Læsetid: 2 min.

Et par råd til Hedegaard

6. august 2004

Miljø
Velkommen til den nye miljøminister, Connie Hedegaard.
Det har altid været god konservativ politik at bevare bestående værdier, herunder også vores enestående natur. På den anden side bestemmes naturens tilstand i Danmark af landbrugspolitikken, som står over miljøpolitikken i tilfælde af uoverensstemmelse, og begge i sin tur af finanspolitikken og regeringens samlede profil. En stor del af Hedegaards indsats må altså bestå i at ændre regeringens samlede politik. Der er en række punkter hvor Hedegaard kan gøre en forskel. Det er også de punkter hendes naturpolitik vil blive evalueret på op mod næste valg: Blev det en ny substans eller blot en mere effektiv kommunikationsstrategi.
Regeringen har mulighed for at afsætte 10 pct. af EUs landbrugsstøtte (740 mio kr årligt) til natur- og miljøfremmende foranstaltninger. Det ville være en hårdt tiltrængt modvægt til den hastige naturødelæggelse som skyldes landbrugets uhæmmede overgødskning. Regeringen har hidtil afvist tanken. Men nu har vi en landbrugsminister, H.C. Schmidt, der ikke selv er ‘gårdejer’ (den misvisende betegnelse på industrimagnater som fru Fischer-Boel) og en skarp kvinde som miljøminister. Selv om fristen formelt var 1. august bør den beslutning kunne ændres. Det ville der være substans i.

Naturgenopretning, tak
Hedegaards forgænger, den nuværende landbrugs- og fiskeriminister, har lagt så stor vægt på at få lokal opbakning at der intet reelt indhold er i parkerne, kun nogle flotte nye skilte. Hvis nye nationalparker skal bibringe flora og fauna i områderne bedre levevilkår skal landbruget (og skovbruget) inden for parkerne og i bufferzoner ekstensiveres eller helt opgives (brug EU-midlerne!). Der skal laves målrettet naturgenopretning. Og der skal levnes plads til forbudte dyr som vildsvin og elge. Det ville være visionært.
Langt det meste natur ligger som små isolerede frimærker uden for de måske kommende nationalparker. Dyr, planter og svampe her er ved at blive kvalt i gylle og kunstgødning. Regeringens vandmiljøplan taler om at lave bufferzoner rundt om de mest følsomme områder ved frivillig flytning af frivilligt braklagte arealer. Der er alt for mange frihedsgrader til landbruget og for få til naturen. Planens instrumenter er alt for ineffektive og vil forhindre den i at opfylde sit formål. Der må indføres bufferzoner omkring alle følsomme naturområder. Zonens bredde kan gradueres med intensiteten af landbrugsaktiviteten på de omgivende arealer. Kompensation er helt unødvendig hvis man følger forureneren-betaler-princippet. Det ville være en politik som gjorde en forskel.
Hendes forgænger på posten har talt varmt om en resultatorienteret og effektiv borgerlig miljøpolitik. Det har mest været varm luft. Der er brug for handling fra Hedegaard. Og der er brug for et venligt men bestemt dagligt pres på ministerkollegerne. Held og lykke!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu