Læsetid: 3 min.

Skat til staten eller banken

Det reelle valg står ikke mellem at betale mere eller mindre i skat – men mellem, om man vil betale skat til det offentlige eller til banker, forsikrings-selskaber og pensionsselskaber
Debat
23. august 2004

Kommentar
En samtale med min bankrådgiver gør det klart, at ’ældrebyrden’ er en lukrativ forretning. Min bankrådgiver er både en flink og kompetent mand. Han er også manden, der sælger mig livsforsikring, invalideforsikring og kapitalpension. Som småbørnsfamilie har man såmænd udgifter nok – så at bruge penge på en om end nok så fradragsberettiget kapitalpension virker ikke attraktivt.
Men min rådgiver har et godt salgsargument: »Der er jo nok ikke folkepension til os, når vi bliver gamle!« Med den pistol for tindingen kryber jeg til korset, mine penge op af lommen og ind på pensionsopsparingen.
Næste tema. Invalideforsikring. Min rådgiver fortæller mig, at den offentlige førtidspension ligger på godt 140.000. Oveni kan jeg vælge at købe en billig forsikring, som giver mig yderligere 140.000 og en noget dyrere som giver mig knap 190.000 oveni. Efter nogen parlamenteren lander vi på den billigste – 280.000 om året kan man jo godt leve for – mener jeg. Min rådgiver er betænkelig: »De offentlige ordninger bliver næppe ved med at være så gode,« forklarer han.
Altid forringelser forude
Ikke et ondt ord om min bankrådgiver. Men hans salgsargumentation er næppe hans egen og helt original. Formodentligt synger hans kolleger i al landsens banker nøjagtig samme sang. Skulle man være i tvivl kan man jo blot læse bankernes informationsmateriale om pensions- og forsikringsordninger. Også her antydes det – mildt sagt – at offentlige ordninger vil blive forringet eller forsvinde.
Min rådgiver er flink, men ikke filantrop. Han er sælger for en bank, der skal tjene penge, og hans salgsargumenter afslører en ubønhørlig økonomisk logik: Jo dårligere folkepension, efterløn og førtidspension er, og jo dårligere man frygter de vil blive; desto flere kunder i banker og forsikringsselskaber. Som vel at mærke vil hive stadigt mere op af lommerne i samme takt, som de offentlige ordninger forringes. Og omvendt: Jo bedre folkepension, førtidspension og efterløn, desto dårligere forretning for selvsamme banker og forsikringsselskaber.
Ældrebyrden er allerede i dag et lukrativt salgsargument. Fremtidig forringelse af offentlige pensionsordninger en tilsvarende lukrativ forretning. Men hvad med skattetrykket?
Vil alternativet – en forbedring af de offentlige ordninger – ikke nødvendiggøre et større skattetryk? Det afhænger af hvordan skattetryk udregnes: Hvis jeg, som anbefalet af min rådgiver, indbetaler penge på min pensionsordning op til max. grænsen på knap 40.000 om året vil det – efter fradrag – koste mig ca. 2.000 om måneden. 2.000 kr. som jeg må undvære på min bankkonto hver eneste måned og er akkurat lige så lidt til disposition for dagligdagens nødvendigheder og fornøjelser, som de ca. 10.000 jeg i forvejen betaler i skat månedligt.
Udregningen af skattetrykket bør derfor indregne de pensionsordninger og forsikringer, folk tegner tvunget af udsigten til armod i alderdommen! Det reelle valg står derfor ikke mellem at betale mere eller mindre i skat. Det reelle valg står mellem, om man vil betale skat til det offentlige eller til private udbydere af velfærdsydelser f.eks. banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber.
Mens tusinder af mennesker gør sig erfaringer med nøjagtigt samme salgsargumentation og tegner pensionsordninger med samme ubehagelig begrundelse som mig; er medier, politikere og økonomer tavse om den økonomiske logik, som afsløres af samme salgsargumentation. Mens trygheden i alderdommen eroderes, primært til gavn for banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber – leder man forgæves efter en kritisk kommentar. Også i Information.
Her kan man til gengæld læse helsides artikler om Brian Mikkelsen og Helle Thorning Schmidt, der endnu en gang fortæller om ’ældrebyrden’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her