Læsetid: 2 min.

Folket og detaljen

30. august 2004

Miljøinformation
Mads S. Poulsen (MSP) skriver i sin kronik i den 24. aug., at miljøbevægelserne har svært ved at få deres budskab igennem i medierne.
Det står nu ikke helt så galt til, som han påstår. F.eks. har opinionsmålinger tydeligt vist, at et flertal af befolkningen hele tiden har været imod VK-regeringens nedskæringspolitik på miljøområdet. Og udskiftningen af Hans Chr. Schmidt med Connie Hedegaard er også et udtryk for, at Anders Fog er klar over, at han har et problem med vælgerne og miljøpolitikken.
MSP lufter alle fordommene: miljøbevægelsen fremsiger dommedagsprofetier, og måske vil vi tilbage i jordhulerne. Der har været nogle eksempler på, at miljøorganisationer har overdrevet trusler, men det generelle billede er, at miljøbevægelsen har haft ret. Når vi hører fra Lomborg og andre, at ’det gik jo ikke så galt, som miljøfolkene prædikede’, er der i høj grad tale om, at det faktisk lykkedes at få ændret praksis: Vi fyrer ikke så meget for gråspurvene, som vi gjorde i 1960’erne, vi graver ikke vores kemikalieaffald ned i jorden, slagterier farver ikke længere åer røde af blod, og vi sender ikke ozonlagsnedbrydende stoffer ud i atmosfæren i store mængder længere.

Desværre ikke sejret
Men har miljøbevægelsen da sejret sig ihjel? Nej, truslen mod klimaet er vokset, og vi har fået tusindvis af industrikemikalier med ukendt virkning på miljø og sundhed. For at finde en vej ud af dette har miljøbevægelsen været nødt til at blive miljøeksperter. Vi stiller forslag til, hvordan energisektoren kunne indrettes, så udslip af drivhusgasser mindskes, samt til hvilke kemiske stoffer der let kunne fjernes fra forbrugerprodukter.
Og her er vi ved vores største problem. Vi skældes – delvis med rette – ud for ikke længere at være folkelige. Men på den anden side stilles der krav om, at alt hvad vi siger skal være 100 pct. korrekt, og vores løsningsforslag må ikke true velfærdssamfundet. Det er svært at leve op til uden at gå dybt ned i tekniske og økonomiske spørgsmål. Vores opgave er at lære at være folkelige, samtidig med at vi er rasende kompetente.
MSP opregner f.eks. nogle af de gamle travere: Greenpeace tog fejl ift. dumpning af Brent Spar boreplatformen. Men det afgørende i den sag var, at der var tale om den første platform, der skulle skrottes ud af flere hundrede. Derfor gav det ikke mening at se på Brent Spar isoleret. Mener MSP seriøst, at man bare kan sænke hundredevis af platforme i havet? I så fald står MSP alene med det synspunkt. Det Norske Veritas fortalte Shell, at dumpning var den dårligste løsning. Brent Spar blev trukket på land, skrottet og genbrugt, og i 1998 blev det i konventionerne vedtaget, at dette skulle være den fremtidige løsning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu