Læsetid: 9 min.

DEBAT

25. august 2004


Voldsom start
*De første stråler afbryder læsningen af en slet bog
da de lander med et ømt brag
som selvfølgelig kan mærkes i maven
Møbelmigrænen komprimeres herinde
Solen flyder i græsset derude
Jeg knækker mig af velvære
Jeg griner mod himlen

Rolf Steensig

Troværdighed?
*Anders Fogh Rasmussen: ‘Der er ikke en fugl, en fisk eller en frø, der har fået det ringere i denne regerings levetid’.
Fakta: En række fuglearter får færre unger på vingerne på grund af klimaforandringerne, fiskebestande i Nordsøen og Østersøen er ved at kollapse og klokkefrøen på Enø er ved at uddø.

Jørn Jensen

Frisind er et slid
*Forudsætningen for frisind er ifølge Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech, at man har et standpunkt og klart står ved det – og at alle andre har samme ret.
Det er jeg enig med dem i, men jeg mener ikke, det er nok. Ægte frisind (i min højskoletid hed det ‘ægte nordisk frisind’ og var en kulturarv) forudsætter, at man kan sætte sig ind i andres kultur, følelser og livsforhold. Ideelt set må man kunne sætte sig i den andens sted.
Det kræver et åbent, medfølende sind, det kræver kendskab til egen og andres kultur, kendskab til ondt og godt, rigdom og fattigdom, magt og afmagt m.m. Det er en livsopgave at være frisindet, og ingen når i mål.

Uffe Skjerning
efterlønner

Grib i egen barm, miljøminister
*»Der skal være benhårde konsekvenser, når man overtræder reglerne til beskyttelse af naturen og miljøet,« udtaler miljøminister Connie Hedegaard, og hun fortsætter med at opremse de mulige syndere, der alle i ministerens optik viser sig at være private personer eller firmaer.
Desværre forholder det sig sådan, at langt de fleste lovovertrædelser på miljøområdet sker med kommunernes velsignelse. Svinefarme udvides f.eks. i strid med alle regler med både amters og kommuners godkendelse, og først når sagerne ender på Naturklagenævnets bord, kan der eventuelt ske noget.
For heller ikke Naturklagenævnet magter at rette op på den tilsyneladende lovløshed, der hersker i det kommunale system. I sager fra Gladsaxe kommune har Naturklagenævnet være særdeles opfindsom for at undgå at underkende kommunens tilladelser. Således blev et almindeligt planteudsalg (planteskole i fredet området) forvandlet til en landbrugsejendom med stalddørssalg, for at lovliggøre et ulovligt opført glashus på 1500 m2.
I BILKA-sagen fra Horsens fik Miljøministeriet lejlighed til at udtale sig om forholdene, men havde ikke nogen betænkninger, samme er sket i sagen om beskyttede arter i TV-byen (udslettelse af ynglesteder for spidssnudet frø), heller ikke her har ministeriet fundet anledning til at reagere over for Gladsaxe kommune
Jeg vil derfor spørge Connie Hedegaard , hvad hun har tænkt sig at gøre ved de sit eget ministerium, kommuner og amter, når det gang på gang viser sig, at de ikke magter at administrere miljølovene?

John Damm Sørensen
Lyngby

En ordentlig mundfuld
*Information s. 5, den 21.-22. august: »Ifølge hans underordnede kunne granaten have sunket patruljebåden«.

Ole Kropp
Bagsværd

Enten-eller
*Forskningslektor Joakim Garff, der er ansat på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, anklages af kollegaen Peter Tudvad for videnskabelig uredelighed, blandt andet fordi Garff rundt om i sit kæmpeværk om Søren Kierkegaard, SAK, har plagieret enkelte passager fra andre bøger uden at opgive kilderne.
Eksempelet er dog kun en lille del af et overordnet problem, der handler om forholdet mellem en forskers formidlingsfrihed og læsernes forventninger til en forskers videnskabelighed og dermed forpligtelse overfor sine kilder. Spørgsmålet er, om en læser kan forvente, at en bogs akademiske kvaliteter lever op til videnskabelige standarder, når denne bog er skrevet af en forsker med et tema inden for forskerens forskningsfelt.
Når Søren Kierkegaard i SAK fremstilles som en rendyrket æstetiker, skulle det gerne bygge på seriøse kilder, især når Kierkegaard i sit forfatterskab selv anbefaler den stik modsatte livsholdning, nemlig den etisk-religiøse livsholdning. Peter Tudvads påpegning af Kierkegaards etiske indstilling over for ‘tjeneren’ og hans familie er relevant i forhold til en helhedsopfattelse af Søren Kierkegaard, der nuancerer Garffs personbillede og viser, at Kierkegaard ikke kun forholder sig nydende og betragtende til verden, men også forholder sig næstekærligt og dermed etisk og religiøst.
Forskningsinstitutioner bør stille garanti for videnskabeligheden af de værker som deres ansatte udsender, hvad enten disse er skrevet inden for eller uden for arbejdstiden. Hvis værket ikke overholder de videnskabelige standarder inden for forskningsfeltet, skal det ligeledes fremgå af en kvalitetsmarkering på bogen. Søren Kierkegaard Forskningscenteret må således forholde sig til om SAK, der oversættes til alverdens sprog, er et videnskabeligt værk eller ej. Enten-eller.

Palle Veje Rasmussen
gymnasielærer

Sportslivets farlige fristelser
*Det har længe anet mig, at sport er en uhyre usund og ubehagelig affære; men hvilken overraskelse at få min mistanke bekræftet så eklatant, og det af en elitesportsmand og idrætsforsker, Verner Møller i interviewet den 20. aug. – og endda yderligere understøttet af boganmeldelsen af Halte aux Jeux i samme avis. Vi må da vist alle gøre, hvad vi kan, for at beskytte unge og ubefæstede sjæle mod sportslivets fristelser.

Hanne Willert
Frederiksberg

Whiplash-guruen slår til igen
*Det er igen blevet sæson for neuropsykologen Lise Ehlers med sin faglige og personlige piskesmældsekspertise – denne gang med stof til Information den 21. august. Denne lidelse, der koster forsikringsselskaber og i sidste ende forbrugerne meget dyrt, skyldes ifølge Inge Lise Ehlers kvinder, der bruger lidelsen som et påskud til at koble sig af en stresset dagligdag, fordi alle disse kvinder i forvejen har ondt i livet og ser deres snit til at få en slat penge til at kunne være i fred og ro.
Når denne lidelse nu ikke findes, hvor kommer navnet så fra, og hvorfor har så mange på landsplan så helvedes ondt efter et uheld, og hvorfor knokler de efterfølgende med at vende tilbage til arbejde og til en smertefri hverdag? Er alle disse mænd og kvinder stakler, der ser deres snit til at snyde en læge eller forsikringsselskab? En erstatning kan vel aldrig erstatte de smerter mange har?
Man kan få den tanke, om Ehlers er ansat af forsikringsselskaber til at holde så mange foredrag vedrørende piskesmæld, siden det er hende så magtpåliggende.
Lige så vigtigt kunne det efterhånden være, om man hørte udsagn, meninger og eventuelle forsvar fra alle disse ‘svage’ kvinder. Forståeligt er det, hvis de holder kæft efter Lise Ehlers smøre, der nok skal få dem ned med den nakke, de i forvejen ikke har det godt med. Neuropsykologen levner ikke denne skare en chance, da de på forhånd er dømt som nogle svage stakler, der ikke formår at komme ud af deres ‘tillagte’ lidelse, hvor de følgende fra Lise Ehlers hold, blot får tillagt en ny lidelse oveni, som noget ‘skamfuldt’ og ‘lavklasset’, der koster Danmark en formue. Hvem er det der nedgør og fastholder kvinderne i denne rolle, – Lise Ehlers via sine udtalelser, eller er det kvinderne selv?
Man kan så undre sig over, at det i medierne kun er denne ene ekspert, der igen og igen udtaler sig, og stadfæster denne lidelse til et ‘ingenting’, inden for denne lægestand, da lidelsens størrelse i sin art og omfang må være en større ekspertise værd. Ikke mindst til respekt for alle dem, der rammes af et piskesmæld.

Inger Margrethe Thora Møller
eksamineret krop- og gestaltterapeut

Lomborgiansk mysticisme
*Præsidenten for Akademiet for Fremtidsforskning (Martin Ågerup, red.) har udtalt sig om Romklubbens opdatering. Med hvilket sigte mon? Forholder han sig seriøst til Romklubben opdatering eller er det en anden (himmelsk) virkelighed akademiet for fremtidsforskning forholder sig til end den eksisterende? Først og fremmest kan man ikke fæste meget tillid til fremtidsforskning - det siger præsidenten selv, for hvad er Romklubben andet end fremtidsforskning? Det er blot en anden slags fremtidsforskning, end præsidenten bryder sig om. Men hvad bryder han sig mon om? Drømmesamfund og den slags?
Hvad betyder det i det større perspektiv, om oliemanglen sætter ind 10 eller 20 år før eller senere, hvis kendsgerningen uafviseligt er, at den sætter ind. Tegnene herpå bør end ikke en præsident for et akademi for fremtidsforskning kunne overse. Han bør heller ikke kunne overse de andre tegn på ressourceknaphed og naturnedbrydning, der finder sted. Han kan vælge at gøre det, men så er hans forskning udtryk for lomborgiansk mysticisme.
Måske kunne han foreslå, at olie betragtes som en strategisk og uerstattelig ressource, som desværre ikke kan anvendes skødesløst og derfor bør rationeres. Måske kommer den dag helt af sig selv og endda meget hurtigt med den fremtidsforskning, der er herskende og har medvind i disse dage.

Erik Rolfsen Nissen
specialkonsulent

Forståelig fodboldstrejke
*Hvad angår den igangværende fodboldstrejke tager de borgerlige medier – og med dem deres adspurgte læsere – ensidigt stilling for divisionsklubberne. Men dertil udviser specielt Flemming Østergaard fra FCK en total nedvurdering af spillerne – ved at udtale »at 90 % af spillerne ikke ved, hvorfor de strejker«. Ifølge ledernes verdensbillede er spillerne tilsyneladende ’bare en flok idioter’, som ikke har – eller skal have – andet i hovedet end fodbold og penge. De betragtes åbenbart som for dumme til at se de større sammenhænge. Men mon ikke det snarere er spillerne – repræsenteret ved Spillerforeningen – som ser de større sammenhænge. F.eks. reglen om at klubberne skal kompenseres for at en spiller har spillet hos dem som ungdomsspiller (vist efter 16 år). Så vil de have noget for talentudviklingen. Men er en spillers talent og evner måske ikke mere hans egne – end det er klubbens. Og hvorfor skal klubberne specielt honoreres, fordi de har haft glæde af en god spiller i ungdomsårene? Så bliver fodbold nemlig først rigtig forretning – frem for sport. Er (hoved)formålet med klubbernes ungdomsafdelinger måske ikke at fremme unges lyst til og glæde ved fodbold – og ikke jagten på økonomisk gevinst?
Ser vi endelig på de – voksne – professionelle fodboldspilleres kunnen, så er den vel fuldt så meget deres egen som det gælder for andre erhvervsaktive, der har gennemgået en læretid eller anden uddannelse. Kunne man f.eks. forestille sig, at et firma, som har haft en ung ansat (i lære eller andet), skulle have kompensation for den ansattes erhvervede viden, hvis han eller hun senere skulle søge ansættelse i et andet firma? Det kunne selvfølgelig være fint for det første firma (’moderklubben’) - men for den ansatte ville det begrænse mobilitet og frihed til selv at vælge ny arbejdsplads/klub.
Inden for klubfodbold er der særlige grunde til at indgå længerevarende, juridisk bindende kontrakter mellem spillere og klubber. Men når kontrakten er forbi, må såvel spillere som klubber frit kunne indgå nye kontrakter. Endvidere må spillerne som gruppe også have ret til at lave samlede overenskomstlignende aftaler som de lønmodtagere de er. Alt andet har anstrøg af stavnsbånd – eller som om spillerne er en slags tyende hos en husbond, klubberne. Ganske vist betales spillerne godt, men det betyder ikke, at de så bare har ’at spille fodbold og holde kæft’, hvilket klubledelserne tilsyneladende mener.
’Idioterne (læs: fodboldspillerne) skal nok makke ret,’ synes at være ledelsernes holdning. Og så har man ellers henvist til det store udland i form af nogle FIFA-regler. Men som det fremgik af spillerformand Mads Ølands udtalelser i tv har flere (af de store) lande med FIFA's accept lavet deres egne ordninger. Endelig har klubberne kunnet true med at tage spillernes ’frie biler’ fra dem. Det viser blot smålighed fra klubbernes side, mens det tjener spillerne til ære, at de heller ikke ad den vej lader sig presse til at makke ret, når ’deres husbond’ ønsker det.

Jørn R. Hansen
cand. mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu