Læsetid: 2 min.

Hvad Gucci-tasken gemte

Debat
14. august 2004

Levebrød
Helle Thorning Schmidt (S) har efter fem år som Europa-Parlamentsmedlem forladt Gucci-miljøet i Bruxelles for at blive levebrødspolitiker på den hjemlige scene. Og straks vil hun lave om, hvilket kan være meget sundt, især hvis man kender til det, man vil forandre.
I interviewet i Information (10. aug.) siger hun, at ældrechecken »bør, hvis den skal gives, gøres afhængig af indkomst«.
Hvor er fornyelsen? Ved Helle Thorning Schmidt da ikke, at det allerede er tilfældet?
Mine svigerforældre, der lever af folkepensionen, har ikke kunne få ældrecheck, fordi de som mange tidligere lønmodtagere får et beløb på omkring 150 kroner om måneden fra ATP.
Også efterlønnen mener Helle Thorning Schmidt skal laves om og »medfinansieres af folk selv«.
Tak for kaffe. Hvad er det da, jeg måndligt betaler 374 kroner til, og som A-kassen på opkrævningen frimodigt kalder ’efterløn’? 4488 kroner betaler jeg – og de fleste andre – frivilligt om året for at have ret til efterløn, er det ikke en slags medfinansiering?
Jeg synes også, at efterlønsbestemmelserne skal ændres – så man ikke som arbejdsløs tvinges på efterløn, når man fylder 60 med modregning i ens pensionsopsparing, hvilket i mit tilfælde ville have ført til, at jeg ville have fået en efterløn på 4.000 kroner mdl., hvis jeg ikke med det yderste af neglene havde skaffet mig beskæftigelse,så jeg undgik den skæbne.

Kende faktiske forhold
I øvrigt vil det være interessant at vide, hvad Helle Thorning Schmidt i øjeblikke i modtager i ’efterløn’ efter sin fem-årige indsats i Europa-Parlamentet – og hvor stor en pension, der til sin tid venter hende efter den heroiske præstation – bare så vi har noget at sammenligne med, når vi diskuterer, idet jeg går ud fra, at det niveau, politikerne har sat for sig selv, er det, de finder rimeligt.
Af en aktiv socialdemokrat forventer jeg, at han/hun kender til de faktiske forhold i jernindustrien og ikke løber med halve vinde, før de beder om forandringer af forhold, de åbenlyst ikke har sat sig ind i.
Det er usandsynligt, at en afskaffelse eller reduktion af efterlønnen rummer de muligheder for besparelser, som politikerne fabler om.
For det første er mange efterlønnere kommet direkte fra arbejdsløshed, og for det andet, vil mange, hvis efterlønnen gøres uattraktiv eller afskaffes, få sociale ydelser i stedet, i form af invalidepension eller kontanthjælp. Sidste år gik 37.067 danskere på efterløn. Af dem kom godt en tredjedel, 13.800, fra arbejdsløshed, og er meget sandsynligt tvangsefterlønnere, idet reglerne tvinger folk i langvarig ledighed på efterløn, når de fylder 60. Til trods for alle de fine ord om det grå guld og mangelen på arbejdskraft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her