Læsetid: 4 min.

Missilforsvaret på plads

Debat
10. august 2004

Grønland
I fredags besøgte Colin Powell Grønland for at underskrive et aftalekompleks, der endelig tillader USA at benytte Thule-basen i det amerikanske missilforsvar.
Colin Powells besøg er resultatet af mere end 1 1/2 års intense forhandlinger mellem Danmark, Grønland og USA. Netop det, at der har været tale om trepartsforhandlinger, indikerer, at begivenheden også er vigtig for rigsfællesskabet. Aftalerne ændrer markant på forholdet mellem Danmark og Grønland i Rigsfællesskabets sikkerhedspolitik. Grønland har, igennem forhandlingerne om Thule basens brug i missilforsvaret, sikret sig omfangsrige nye rettigheder indenfor det sikkerhedspolitiske område.

Todelt forhandling
Faktisk er Colin Powells besøg resultatet af en todelt forhandlingsproces. Efter den amerikanske henvendelse tilbage i 2002 gjorde den danske regering det klart, at et svar kun ville blive givet i samarbejde med det grønlandske hjemmestyre. Derfor skulle Danmark og Grønland selv blive enige om betingelserne for opgraderingen, inden man kunne gå videre til direkte forhandlinger med amerikanerne.
Resultatet af den første forhandling mellem Danmark og Grønland kan læses i den såkaldte Itilleq-erklæring. Heri fremgår det, at på udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder af betydning for Grønland skal de to parter i fremtiden være ligeværdige. Det betyder, at Grønland nu har ret til at deltage i internationale forhandlinger og, hvor det er folkeretsligt muligt, figurere som medunderskriver på bindende internationale aftaler. Erklæringen er delvist en kodificering af eksisterende udenrigspolitisk praksis. En afgørende forskel er imidlertid, at døren nu er åbnet op for fremtidig grønlandsk indflydelse på rigsfællesskabets sikkerhedspolitik og dermed også på betingelserne for Thule basens opgradering. En indflydelse, der kan ses ud af det fælles dansk- grønlandske forhandlingsudspil. De centrale krav til USA er: ændringer til den oprindelige aftale om den amerikanske tilstedeværelse fra 1951, så Grønland figurerer som ligeværdig partner i stedet for som koloni, samt øget økonomisk/teknisk og miljømæssigt samarbejde mellem Grønland og USA.
Dermed var omdrejningspunkterne for de efterfølgende forhandlinger fastlagt. Forhandlingerne trak imidlertid ud efter sigende på grund af uenighed mellem Grønland og USA omkring indholdet af det økonomiske samarbejde. Derfor er det først nu, samtidig med at de første amerikanske missiler er ved at blive puttet ned i deres siloer i Alaska, at en aftale er på plads. På miljøområdet gælder i fremtiden den strammeste lovgivning for basen, hvad enten den måtte være amerikansk eller grønlandsk.
Dermed sikres den skrøbelige arktiske natur bedst muligt. Aftalen om økonomisk/teknisk samarbejde mellem Grønland og USA har mere karakter af en hensigtserklæring, der nævner en række emner, hvor fremtidigt samarbejde kunne være til gensidig gavn og derved måske reducere Grønlands økonomiske afhængighed af Danmark.
Endelig, og måske vigtigst, blev der udfærdiget en tillægsprotokol til Forsvarsaftalen fra 1951, der giver Grønland nye rettigheder. For det første giver aftalen hjemmestyret ret til at udpege en repræsentant på Thule basen, som skal konsulteres af de amerikanske myndigheder omkring alle emner, der vedrører hjemmestyret.
For det andet, og af helt central betydning, figurer hjemmestyret som medunderskriver på protokollen. Da en ændring kræver enighed blandt underskriverne, betyder det, at Grønland formelt er garanteret fremtidig indflydelse på Thule basens rolle.

Ligeværdige partnere
Det grønlandske hjemmestyre har altså rigtig god grund til at være tilfreds. Den amerikanske henvendelse om at benytte Thule basen i missilforsvaret satte Grønlands sikkerhedspolitiske betydning i rigsfællesskabet på dagsordnen, og det udnyttede man dygtigt. Igennem de to forhandlinger lykkedes det hjemmestyret at få Per Stig Møllers underskrift på, at Danmark og Grønland er ligeværdige partnere på det sikkerhedspolitiske område.
I fredags skrev Colin Powell sammen med Per Stig Møller og Josef Motzfeldt under på, at den amerikanske tilstedeværelse på Grønland og Thule basens fremtid ikke længere er en sag alene mellem Danmark og USA. Grønland er også her en partner, der formelt har ret til indflydelse på den sikkerhedspolitik, der føres på Grønland.
Aftalerne udgør et vigtigt konkret skridt hen imod øget selvstyre, men ligeså vigtigt har aftalerne stor symbolsk betydning i Grønland. Sikkerhedspolitik er ikke et hvilket som helst politikområde. Set i lyset af Thule basens historiske betydning er medbestemmelse og indflydelse på dette område helt centralt.
Tvangsflytningen af de oprindelige Thuleboere og dobbeltpolitikken omkring a-våben under den kolde krig er begivenheder, der i Grønland står som kraftige symboler på dansk kolonialistisk kynisme. Grønland blev brugt som et sikkerhedspolitisk kort, der kunne spilles hen over hovedet på grønlænderne.
Igennem Itilleq-erklæringen og den nye tillægsprotokol er grønlænderne, både nu og i fremtiden, garanteret, at der ikke bliver taget beslutninger hen over hovedet på dem. Dermed er Grønland endelig trådt ud af kolonitidens skygge.
Aftalerne udgør samtidig et brud med tidligere dansk politik, hvor man har været tilbageholdende med at udvide selvstyrets rettigheder indenfor sikkerhedspolitikken. Set i lyset af Thule-basens historiske betydning i rigsfællesskabet er det imidlertid en klog beslutning. Tidligere tiders håndtering af Thule-basen har længe været en torn i øjet på mange grønlændere og skabt betændelse i Rigsfællesskabet. Nu er Grønland garanteret, at fortidens synder ikke gentager sig, og grunden er lagt for, at man i rigsfællesskabet kan se fremad i stedet for tilbage.
Et godt og tillidsfuldt forhold internt i Rigsfællesskabet er vigtigt netop nu, hvor statsministerens nye selvstyrekommission skal til at påbegynde arbejdet med at undersøge, hvordan selvstyret kan udvikle sig fremtiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her