Læsetid: 8 min.

DEBAT

26. august 2004


Hvad er klokken?
*Jeg har spurgt mange, hvad klokken er.
De ved det ikke.
Selv tror jeg desværre, at den er over tolv.

Per Carlsen, Kbh. S

Hva’ Søren! Er Krarup blevet syg?
*Er der da ingen ende på den humanistiske godhedsindustri?
Først skal vi helt om på den anden side af jorden for at sprede demokrati og glæde til vor næste i Irak, og minsandten om vi ikke også af humanistiske grunde skal forhindre myndige statsborgere i at blive gift!
Det er lige til at blive Langballet af!

Ib Jensen, Søborg

Frivillige og det offentlige
*Intet kan være mere forkert end Claus Andersens beskyldning om, at regeringen vil lade det frivillige arbejde dække såkaldte omsorgshuller i den sociale sektor.
Claus Andersen er bestyrelsesmedlem i Fribørsen. I Information den 19. august påstår han, at vi med regeringens skattestop risikerer, at kommunerne ser det frivillige arbejde som en mulighed for at spare på budgetterne. Dermed skulle de frivillige risikere at komme til at »fungere som systemets forlængede arm«.
De frivillige skal ikke erstatte det offentlige.
Hvis en borger føler, at en kommune skærer ned på ydelserne og erstatter med frivillig arbejdskraft, så er der al mulig grund til at sige fra. De frivillige må ikke være årsag til nedskæringer i det offentlige.
Ikke desto mindre har vi brug for de frivilliges engagement og medmenneskelighed i den sociale sektor. For de frivillige kan f. eks. hjælpe, hvis ens eget netværk ikke længere er så stort. De kan tilbyde en god snak over en kop kaffe, fællessang, gåture og lignende.
Det frivillige sociale arbejde er et vigtigt supplement, der er med til at gøre den samlede sociale indsats bedre. Jeg kan desuden oplyse, at vi støtter frivilligt socialt arbejde med over 200 mio. kr. om året – og jeg bestemt ikke har planer om at skære ned!

Eva Kjer Hansen
socialminister

Fattigt på ånd
*Kære Georg Metz! Tak for din klumme 21.august, galgenhumor af karat. Nu spiddes den ferniserede høflighed, der raserer medier og offentlige rum. Høflighed, der systematisk invaderer den demokratisk samtale. Ytringsfrihedens grundpille, retten til at være uenig, anfægtes. Men nu vi er blevet bedre til at gå til hundetræning, får det mig til at reflektere over, hvor fattigt det nyliberale samfund er på ånd. Magtbalancen imellem partipolitik og markedsøkonomi er ikke længere åbenlys. Anders Fjoghs spindoktor fortæller hvordan. Den farlige forskydning af magt imellem partipolitiske ideer og de markedsøkonom-styrede tanker påvirker ytringsfriheden og samtalen negativt, den vilde hund er blevet en lænkehund, og sandheden bider ondt, når den i en sjælden spalte slipper fri.
Fri os for ikke-samtaler i radioprogrammer, med tynd fernis af høflighed, der symptomatisk vidner om at vi er blevet bedre til at gå til hundetræning.

Sidsel Katlev
bachelor i ernæring
og sundhed

Georg vs. George
*Når Georg Metz til fryd for en kreds af frelste, såkaldte intellektuelle, på perfid vis hælder skidt ud over hovedet på USA’s præsident og bedømmer hans udtryksevne på niveau med et otte års barn, må man vel forvente, at disse læsere spørger sig, hvornår Metz i sin fremtræden på tv har udvist en speciel begavelse, som gør ham egnet til at bedømme andres evner. Jeg har ingen erindring om en sådan præstation. Men de samme læsere forveksler nok intelligens – eller mangel på samme – med begavelse.
Da Ronald Reagan blev præsident betegnede vor daværende statsminister ham som en afdanket skuespiller. Det var vel hans tak for, at New York Times, da han selv blev statsminister, omtalte det i en lille notits med et symbolsk billede af ham stående på hovedet illustrerende hans ubetydelighed. Skæbnens ironi, at samme Reagan i dag bredt anses for en af det 20. århundredes største statsmænd!
Nu er Metz’ udgydelser næppe noget, der forstyrrer Bush’ nattesøvn. Tilbage står indtrykket af en dansker, som deler sit mindreværdskompleks med landsmænd, der har det som musen, der til elefanten stolt erklærer: »Nej, hvor vi tramper«. Det generer dem, at de eneste, der udråber Danmark som et mønsterland, er dem selv. Det er frustrerende i international sammenhæng at blive betragtet som ligegyldig.
Metz’ indlæg efterlader ikke Bush såret. Der er to ofre for indlægget. Metz og den redaktør hos Information, som har ladet det trykke, og som begge har latterliggjort sig.

Jesper Berning
advokat, dr. jur.

Drop modemarkeringerne
*På den forskningspolitiske front hører man atter den gamle sang: Regeringen vil i lighed med et utal af socialdemokratiske forslag give flere penge til forskeruddannelse, dvs. til ph.d.-stipendier. Men det er overhovedet ikke det, dansk forskning har brug for. Ph.d.-stipendier er treårige uddannelsesstillinger, som for en stor dels vedkommende fører til arbejdsløshed eller besværlig omskoling til jobs som en ph.d.-grad kun er en forhindring for at bestride. Overproduktionen af ph.d.er er inden for de fleste fag allerede åbenlys; der er ingen grund til at forværre den.
Derimod er der behov for flere faste forskerstillinger. I en fast stilling kan forskeren anlægge mere langsigtede perspektiver, opbygge eller indgå i forskergrupper, skabe varige internationale kontakter og dermed bidrage til den slags grundforskning eller anvendt forskning, som på længere sigt kan give samfundsmæssigt afkast.
Set i et samfundsmæssigt perspektiv er det ubegribeligt, at politikere fra stort set alle partier stadig ikke har forstået det, som erhvervslivet og forskerne har sagt hundredvis af gange i det sidste årti. Nemlig at behovet ikke er tilfældige modemarkeringer, men men en langsigtet styrkelse af basisbevillingerne til universiteterne i form af faste stillinger.

Carsten Sestoft
ph.d. i litteraturvidenskab

Ildevarslende lukkethed
*Som forbruger og patient fristes man til at tage for givet, at lægemidlerne vist må være noget halvgiftigt stads, når et medicinalfirma gør indsigelser over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet mod at PSUR-rapporterne om forskellige kendte bivirkninger kommer til offentlighedens kendskab.
For eksempel ligner det jo en gedigen indrømmelse af, at der må være noget galt med produkterne, når man i Information kan læse, at Roches advokat mener, at offentliggørelse af PSUR-rapporterne vil svække Roches position på markedet. Fordi hvis det var trygt at bruge præparaterne, var der jo næppe behov for at holde noget skjult – så signalværdien af Roches adfærd er svær at overse.
Et er, at retssikkerheden svækkes, som Ulrik Dahlin meget rigtigt påpeger. Men kan vi som forbrugere og patienter med denne lukkethed overhovedet have tillid til, at vi ikke bare er noget, der temmelig kraftigt tangerer sagesløse forsøgskaniner ?
Så mon ikke det er klogest som forbruger og patient generelt at undgå lægemidler fra producenter, der lægger pres på ministeriet for at opretholde denne lukkethed ? Er der andre end Roche ? Og hvem er de øvrige?

Stig Nordfjeld
forfatter og freelance-skribent

Pia og Fira
*Pia Kjærsgaard, hvorfor kalder du i et inteview her i avisen 23. august den græske ø Fira (Thera) ved det italienske navn Santorini? Du går meget op i at beskytte nationaliteten, men er det kun den danske, du går op i?
Det græske folk har været mange besættelser igennem før det skaffede sig en nationalitet. Men mennesker på Thera taler græsk, ikke italiensk. Det må du have lagt mærke til.
Dine værter er høflige og retter dig ikke. De har vænnet sig til, at italienske overherrer og efter dem turister kalder deres ø noget andet end det, den hedder.
Du er gæst i Grækenland, så lær at være høflig mod dine værter.

Viveca Liventhal
Kbh. K

Kritik forstummer?
*Junibevægelsen er tvunget i knæ, og så bliver vi måske endelig af med dens evige kritik? Engang bragte Information til en afgørende EU-afstemning to ledere på forsiden: Én for og én imod, så kunne vi selv vælge. Flot! Men bagsidelederen d. 19. aug. bringer under den misvisende overskrift Politisk fallit et referat kun om Junibevægelsens økonomi, og som om det var en sag for bagmandspolitiet. EU-penge skulle uretmæssigt være brugt til valgkamp. Heldigvis korrigeres påstanden indirekte på forsiden d. 21. aug. hvoraf det fremgår, at det ikke er EU-tilskud, men parlamentsmedlemmernes egen løn og nok også de såkaldte blyantspenge, der går til Junibevægelsens arbejde.
Vi lever i en tid, hvor det oftest er netop penge, der vinder en valgkamp, og alligevel har nej-siden vundet flere afstemninger med valgbudgetter, der stod i håbløst misforhold til de velfunderede tilhængeres. Det må da give en eksistensberettigelse. Og for lettere at kunne forholde sig til den aktuelle manko på nu fem mio. kr. kan jeg henvise til Fødevareministeriets kampagne, der for 10,4 mio. kr. af de europæiske skatteborgeres penge blot skal fastslå EU’s økologilogo i forbrugernes bevidsthed! Uden Junibevægelsen vil det aldrig blive en fair valgkamp om den kommende forfatningsafstemning. Jeg foreslår derfor min avis – som en demokratisk gestus – at organisere en indsamling blandt de vælgere, der fortsat har en sund skepsis til projektet. Med blot 30 kr. fra hver af de 170.000 Juni-stemmer ved sidste valg ville den sag være ude af verden.
Er Information blandt kreditorerne?

Henrik Mottlau
Birkerød

Connie som gidsel
*Lige før sommerferien deltog jeg i et møde for faglige tillidsfolk. Flere af dem havde jeg mødt små to år forinden, hvor tonen i udlændingedebatten var barskere. Trods god vilje forsikrede de dengang nærmest trodsigt, at Dansk Folkepartis fangarme rakte helt ind i tillidsmandskollegierne. Underforstået, at det var bekvemt at sidde i København og tale om ligeværd, humanisme og internationale forpligtelser, mens tillidsfolkene tog skrubbet med ’pianisterne’.
Nu, et par år senere, er situationen som forvandlet. Ingen kunne »på stående fod« nævne tillidsfolk, som åbenlyst skiltede med deres sympati for Dansk Folkeparti. Omgangstonen mellem danskere og flygtninge/indvandrere på arbejdspladsen er blevet mere afslappet, lød det på mødet.
Det svarer godt til resultatet af den undersøgelse, som analyseinstituttet Catinét har foretaget blandt 1.000 flygtninge, indvandrere og efterkommere over 15 år. Og hvis resultat, LO’s ugebrev A4 offentliggør i sin seneste udgave:
63 procent af de nye danskere mener, at danskernes forståelse for dem er blevet mere positiv gennem de seneste fem år. Mens kun 13 procent oplever danskerne som mere negative.
De politikere og medier, som med mistænkeliggørelse har gravet grøfterne dybere, hævder selvfølgelig, at den begyndende forståelse er deres fortjeneste. Men at endog en af hovedpersonerne i udlændingedebatten er bekymret for, at fremmedaggressionen og dermed grunden forsvinder under hende og regeringen, fremgår underholdende af David Rehlings interview med Pia Kjærsgaard (23. 8).
Kjærsgaard sværger, at »også næste valgkamp skal handle om fremmede« – ved hjælp af en skærpet hjemsendelsespolitik, som hun har svært ved at konkretisere. Helt afmægtigt lyder det, når (kultur)radikalismens fjende nr. 1 sætter sin lid til, at Connie Hedegaard tiltrækker radikale vælgere:
«Det tror jeg, hun gør. Det drejer sig om at fastholde VOK-flertallet intakt«, siger Kjærsgaard. Mere ubehageligt for miljøministeren kan gidselfunktionen i regeringen næppe udtrykkes.
Men selvfølgelig lader vælgerne sig ikke narre. Og forhåbentlig kan det samme siges om Kristendemokraternes udlændingepolitiske ordfører, Bodil Kornbek, også selv om hun i et svar (23. 8.) gør valget mellem Fogh og Lykketoft til et mellem pest og kolera.
Ud over, at S afviser den diskriminerende starthjælp og f. eks. kræver permanent opholdstilladelse efter fem år mod nu syv år, vil et regeringsskifte generelt forbedre debatklimaet, jvf. de socialdemokratiske tillidsfolks indsats mod diskriminering og for integration på arbejdspladserne. Så mon ikke Kornbeks lod trods alt vil falde ud til fordel for S,R, SF og Enhedslisten frem for den VOK-alliance, hvis fremmedpolitik hun sommeren igennem har kaldt ansvarsløs, uanstændig, uværdig og passiviserende?

Lars Weiss
folketingskandidat (S)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu