Læsetid: 1 min.

Ufarlige pesticidrester?

Debat
23. august 2004

Miljø
En ny undersøgelse viser, at pesticidresten BAM slet ikke er så farlig, som man hidtil har troet.
– Sådan lød det for nylig i pressen og vores landbrugsvenlige regering og støtteparti stod straks på spring og vil nu bruge undersøgelsen til at ændre årtiers sundhedspolitik om, at vi ikke vil acceptere giftstoffer i vort drikkevand – i praksis må der højst være en mikrogram pr. liter. De overvejer nu at ændre princippet og i stedet indføre konkrete grænseværdier efter risikostørrelsen ved de enkelte giftstoffer.
Nu er det altid en god idé at se sådanne undersøgelser nærmere i kortene. Mit sigte er ikke at kritisere Dansk Toksikologi Center, som har lavet rapporten, men at politikerne og pressen misbruger den.
Rapportens forfattere gør nemlig tydeligt opmærksom på, at »dokumentationen er generelt baseret på ældre studier, som blev udført for over 30 år siden og ikke i henhold til gældende guidelines og retningslinier for god laboratoriepraksis. Der er således ofte tale om ældre data, der ikke lever op til nutidens standard.« Det er altså med disse forældede undersøgelser at BAM nu frikendes.
Der således ikke tale om ‘nye undersøgelser’, men om en opsamling af meget gamle tests på rotter og hunde. Rapporten understreger endvidere, at der ikke findes undersøgelser, som siger noget om farligheden for mennesker. Det vil være hasarderet at handle politisk på dette grundlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her