Læsetid: 8 min.

DEBAT

23. august 2004


Hvad er ånd?
*Det er det, der ikke kan begrænses på nogen måde, fordi det gennemtrænger alt.

Leif Grage

Find fem fejl
*Hvad er ligheden mellem en militant fredsaktivist og en fredsskabende soldat?

Helgi Breiner

Medaljer
*Hvornår gir de op, disse lyvende mænd/ de prækende, rablende tunger?/ Hvornår har de rost deres mægtige ven/ så længe, at latteren runger?/ For det er jo handlekraft, når man på trods/ af folkeret kækt invaderer/ en nabostat – bare det ikke er os,/ som fremmede magter generer.
Befrielse kalder man frækt anarki,/ og hærgende ros patrioter./ En skyggeregering er ‘demokrati’/ – leveret i passende kvoter./ Om vi nu imod en besættelsesmagt/ forskansede os i en kirke?/ Og ville monstro det end had og foragt/ en anden slags holdning bevirke?
Vi gruer så fromme for fortidens folk,/ der slugte diktatorens løgne,/ men hvor er i dag da den sandhedens tolk,/ der åbner de lukkede øjne?/ Vi nikker andægtigt, vi retter os ind,/ med magternes mening i fase,/ vi dukker os artigt, vi hytter vort skind/ og lader tyrannerne rase.
Og andre vil sløve den rasende brod/ med deres opofrede kroppe./ Og pludselig var vi fra starten imod/ og prøvede skurken at stoppe!/ For alle de feje, de lyvende mænd/ er frihed og sandhed detaljer./ Når kampen er slut, vil vi se dem igen/ med armbind og nye medaljer.

Erwin Neutzsky-Wulff
Havndal

Den store sprogstrid
*I de seneste dage har man kunnet følge en interessant diskussion af næsten ren etymologisk karakter, efterfulgt af talrige læserbreve – et tegn på almen interesse for sagen, thi hvad er tolerance i forhold til frisind, for ikke at tale om frihed!
Statsminister Fogh R. har været så fræk at bruge ordet ‘lalleglad’ om visse folks tolerance og desuden slået sig til ridder på det sande frisind, hvilket forståeligt nok bringer blod i kog selv hos meget tolerante.
Haarder, den tro væbner, er kommet ham til undsætning. Alle har slået i bordet med højskoleviden og god latin samt tænderskærende tilbud om belærende lektioner tildelt på de mediebårne kamppladser.
Man kunne jo spørge, hvem der i dag er tolerante. Det kunne vel være VK-regeringen, der tolererer deres påtvungne støttekammerater. Eller samme regering, som tolererer såkaldte koalisationspartnere over there, hvor frisind er et uartigt ord – ja, man kunne jo blive ved. Så – med andre ord – begge betydninger kan bruges og misbruges. Sig mig hvem du omgås – og hvem du tolererer!

Inga Lyngbye
billedkunstner

S og regeringen er et kønt par
*Ansvarsløs, uanstændig, uværdig og passiviserende. Sådan opsummerer Lars Weiss (S) den 11. august Kristendemokraternes karakteristik af regeringens udlændingepolitik.
Hvor er det dog rart at se, at vores budskaber trænger igennem selv hos socialdemokrater. Jeg vil gerne takke Lars Weiss for den interessante analyse af, hvilken regering Kristendemokraterne kunne tænkes at anbefale efter næste valg. Weiss konkluderer, at Kristendemokraterne på grund af regeringens udlændingepolitik ikke vil kunne pege på en regering med Fogh i spidsen.
Lars Weiss kunne lige så godt have skiftet ‘Fogh’ ud med ‘Lykketoft’ og være kommet frem til den samme konklusion. Der er jo ingen forskel på de to partiers linje på udlændingeområdet!
Så jeg vil opfordre Lars Weiss til at vende blikket mod eget parti og mod den dag i oktober 1999, hvor Poul Nyrup Rasmussen, Danmarks daværende statsminister, indtog Folketingets talerstol med ordene: »Danmark er ikke en indadvendt stamme præget af fremmedhad.«
Ordene var rettet mod den nuværende regeringes støtteparti, Dansk Folkeparti, som siden da ikke har rykket sig på udlændingeområdet. Vi mangler stadig svar på, om Socialdemokraterne står ved Nyrups ord.

Bodil Kornbek
integrationsordfører
for Kristendemokraterne

Undersøg den regel
*Jeg har svært ved at forstå, hvorfor den primære kritik mod regeringens udlændingepolitik altid rettes imod den såkaldte 24-års regel. 24-års reglen er ganske rigtig overordentligt problematisk ud fra et almindeligt syn på menneskets rettigheder. Når man er myndig, 18 år, er dansker eller har fast opholdstilladelse her i landet, så burde man ud fra et menneskerettighedssynspunkt også have en indlysende ret til at gifte sig med den, man ønsker, og bosætte sig her i landet.
Oppositionens afgørende stillingtagen for eller imod 24-års reglen bør dog hverken begrundes i enøjet læsning af menneskerettigheder, der ser bort fra at det også er en menneskerettighed at blive beskyttet mod at blive tvunget eller presset ind i ægteskab med en, man ikke elsker, eller det simple politiske ønske at stemple regeringens politik som inhuman i vælgernes øjne (dette er der rig mulighed for på en lang række andre punkter). – Men i stedet på en afvejning af, i hvor høj grad den henholdsvis skader eller gavner borgernes rettigheder.
Grundlaget for denne stillingtagen bør således være, hvor mange frivillige kærlighedsægteskaber der rammes uskyldigt, over for det bedst kvalificerede skøn på hvor mange tvungne eller pressede ægteskaber 24-års reglen forhindrer.
Marianne Jelved (R) påpegede i juli, at der ikke findes undersøgelser om 24-års reglen virker efter hensigten. Jamen, hvad venter de kære politikere fra såvel regering som opposition dog på? Se dog at få lavet en sådan undersøgelse. Interview dog de socialarbejdere og pædagoger, der har den nære omgang med de unge af anden etnisk herkomst.
Hvor svært kan det være?
Med i beslutningsgrundlaget for eller imod 24-års reglen bør dog naturligvis også være en afvejning af den smerte henholdsvis et tvangsægteskab, med alt hvad det indebærer af knægtelse af den individuelle frihed og som i princippet varer hele livet, overfor den smerte det indebærer ikke at kunne blive familiesammenført, fordi en eller begge af parterne er under 24 år.
Til sidstnævnte bør også medregnes muligheder for de unge mennesker under 24 år i at være sammen i Danmark, uden at være familiesammenført, ved hjælp af eksempelvis turistvisa eller studieophold.

Andreas Petersen
arbejdsløs

Overvurdering
*I et læserbrev den 18. august overvurderer Hanne Ahm voldsomt min indflydelse på Mariann Fischer Boels gerninger. Hun har imidlertid ret i, at jeg smiler ved tanken om, at vi nu får en dansk landbrugskommisær. Det burde Hanne Ahm også gøre.
Det burde hun, fordi Mariann Fischer Boel utvivlsomt vil arbejde for at få gennemført de høje danske niveauer for dyrevelfærd og – transport i f.eks. de sydeuropæiske lande Det burde også være i Hanne Ahms interesse, at Boel vil presse på for at få udbredt de stramme danske veterinærkrav, f.eks. om medicin til dyr, i de andre EU-lande.
Og Hanne Ahm kan næppe have noget imod, at den nye danske landbrugskommissær vil arbejde for en fortsat reform af EU’s landbrugspolitik med aftrapning af støtten og en mere markedsorienteret landbrugspolitik. Modsat hvad mange sydeuropæiske EU-lande vil.

Peter Gæmelke
Landbrugsraadets præsident

Quiz
*Hvad er verdens bedste og største demokrati? I får lige nogle ledetråde. Landet:
*Fratager sine borgere fundamentale rettigheder (ulovlige anholdelser/tilbageholdelser, overvågning, aflytning)
*Udøver censur overfor pressen
*Overfalder ulovligt andre lande
*Afviser internationale domstole og konventioner
*Støtter aktivt Israels besættelse af Palæstina
*Torturerer og dræber tilbageholdte krigsfanger
*Styres af kristenfundamentalistisk højrefløj
*Er glad for dødsstraf.

Henrik Lund
Kastrup

Fundamentalisme
*Johann Hari, The Independent, er i Inf. 17. aug. dybt kritisk over for kristendom og islam i fundamentalistisk form.
Men alle religioner er farlige, når tilhængere bliver fanatikere og religionen fundamentalistisk – også den tredje af ‘hovedreligionerne’, jødedommen, der i sin ortodokse form dyrkes som en fundamentalistisk religion, der går over gevind. Men JH går til yderlighederne ved at indføre det stærkt negativt ladede begreb fascisme.
Det er urovækkende, at journalister benytter deres lette adgang til medierne til at skabe skurke og heltebilleder, og at de gør det uden at informere læserne om deres taleposition. Som almindelige læsere, der ikke kender journalisterne personligt, forbliver vi uvidende om, hvilken personlig baggrund, ballast og interesse en journalist taler ud fra. Hvilken religion/kultur tilhører Hari selv? Det bør han fortælle, ellers mister vi læsere al respekt og tillid til journalister.

Birthe Jensen
Gentofte

Fanatismens mange ansigter
nIfølge mediebilledet er verden godt i gang med at blive opdelt i to lejre. I den ene lejr finder vi de vestlige demokratier, i den anden finder vi religiøst dominerede lande, hvor især de muslimske lande bliver betragtet som vestens absolutte modsætning – den nye fjende. For mange er det derfor også en opdeling i de gode og de onde, mellem frihed og fanatisme.
Vi ser det hver dag i fjernsynet og i aviserne. Muslimer der samles i bøn. Kvinder der er tildækkede eller bærer tørklæde. Forhold der bærer fanatismens kim i sig, og som truer med at producere nye terrorister. Fra vestens synspunkt er midlet mod denne fanatisme indførelse af verdensomspændende demokrati.
Der er bare en række problemer med dette synspunkt. Men det synes ikke, som om irakerne har taget imod amerikanernes tilbud om demokrati med åbne arme. Det lader heller ikke til, at indvandrerne umiddelbart fralægger sig deres religiøse levemåde, fordi de lever i de vestlige demokratier. Og den senere tids begivenheder i Irak viser, at ondskaben trives i begge systemer. Det er svært at se forskel på de gode og de onde i deres gerninger, selvom vi bliver fortalt noget andet af vores statsledere.
Logikken i vesten stammer fra en ide om, at folk rundt omkring på jorden kan blive overtalt med rationelle, læs vestlige, argumenter til at fralægge sig deres religiøse levevis. Stor var overraskelsen, da de afghanske kvinder ikke bare sprang ud efter at være blevet befriet af amerikanerne, og brændte deres burkaer ligesom kvinderne i vesten brændte deres BH i 1960’erne. Lige så overraskende har det åbenbart været, at den ‘religiøse fanatisme’ i Irak er så udbredt, at den truer demokratiets indførelse.
Disse fejlslutninger skyldes en almindelig antagelse om, at religion er karakteriseret ved det guddommelige, og at det er en individuel trossag, om man er religiøs eller ej. I modsætning til denne eurocentriske måde at forstå religion på udviklede den franske sociolog, Emile Durkheim, en bredere definition: Man skal forstå religion som et meningssystem, der gør det sociale liv muligt ved at udtrykke og opretholde samfundets værdier.
I en sådan forståelse er de vestlige demokratier også en slags religiøse systemer, hvilket forklarer den fanatisme, hvormed Bush og Blair forsøger at udbrede deres budskaber. Det forklarer også, hvorfor ondskaben kan trives på begge sider.
Når man betragter demokratiet som et meningssystem, der er knyttet til et velstillet socialt system, der dog fortsat kan forbedres, kan man også se dets mangler. Demokratiet har nemlig ikke udryddet sociale uligheder, fattigdom og kriminalitet i den vestlige verden. På den anden side kan demokratiet ikke bare flyttes rundt i verden, hvis de sociale betingelser for det ikke er til stede i aftagerlandene.
Krig er derfor en dårlig måde at overbevise muslimerne om demokratiets fortræffeligheder. I stedet burde man arbejde på at gøre de sociale vilkår egnede til at modtage demokratiet. Det gøres ved at udjævne de store økonomiske skel, der er i verden mellem de rige vestlige lande og alle de fattige lande.

Steen Bergendorff, lektor
Internat. Udviklingsstudier, RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu