Kronik

Olympiske højder

Alle ved, at der kræves ufatteligt meget af OL-deltagerne. Men det er lige før, den sportslige disciplin som består i at skabe rammerne for Legene overgår alt, hvad man kan forestille sig af kraftpræstationer
Debat
19. august 2004

Kronik
At melde sig under fanerne som vært for De Olympiske Lege er blevet en stadig større satsning, såvel økonomisk som prestigemæssigt! Men for netop Grækenland, som har æren af at have opfundet begrebet De Olympiske Lege i 776 f.Kr. og igen i Athen 1896 at have skabt den moderne tids version af OL, er begivenheden en tour de force af dimensioner.
Verdens øjne hviler på Athen lige nu, hvor atleter fra ca. 200 lande kæmper om medaljerne som kulminationen på syv års drama og følelsesmæssige rutsjeture for athenerne. I 1997 var der jubel, da det blev besluttet, at legene efter 108 år endeligt skulle tilbage til moderlandet. Langsomt gik alvoren op for alle, og nervøsiteten for det kolossale projekt bredte sig. Bedre blev det ikke af, at Sydney med 2000-Legene hævede den organisatoriske standard til hidtil usete højder. Terrorfrygten efter 11. september eskalerede sikkerhedsdelen af OL-projektet dramatisk med det resultat, at økonomi- og tids- rammen blev yderligere anspændt. Allerede i 2001 kom der heftige advarsler fra IOC om, at det kunne blive nødvendigt at droppe Athen. En effektiv kvinde, advokat Yanna Angelopoulos-Daskalaki, blev ny præsident for ATHOC, Athens Olympic Committee, og der kom mere styr på tingene, men kriserne har været mange, og pressen har ikke lagt fingre imellem. Seneste nyt er en 100 procents overskridelse af budgettet!

Siden år 2000 har hovedstadsområdet været én stor byggeplads og heksekedel. Absurd nok fremkalder kaos (græsk ord!) en ukuelig tro på, at det nok alligevel går alt sammen. Derfor ser grækerne trods alt ud til at stå distancen – den bemærkelsesværdige EM-2004 fodboldsejr i Lissabon kom som en gave for kampgejsten til ’slutrunden’ på OL-forberedelserne. Grækerne har et særligt begreb, Ataraxia, som betyder sjælsro, men dertil også en særlig vilje til overlevelse udviklet gennem mange århundreders eksistenskamp! Det behøves, for opgaven er gigantisk. Udover de store infrastrukturanlæg og selve rammerne for sportsbegivenhederne, var der mange følgefunktioner, som skulle løses, bl.a. motorvejen Attiki Odos omkring Athen med forbindelse til den ny lufthavn, en metro inviet år 2000 med påfølgende udbygget net, en ny sporvognslinje som forbinder Athens centrum med Attika-kysten Faliro OL centre samt med sejlsportscentret Agias Cosmas og Hellenikon, det tredje store OL-center på den tidligere lufthavns område. I Marcopoulo nær den nye lufthavn er ridesporten samlet med de nyopførte Olympic Riding Centre og New Hippodrome of Athens og Galatsi hall er blandt flere nye haller opført i områder, hvor de senere skal fungere som lokale kultur- og sportscentre. I Schinias nær ved Marathon i et beskyttet naturområde er rosports-centret søgt indpasset så skånsomt, at arealet efter 2004 får status af naturpark, og den olympiske by for ca. 19.000 OL-deltagere er opført med al den tilhørende service, grønne områder etc. Hertil kommer to store pressecentre på tilsammen 1,2 mio m2 for de ca. 10.000 pressefolk, som også har fået deres eget bolig-område samt de mange anlæg i Athen og i provinsen, der er istandsat med henblik på OL-programmet.

De mål man satte sig for legene i Athen var bl.a. at præsentere ’de autentiske lege’. OL og de dertil knyttede anlægsarbejder skulle fremme en bæredygtig vækst i landet og forbedre miljø- og livskvaliteten. Sydney lancerede som de første ’Green Games’ i tæt samarbejde med miljø- og NGO-organisationer. Den græske miljøplan omfattede en lang række forhold fra genbrugssystemer til genplantning af 600 store gamle oliventræer. Oliventræet har en særlig betydning som fredssymbol, og antikkens sejrskrans af olivengrene kotinos ses i OL’s logo.
En vigtig målsætning var, at alle ikke-midlertidige anlæg skulle genanvendes til nye formål og brugergrupper efter OL. De olympiske anlæg, nye som ombyggede, er mange og af vekslende arkitektonisk kvalitet. Men en hel del er stort og flot tænkt, såvel m.h.t. arkitekturen som den positive indvirken på landskabs-/bymiljøet på længere sigt. Mange arkitekter klager dog over at være blevet sat af holdet efter de første skitseprojekter, mens entreprenørerne har kørt løbet – tidsfrister og budgetter fremfor arkitektonisk finish! Tilsvarende har der været kritik af OL-anlæggenes oppustede skala og spredning på mange lokaliteter for at tilgodese flest mulige kommuner i Athen-regionen.
Der er kort sagt nok man kan diskutere, men overordnet set er der ingen tvivl om, at de mange store projekter og helt nødvendige forbedringer i Athens miljø- og infrastruktur samt byfornyelsen af fodgængerstrøg og pladser i det historiske centrum m.v.er goder for byen, som aldrig ville være blevet realiseret uden den olympiske ambition og pengemaskine. OL’s cykelløb afvikles i det historiske centrum, således at alle kan opleve det ’ny’ historiske Athen.

Det klassiske Panathenæer-stadion er oprindeligt bygget 330 f. Kr.. Det var centrum for OL 1896 og er nyistandsat med sin smukke hvide marmorbeklædning, og i 2004 rammen om konkurrencerne i bueskydning samt afslutningen på det legendariske marathonløb.
Det klassiske arvegods er både en inspiration, men også en tung arv at bære på som sammenligningsgrundlag for vore dages arkitekter. Det er helt klart et problem for arkitekturens status i mange sammenhænge. Samtidigt går der ofte politik i mange projekter med tilhørende stress og forsinkelse. Det har bl.a. ramt den spanske arkitekt og ingeniør Santiago Calatrava, der fik til opgave at designe et visuelt samlende vartegn for de olympiske anlæg i Maroussi, Athens nordlige forstad, som er begivenhedernes tyngdepunkt. Det store Spyros Louis OL-stadion er bl.a. rammen om OL-åbnings- og afslutnings- ceremonierne. Trods store forsinkelser er den ambitiøse helhedsplan for de i alt 240 ha og de dristige nye tagkonstruktioner, som er områdets signal, nu gennemført for fuld skrue – en imponerende bedrift udført under helt umenneskelige betingelser.
Forberedelsen af hele det olympiske projekt startede i 1997. De første to år gik en del tid til spilde i striden om kompetencer og finansiering. Selve udførelsen af de mange visioner kom først i gang i 2001-02, så man har virkelig haft mere end travlt.

Calatrava var et nærliggende valg for bygherren, GSS (General Secretariat of Sports) med henblik på at tilføre legenes brændpunkt, OAKA, en ny helhed og elegance. Hans idé var at give de to største arenaer (OL-stadion og ny velodrom) hver to udfoldede, svævende tage, der både kunne have signalværdi, danne rum og beskytte tilskuerne, men stadigt lade lyset komme frit og flot ind over banerne. Med udgangspunkt i de to tyngdepunkter blev områdets forskellige anlæg samlet i en fælles organisk geometri. En ny hovedakse og en central plads med den olympiske ild som en bevægelig skulptur, et halvcirkelformet agora indrammet af træer og en glasarkade til shows m.v. Lokale træsorter og vækster samt vandbassiner sørger for en naturlig, kølende og afslappet atmosfære. Calatrava selv forklarer kort sine ideer således: »Everything is in the shape of an arch, like the way an athlete throws the javelin (kastespyd), or a long jumper’s jump.«
Det renoverede olympiske stadion har plads til 75.000 tilskuere, og den elegante nye tagkonstruktion dækker 90 procent af tilskuerpladserne. I forbindelse med OL-arkitekturen var der en nødvendig ’wow-faktor’, som ingeniør Nick Ling udtrykker det. Han har som 32-årig ledet structural engineering projekterne for Calatravas nye tag samt velodromen. Nick Lings ilddåb var Benfica’s stadion i Lissabon med plads til 65.000 tilskuere, men om Calatrava har han sagt: »Jeg tror ikke, der kommer en chance for at arbejde med noget, der kan måle sig med dette stadion – der er enklere måder at overdække et stadion på, men ingen af dem ville være så spektakulære som Calatravas design! Det er ingen hemmelighed, at udfordringen har været kæmpestor, men belønningen er, at flere hundrede millioner tilskuere vil se det i tv!«
Udviklingen af metoden til overhovedet at få taget rejst var lige så svær som selve det konstruktive design, fordi det eksisterende stadion skulle ombygges, mens taget blev konstrueret. Det betød at konstruktion og montering måtte foregå som to uafhængige processer. De to tag-halvdele er derfor bygget på siderne af stadion og efterfølgende løftet op og ’skubbet’ ind på plads. Alle i Athen holdt vejret den dag, da den første store tagkonstruktion skulle monteres – så sent som i maj i år. De nye tage med kælenavnet ’Calatravadome’ fremtræder meget smukke og poetiske – de løfter i bogstaveligste forstand hele området, så der er god grund til at sige ’wow’!
Konstruktionen er som princip en afbalanceret hængekonstruktion af stål beklædt med lamineret glas. Hovedvægten bæres af to kolossale rør-buer, som hver spænder 304 m på langs henover stadion. Konstruktionens udspændte vifteformer er et stærkt arkitektonisk træk. De to tage er kun punktvis forbundne i hver ende af midteråbningen, og den samlede konstruktions 12.000 tons og 20.000 m2-tagstruktur hviler kun af på i alt fire steder.

I Faliro syd for Athen, hovedstadens gamle badestrand, gennemføres i to faser et meget stort landskabs- og bygningsprojekt på den seks km lange kystlinje. Den olympiske fase var en vigtig start på den miljømæssige omdannelse af området, som har været stærkt forurenet og belastet af en motorvej, som spærrer for baglandets kontakt til vandet og vandafledningen fra to floder. Hele området bliver i den næste fase 2004-08 omdannet til et attraktivt kanallandskab – en rekreativ økologisk park for Athen-regionen. Bag den store masterplan og de nye bygningsanlæg står det græske arkitektfirma TP+A i samarbejde med Athens miljø- og planorganisation OPEPA. En indledende international workshop var med til at afstikke retningslinierne. Resultaterne af den første OL-fase var bl.a. en ny flot 800 m lang esplanade, der spænder henover de store veje og forbinder baglandet med vandfrontens centrale water-plaza. Herfra er der direkte adgang til den ovale multihal for håndbold og taikwondo og marinaen, samt til den anden side en løftet promenade langs en buet servicefløj frem til et nyt beach-volley-center formet som et åbent amfiteater for både sport og kultur.
Ovenstående er blot et kort sammendrag af de mange tiltag og byggerier, som indgår i det giganti-ske arrangement til afvikling af de olympiske lege 2004. Alle ved, at der kræves ufatteligt meget af de sportsfolk, der deltager i de olympiske konkurrencer. Men det er lige før, at den sportslige disciplin som består i at skabe rammerne for de olympiske lege overgår alt, hvad man kan forestille sig af kraftpræstationer. Forhåbentlig vil guderne på Olympen stå de gode grækere bi og ikke drille dem for meget, så de i Athen – som Arkimedes gjorde det da han fandt sin berømte lov – næste søndag kan juble heureka! – opgaven er løst….

*www.athens.olympic.org.
*www.athens 2004.com

*Karin Skousbøll er arkitekt m.a.a. og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her