Læsetid: 2 min.

Tilbage på bænken

7. august 2004

Luhmann
Replik til Lars Qvortrup: I 1970 hed det på Arkitektskolen først rød, så arkitekt, da vores studier gerne skulle være til gavn for almenvellet. Ja, teorier er teoretiske, men gennem tolkning bringes de ofte i praktisk anvendelse.
Luhmanns opfattelse af et samfund som kommunikation mellem lukkede systemer, udgør for mig en ren naturvidenskabelig teori, som udelukker de komplekse sociale og psykologiske samspil vi som mennesker er bundet til.
Når jeg anskuer systemisk teori som et problem, er det fordi den udmynter sig i en systemisk metode i pædagogiske sammenhænge, hvor den udgør et paradigmeskift i forhold til at anskue eleven, klienten eller medarbejderen som et helt menneske – Eleven kan få ug uanset social bagage, klienten fast arbejde, uanset håbløse personlige problemer, medarbejderen skal alene fokusere på erhvervsmæssig kompetence, og alle er vi lukkede psykiske systemer, som må finde en kobling til hinanden og til samfundets øvrige institutioner.
Luhmann skelner mellem undervisning og opdragelse som tilsigtede ændringer af psykiske systemer, og socialisering opfattes som utilsigtede ændringer som sker i sociale sammenhænge. Undervisning og opdragelse kendetegnes ved at man definerer den tilstand eller adfærd man ønsker at opnå og ud fra det vælges et pædagogiske middel for at opnå det som ikke sker af sig selv.
I læringssystemet opererer Luhmann med en kommunikationsproces som udgøres af fire selektioner, hvor der sondres mellem den kommunikation som viser sig i information, adfærd og forståelsen, men processen er først realiseret i en fjerde selektion, som udgør en forståelseskontrol, og ansvaret for forståelsen ligger hos eleven selv.

Kniven på struben
Denne model på kommunikation og intenderet læring/opdragelse, anvendes i udstrakt grad i flere socialpædagogiske miljøer – man fokuserer på adfærdsændringer med det ene formål at skaffe folk ’rigtigt’ arbejde, og når folk med kniven på struben (tab af bistandshjælp) gør som pædagogen vil i den fjerde selektion, er kommunikationen set som systemisk metode gennemført og resulatkontrakten med stat/kommune opfyldt. Om klienten ender tilbage på bænken efter et år eller to tæller ikke i den årlige statistik.
Teorien bliver brugt til at dehumanisere og forenkle komplekse problemer som mennesker har. Den bliver brugt til at opfylde kvantitative krav fra kommuner og stat. Den bliver brugt til opfylde krav til rationaliseringer og forandringsparathed – uanset de omkostninger det har for udviklingen af ’det hele menneske’, samt fortrænger forståelsen for fællesskab og solidaritet som forudsætning for samfundets sammenhængskraft.
Jeg forstår ikke din afvisning af kritiske holdninger til Luhmann, og hvis teorier ikke har reel betydning for samfundsudviklingen – hvorfor så overhovedet beskæftige med dem i eller udenfor elfenbenstårnet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu