Læsetid: 2 min.

Eurabia

12. august 2004

Sammensværget
Bat Ye’or er pseudonym for en meget ukorrekt kvindelig forfatter, hvis bøger aldrig er blevet oversat til dansk. Titler som The Dhimmi (minoriteterne under islamisk dominans) og The Myth of Islamic Tolerance er ikke noget, der frister pæne forlag, og man forstår godt hvorfor. Hendes hovedtema er nemlig den absolut kætterske tanke, at det ikke var rart at være dhimmi (’beskyttet’ minoritet) på noget tidspunkt i historien, ikke engang i den muslimske guldalder. Og hvad værre er, siger Bat Ye’or, er europæerne på vej til at være dhimmi’er igen. Denne gang ganske frivilligt.

Fransk-arabisk projekt
Det hele startede for 30 år siden, da Frankrig barslede med et koncept for symbiose mellem Europa og de arabiske stater som modvægt til USA. Projektet indledtes under det uskyldige overskrift ’det Euro-Arabiske Dialog’ (EAD) og foregik uden mediernes bevågenhed. Med støtte fra EEC-parlamentarikere skabtes i Paris i 1974 Parliamentary Association for Euro-Arab Cooperation (PAEAC), der skulle tage sig af alt, der havde med europæisk/arabiske forhold at gøre. Medspillerne var europæiske stats- og udenrigsministre, Europarådet og den Arabiske Liga (22 stater, og af uransagelige årsager var det de arabiske interesser, der skulle være de dominerende. Ifølge Bat Ye’or, sagde de europæiske statsmænd ja til følgende krav.
*Europæisk politik skulle være uafhængig af og i modstrid med USA
*Europa skulle anerkende ’det palæstinensiske folk’ og arbejde for oprettelsen af en palæstinensisk stat,
*Europa skulle støtte PLO
*Europa skulle anerkende Arafat som eneste repræsentant for "det palæstinesiske folk"
*Europa skulle arbejde for underkendelse af Israels eksistensret, dets tilbagetrækning til ikke forsvarbare grænser og arabisering af Jerusalem.
For at få det hele til at glide ned blev der også besluttet, at fremover skulle historiebøger skrives af europæiske og arabiske historikere i fælleskab. Eksempelvis skulle militære sejre mod indtrængende muslimske hære - Poitiers, Lepanto, den spanske reconquista – ses i et andet perspektiv.
Ifølge Bat Ye’or er dette omskrivningsprojekt blevet knæsat af Europarådet i september 1991 under overskriften The Contribution of the Islamic civilization to European culture. Og senere bekræftet af en vennesæl Jacques Chirac (i sin tale af 8. april 1996 i Kairo) og Europarådpræsident Romano Prodi via Foundation on the Dialogue of Cultures and Civilizations. Sidstnævnte skulle godkende alt, der blev sagt, skrevet og doceret i det nye kontinent Eurabia.
Kan det virkelig være sandt? Ifølge prof. Bernard Lewis vil Europa være islamisk senest ved udgang af dette århundrede og derved en del af Maghreb (interview i Die Welt, 28. juli 2004). Så det ser desværre sådan ud. Interesserede kan i hvert fald læse mere om Bat Ye´ors tanker på http://www.frontpagemag.com/Articles/ReadArticle.asp?ID=14050 , der gengiver hendes foredrag ved et seminar i den franske Senat i Paris i juni 2004. Det er værd at kigge på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu