tanker. Hvad med SFO-delen – er det ikke et fællesskab, som også betyder meget for børnene? Kan børnene ikke let komme til at føle det som en slags eftersidning, såfremt børnene skal have specialundervisning udover normal skoletid? Hvordan er børnenes muligheder for i det hele taget at indlære, når trætheden melder sig sidst på dagen? Pas på ikke at marginalisere børnene unødvendigt.

Birgitte Bjørn Jensen
bibliotekar

Kære Jørgen
Flindt Pedersen
*»Der findes ikke dårligt vejr, der findes kun forkerte klæ’r«.

Janne Steinø
Holstebro

Spørgsmål til Connie Hedegaard
*Der har med rette været stor opmærksomhed omkring den sympatiske Connie Hedegaards optagelse i regeringen. Således har Connie Hedegaard været gennem flere interview-runder i tv.
Desværre blev hun udsat for helt inferiøre spørgsmål, hvorved disse medier fratog Connie Hedegaard muligheden for at profilere de politiske holdninger, hun vil prøve at få igennem i regeringen. For at Connie Hedegaard alligevel kan få lejlighed til det, vil jeg gerne spørge Connie Hedegaard om følgende:
*Er du enig i, at Dansk Folkeparti (stadig) skal det parlamentariske grundlag for den regering, du er medlem af?
*Er du enig i regeringens politik på indvandrerområdet, som EU-kommissæren for menneskerettigheder har dokumenteret overtræder menneskerettighederne? nEr du enig i regeringens Irak-krig, der blev gennemført i modstrid med FN?
*Er du enig i regeringens lomborgistiske miljø-politik?

Ole Thorbek
Solidarisk Alternativ

Svar til Brian
*Hvad får universiteter og højere læreanstalter til at udstede fine papirer som bevis på kendskab til samfundsøkonomi? Så de bliver politikere og meningsdannere. Et sådant papir har et universitet udstedt til Brian Mikkelsen og tillige Torben M. Andersen, formand for velfærdskommissionen, og på den baggrund manipulerer B. M. nu befolkningen til at tro, der ikke fremover er penge til folkepension og efterløn.
Det kan meget vel tænkes, at den tekniske udvikling fortsat gør skatteydere overflødige i de vareproducerende erhverv.
Men B.M. Jeg synes, du bør kræve dine studiepenge tilbage, hvis du selv tror, det bliver vanskeligt for de 17-64 årige i 2025, der med 2002-prognoser vil udgøre 60,5 procent af befolkningen – at fremskaffe vores forbrug af varer og tjenester. Når det var nemt i 1976 med samme andel af befolkningen. Og B.M., kan pengene ikke udstedes, når varerne som basis for deres værdi er til stede?

Herluf Andersen
Jelling

Misforståelse
*Godt at Information tager de utidssvarende danske fremmedlove op til behandling i artikler og ledere. Jeg vil dog godt anholde et enkelt punkt:
Det er en udbredt opfattelse, at de nuværende love har nedbragt antallet af tvangsægteskaber. Det modsatte er i virkeligheden tilfældet, for aldrig har så mange dansk-udenlandske par følt sig tvunget til at gifte sig med det formål at slippe gennem Haarder og hans horders nåleøje.
Det er nemlig blevet meget sværere at opnå familiesammenføring, hvis man lever papirløst, hvilket mange par ellers ville have været tilbøjelige til.

Peter Eliot Juhl
forlagsredaktør

Hesten er rentabel
*Apropos Jørgen Steen Nielsens interview med forfatteren George Monbiot om det ønskværdige i at gå ’tilbage’ til et hestedrevet landbrug kom jeg til at huske på et meget tankevækkende program, jeg så på TV2.
Det handlede om en landmand med en gård på 28 tønder land. Med andre ord en klat, ingen moderne svinebaron eller korndyrker ville kunne få til at give bare til brændstoffet på traktoren. Men denne mand havde overskud på sin bedrift!
Han pløjede, rev, harvede, høstede med selvbinder og tog roer op ved hjælp af to store, godmodige heste, som han havde et nærmest kammeratligt forhold til. Og han arbejdede med en knusende ro, hvad enten det nu gjaldt bearbejdning af jorden eller hakning af roer. Sindigt gik det ager op og ager ned og selv om jeg personligt næppe ville trives som landmand, var der ingen tvivl om, at hér mødte vi en mand og hans kone og dyr, der havde det fabelagtigt godt. En overskuelig bedrift med afgrøder, der gav det største energi- og næringsudbytte (i dag er der ingen, der dyrker roer, selv om det er den mest givtige afgrøde).
Så det behøver ikke at betyde afsavn og nedgang i levestandard at genindføre hesten som drivkraft i landbruget.

Henning Prins
Ålsgårde

Dansk skam
*En dansk efterretningsofficer og flere danske soldater mistænkes nu for at have mishandlet fanger i Irak.
Kun dem, der naivt tror, at det danske forsvar består af uskyldige spejderdrenge eller ’humanitære’ soldater, der blot er ude for at redde Danmark og resten af verden fra de ’onde terrorister’, kan være overraskede over, hvis også danske soldater er involveret i tortur.
For at det danske forsvar har grundlæggende problemer, når det gælder tortur, sås med al ønskelig tydelighed, da oberstløjtnant og daværende chef for Prinsens Livregiment Poul Dahl i maj – midt under torturskandalerne fra Abu Ghraib-fængslet – offentligt stod frem og forsvarede tortur. Nu ser det ud til, at Poul Dahls ideer også trives i den såkaldte Camp Eden.
Den såkaldte undersøgelse af efterretningsofficeren, som hæren nu selv har indledt, har kun propandamæssig værdi. Undersøgelsen vil enten frikende eller ’fjerne brodne kar’ og herved forsøge at yde førstehjælp til forsvarets stadig mere betændte image, mens alting vil fortsætte, som det hidtil har gjort. For ’krigen mod terror’, som Danmark desværre deltager i med sin ’aktivistiske udenrigspolitik’ er netop terror og tortur. Det har krigen mod Irak vist mere end noget andet.
Men vigtigst af alt: Resultatet af undersøgelsen får næppe konsekvenser for Danmarks fortsatte besættelse af Irak.

Carsten Kofoed
Komiteen for et Frit Irak

Det rummelige universitet
*I en tid, hvor et personnummer og en ungdomsuddannelse med et gennemsnit på 6,0 er tilstrækkeligt til at opfylde de formelle krav om optagelse ved universitetet, Danmarks bastion for læring, må man undres. Er det ikke besynderligt, at vi i Danmark er så bange for at blive målt og vejet på samme måde, som det foregår i resten af verden? Så bange er vi, at vi som en konsekvens heraf har valgt et uddannelsessystem, hvor man alene på baggrund af de allerede nævnte kvalifikationer kan blive optaget på en videregående uddannelse (for flere uddannelsers vedkommende en professionsrettet uddannelse) uden overhovedet at være blevet afkrævet seriøse overvejelser omkring sit kommende studium.
Jeg er klar over, at de fleste studerende har et højere gennemsnit end 6,0, men det ændrer for så vidt ikke problematikken: Mange hundrede unge dropper hvert år ud af deres studier tidligt i uddannelsen – til stor ærgrelse for dem selv og samfundet, der står tilbage med regningen. For de enkelte institutter rundt omkring på universiteterne skulle man tro, at en sådan situation ikke er tilfredsstillende, og derfor forstår jeg ikke, at man ikke tager initiativer til forandring.
Eksempelvis kunne man afholde obligatoriske orienteringsmøder inden studiestart, hvormed man kunne sikre sig, at de kommende studerende som minimum fik indblik i, hvilken studieform der er på uddannelsesstedet, hvilken arbejdsbyrde man kan forvente, hvad studieordningen indeholder osv.
Jeg er helt sikker på, at de fleste studerende ville tage imod et sådant projekt med kyshånd, da det jo i allerhøjeste grad også er i deres interesse at vælge det rigtige studie.
I England skal en ansøgning til universitetet ledsages af en såkaldt personal statement, altså en personlig redegørelse for, hvorfor den studerende ønsker at studere pågældende fag ved pågældende universitet. Resultatet er, at en universitetsstuderende i England forud for studiet har undersøgt, hvad dette indebærer og samtidig er blevet tvunget til at gennemtænke sit valg af studium nøje, da dette har skullet motiveres skriftligt.
Jeg mener ikke, der ville være noget problem i at indføre en lignende ordning i Danmark, da man må gå ud fra, at en ansøger til universitetet ikke har problemer med at formulere sig skriftligt. Man ville på denne måde kunne afkræve ansøgeren en vis selvstændig tankevirksomhed i forhold til den store beslutning, som valget om en lang videregående uddannelse jo reelt er.
Og noget må der gøres for at undgå, at universiteterne accepterer store frafald som en konsekvens af store optag, fordi det er i deres økonomiske interesse at lade studerende komme igennem studiet på laveste fællesnævner. Hvor er logikken i det?

Jeppe Stricker
Aalborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu