Læsetid: 8 min.

DEBAT

20. august 2004


’Demokratisk socialisme’ af i dag
*»Derfor har vi taget halvdelen og sagt, at dem udliciterer vi. Giver dem til et privat firma, som kan få dem ud i job«.
– Sagt af den socialdemokratiske borgmester Nick Hækkerup om ledige medborgere, til Information 13. august.

Søren Nielsen-Man

Fedt stegt i fedt
*Under solgudens smil sejler dagdriveren
i sin egen sø
mens A-hold, lønslaver og skolebørn
steger i deres eget
fedt stegt i fedt
sådan er det hver sommer

Altid synd for de små!

Claus Ankersen

Tolerancedjævelen
*Også Birthe Rønn Hornbech kaster sig (17. aug.) ind i striden om ordene ‘tolerance’ og ‘frisind’.
Beklageligvis bruger hun for at få sin pointe hjem et eksempel på en karikeret – måske endda perverteret – variant af tolerancen ved at fremdrage pastor Brink fra fiktionsværket Fiskerne. Det svarer til at definere ordet ‘god’ ved at beskrive en person, som er overdrevent god, f.eks. Tess fra Lars von Triers Breaking the Waves.
Men lad nu det ligge… Hele øvelsen, fra Foghs tale ved Venstres sommertræf, over Rønn Hornbechs og Haarders fuldtonende opbakning, går vel ud på at lægge begrebet tolerance for had - ikke på at styrke frisindet. Ligesom ordet humanisme på grund af sådanne liberales ihærdige indsats i dag ikke kan siges, uden at præfixet ‘pladder’ summer i baggrunden.
Pladder og lal – det er de ord, disse frisindede mennesker har at byde på ved mødet med politiske holdninger, der ikke reducerer alt til egeninteresse og markedsøkonomi. Ganske djævelsk.

Eva Bertram
Kbh. Ø

Gén- eller gen-fundamentalisme
*Ligesom vi har lyd og genlyd, part og genpart, har vi også fundamentalisme og genfundamentalisme. Noget sådant er der tale om i Vagn Sohns kronik d. 2. august.
Sohn maler et skræmmebillede af human-genetikerne, og bruger det som afsæt for en fundamentalistisk anti-genetik.
Skræmmebilledet har dog kun en svag lighed med virkeligheden. Humangenetikerne baserer sig især på studier af tvillinger og adopterede børn. På den basis finder de at menneskers egenskaber kan være bestemt på tre måder: 1) Genetisk arv, 2) ‘Det fælles opvækstmiljø’, dvs. det miljø der er fælles f.eks. for to jævnaldrende børn i samme familie, og 3) det helt individuelle miljø.
Forbløffende mange karaktertræk viser sig at være bestemt hverken af 1) eller 2), men af 3). Det forekommer f.eks., at ud af to enæggede tvillingebrødre i samme familie, med samme skole osv. bliver den ene homoseksuel og den anden heteroseksuel, eller ud af to enæggede tvillingepiger udvikler kun den ene anoreksi – selv om både arv og fælles miljø er ens. Forskerne har derfor spekuleret en del over, hvad det helt individuelle miljø er for noget; en del af det synes at have at gøre med personlige valg – f.eks. angående om man vil fæste tillid eller mistillid til en anden person. Med andre ord: Resultatet af denne forskning støtter netop forestillinger om en fri vilje. Det er korrekt, at genetisk bestemte hormon-niveauer har stor betydning for seksuel adfærd, men når det gælder kærlighed (til forskel fra sex) så viser forskningen netop at forklaringerne skal findes i det helt individuelle miljø.
Dette er et resultat af ‘hård’, naturvidenskabeligt baseret forskning. Og den peger altså ud over sig selv og peger netop på muligheden af fri vilje og individuelt udviklet kærlighed.

Kåre Fog
Veksø

Når der er noget at stjæle
*I pressen raser socialdemokratiske politikere over, at Venstre stjæler Socialdemokratiets politik. Socialdemokratiske politikere burde rettelig skamme sig dybt over at føre en politik, som Venstre kan ønske at stjæle.

Christian Mondrup
Tilst

24-års-regel
*De skærpede regler for familiesammenføring er udråbt som værende i modstrid med menneskerettighederne. Men der findes ingen lovartikel, der siger, at det er en menneskeret for gifte af forskellig nationalitet at kunne vælge det land, der kan byde på de bedste sociale livsbetingelser. Derimod er der artikel 16.2, som præciserer, at ægteskab kun må indgås med begge parters frie og fulde samtykke, og denne regel bliver jo overtrådt i et stort antal tilfælde, med danske politikeres stiltiende accept, og den 24-års- reglen udskyder jo i bedste fald blot problemet i tre år.
Hvorfor lever vort land da ikke op til disse helt entydige krav i artikel 16.2? Svaret er, at vi i de sidste tredive år har accepteret at sætte den kultur, de forskellige indvandrere grupper kom med, over lovens bogstav.

Ole Schrøder
Holmegaard

*Så afslørede integrationsminister Bertel Haarder den egentlige begrundelse bag regeringens 24-års-regel. Som reaktion på Louise Gades forslag om at finde mere liberale veje til at bremse tvangsægteskaber, siger Haarder: »Og reglen handler ... også om de mange flere arrangerede ægteskaber« (Inf., 16. aug.).
Regeringen holder altså fast i den omstridte regel, fordi den virker imod en bestemt kulturel tradition – det arrangerede ægteskab.
Det er kulturchauvinisme i strid med liberale, humanistiske idealer og internationale konventioner. Det er jo ikke nogen indlysende sandhed, at det er bedre at møde sin fremtidige ægtefælle i en brandert på Roskilde-festivalen end at familien er med til at finde vedkommende – hvis ellers de gifter sig af egen fri vilje.
Godt at regeringen omsider taler ud om deres politiske mål. Så mangler vi bare at få at vide, om socialdemokraterne deler Haarders begrundelse, siden de holder fast ved den problematiske regel.

Hugo Alrøe
Hobro

Smattet kokasse-teori
*Fordi København havde tre gange så mange køer som Århus, fastslår Peter Tudvad, at Kierkegaard på sin rejse ikke var generet af lugt fra kokasser.
Som med anden af Tudvads brug af sparsomme kilder, er der flere variable, end der tages i betragtning. For eksempel færdedes strøg-dandyen især i de mondæne dele af den store hovedstad, hvor borgmesteren nok har forlangt, at ko-ejere tildækkede møg – hvis da ikke køer kun holdtes i slum, hvor Kierkegaard slet ikke kom.

Bo Warming
København N

Venezuela er ikke Florida
*Lederen Chávez’ triumf den 17. aug. af ds (Dorrit Saietz) er underlig læsning. Den er fyldt med en vrede, der nærmer sig had! Hvad har Chávez’ udseende med hans politik at gøre? Hvad er der galt ved at tale USA-imperialismen imod? Hvad er der galt ved at bruge milliarderne fra salget af olie på de fattige? Lederskribenten accepterer den anti-Chávez’ske oppositions argumenter om valgsvindel og gentager de samme argumenter, som er fremført af bl.a. journalist Hannah Baldock fra The Independent. Hun brugte oppositionens falske exit polls til at erklære Chávez for taber.
Hvad lederskribenten ikke forstår, er, at Chávez vandt, fordi Venezuelas befolkning støttede ham, og så længe han forsætter med at forbedrer almindelige menneskers liv, vil han fortsætte ved magten! Man kan ikke forandre verden uden at tage magten og Chávez gør som de jordløse landarbejders bevægelse i Brasilien MST, når de besætter godsejernes jord. Han redistribuerer værdierne i samfundet fra de få til de mange. Chávez er ingen revolutionær, men en venstreorienteret, der fører klassisk socialdemokratisk politik, og det er nok til at udfordre den herskende orden ikke kun i Venezuela, men i store dele af verden. Måske er det derfor, lederskribenten i Information er så glad for Lula – for han har solgt sig selv til den nyliberale dagsorden. Chávez fik 58 pct. svarende til 4.991.483 millioner stemmer og oppositionen fik 42 pct. svarende til 3.576.517 millioner stemmer. Havde det været i Florida, havde Chávez tabt!

Jan Hoby
Kbh. Ø

SVAR (til Jan Hoby ovenfor og Henning Prins i går): Man skal passe på med at tillægge sin modpart de forkerte synspunkter. Den omtalte leder langer kritisk ud både efter Chávez og hans modstandere, som mangler at præsentere et politisk og socialt projekt, der kan være et alternativ til ‘chavismen’.
Men det er samtidig en kendsgerning, at økonomien i Venezuela har det særdeles skidt, trods de høje indtægter fra olien. Chávez har delt sociale ydelser ud til de fattige, men tidligere erfaringer fra Latinamerika viser, at politiske reformbevægelser, der bygger på en enkelt stærk mands karisma, risikerer at forlise, førend de opnår varige resultater.

Dorrit Saietz
udlandsredaktør

Økonomisk tolerance?
*Det er dejligt, at partiet Venstre er blevet et frisindet parti. Et parti der med åbent sind lytter til andres meninger.
Problematisk vil det dog være, hvis man kun lytter, og ikke hører efter hvad der bliver sagt. Og endnu værre, hvis man på grund af sin markedsøkonomiske religion har indsnævret sit verdensbillede så meget, at frisindet kun er tomme fraser. Umiddelbart ser det ikke ud til, at det er frisind og tolerance, der interesserer de liberale kernevælgere mest.

Per Fjord
Sorø

Er familier en randgruppe?
*Den borgerlige regering opretter ikke ministerier, som har til opgave at løse de samfundsmæssige problemer. Derimod opretter man særlige ministerier, som skal lefle yderligere for regeringens vælgerklientel.
Der findes mange sociale randgrupper i Danmark: Handicappede, arbejdsløse, indvandrere. For tiden synes det dog, at familien er den største randgruppe i Danmark. Ja, familien synes at have brug for særlig beskyttelse. Hvordan skal man ellers forklare, at regeringen opretter et nyt familie-ministerium med Henriette Kjær i spidsen. Regeringen ønsker en ny og bedre familiepolitik. En familiepolitik, som er indrettet ud fra familiernes behov. Og en familiepolitik, som skaber bedre muligheder for, at familierne kan kombinere arbejds- og familielivet. Men hvorfor egentlig?
Mere end en tredjedel af alle voksne i Danmark lever som enlige, dvs. ikke i parforhold – de er singles. Af dem er 53 pct. kvinder.
Singles – det er seismograferne af moderniseringen, som der også kan laves penge med. Ikke kun de utallige single-partys, der afholdes på diskotekerne og dating-hjemmesider er et tegn på dette. Reklame og konsum har for længst opdaget dem: som køber af én-mands-pizzaer eller som målgruppe af bestemte avis-abonnementer.
Dertil kommer, at singles hyppigere går i byen end en familie. Små børn er ikke særlig velset i biografen. Og sammen med ægtefællen kan man ikke rigtig tillade sig at flirte med den store lækre fyr, som står ved baren. Det betyder, at singles sætter gang i økonomien og sikrer arbejdspladser.
Alligevel har endnu intet parti erkendt, at man kan fange vælgerstemmer med en decideret singlepolitik. Endvidere er den seksuelle verden af singles grålig. Singles producerer med meget opbydelse lidt sex, som derudover kun er lidt tilfredsstillende. Det viser undersøgelser i hvert fald i Tyskland. Mon det er anderledes i Danmark?
I stedet for opretter regeringen et ministerium for familier. Og som single føler man sig yderligere udgrænset. Bare fordi en single ikke har børn og dermed ikke sørger for nye tilskudsydere til pensionskassen. Derudover må man som single ifølge regeringen helst kun forelske sig i en dansker eller i en fra de nærmeste europæiske nabolande. Med et stop for familie-sammenføringer og 24-års-reglen har regeringen sat yderligere grænser for kærligheden i Danmark.
Kærestepar, familier og kærlighed er ved at blive en mangelvare i det danske samfund og dermed også en manglende målgruppe. Det er et problem som nutidens politik ikke må lukke øjnene for. Politik må tage højde for singlernes vilkår. Radikal Ungdom vil sætte pres på det Radikale moderparti.
Vores krav lyder: Lad os ved siden af fornuftig familiepolitik samtidig også skabe bedre rammer for singles – det betyder en mere tidssvarende boligpolitik, skattepolitik og forbrugerpolitik.

Stefan Seidler
næstformand i Radikal Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu