Læsetid: 5 min.

Vi burde have stemmeret i USA

Lande som Danmark og Storbritannien retter sig jo alligevel altid efter, hvad Det Hvide Hus dikterer – derfor burde vi have indflydelse på, hvem der skal sidde der
4. september 2004

International
Det er umuligt at tro, at amerikanerne udsatte sig for den prøvelse af udkæmpe en uafhængighedskrig blot for at kunne hengive sig til det tåkrummende skue, som blev afviklet denne uge i New York.
I 1775 inspirerede rebellen Tom Paine den amerikanske revolutionshær med disse udødelige linjer:
»Dette er en prøvelsens tid for mænds sjæle, men jo vanskeligere en erobring – desto mere ærefuld en triumf.«
Men der må have været en fortsættelse, der gik lidt i retning af dette: ’For de faldnes ånd vil for altid hvile i barmen på sygeligt udskyldsrene pigebørn i pailletbesatte purpurfarvede lycra-skørter, der svinger patriotiske pomponer, mens de højt anråber navnene på mimrende senatorer. Dét – mine brødre – skal blive det retfærdige vederlag for vor kamp.’
Den amerikanske forfatning er et dokument, der er gennemsyret af historiske idealer. Men der må også eksistere hemmelige afsnit i den, der lyder omtrent således: ’For at sikre en fair og ligelig valgdeltagelse må ingen kandidat præsenteres for folket, uden at hans navn forinden er blevet trykt på 20 millioner kort og viftet med af tusindvis af korpulente kvinder.’
Måske var det sådanne spørgsmål, der lagde grunden til uvenskabet mellem George Washington og Thomas Jefferson. George råbte:
’Min herre – jeg sværger, at så længe jeg trækker vejret, vil Deres slagplan aldrig blive virkelighed. Vær forvisset om, at ingen partikongres vil have nogen gyldighed, medmindre røde, hvide og blå balloner bliver spredt ved arrangementets slutning. Og vig nu bort!’
Banalitetens uhyre omfang blev udmålt af de tordnende jubelbrøl, der skyllede hen over Arnold Schwarzenegger, da han gik på talerstolen og råbte America is back. Hvad i al verden mente han? Den fyr, han støtter, er jo allerede præsident, så hvor var Amerika, før det kom tilbage? Hans famøse oprindelige replik – I’ll be back – har intet med ’Amerika’ at gøre. Men bifaldet havde sikkert været lige så brusende, hvis Michael Caine var kommet og havde råbt I only told America to blow the bloody doors off – (Caines klassiske replik i filmen The Italian Job var You were only supposed to blow the bloody doors off, red.). Eller hvis en eller anden var kommet ind udklædt som Darth Vader og havde sagt:
I’ve got a message for John Kerry efterfulgt af et ildevarslende tungt åndedræt.

Valgret til de regerede
Hvordan kan det være, at talerlisten blandt sine hovedtalere tæller kandidatens kone og døtre? Ingen undrer sig over det, lige så lidt som de ville gøre, hvis det blev annonceret, at næste taler var præsidentens fisk og en bowle med en karpe blev sat frem på podiet i 10 minutter, imens cheerleaderkoret hylede:
C-A-R-P – he’s the guy who swims for me.
Det kan ikke undre, at republikanerne måtte anse Al Gore for at være en rigtig tørvetriller, da han forhalede deres store sejrsfest for fire år siden ved at insistere på omtælling. Hvis et uafhængigt øverste organ havde tilset dette valg, burde det have besluttet, at de tusinder af sorte i Florida, som blev nægtet at stemme forrige gange, skal have to stemmer denne gang.
I betragtning af, at vi, Storbritannien, og en del andre europæiske lande retter os fuldkommen ind efter, hvad vinderen af USA’s præsidentvalg giver os besked på, burde vi strengt taget også have stemmeret ved dette valg. Det samme kan i høj grad siges om det Irak, som USA jo ser ud til at fastholde sin de facto-besættelse af i lang tid fremover. Bush siger jo, at han er ivrig efter at demokratisere Irak – så hvad kunne være mere oplagt end at give irakerne indflydelse på, hvilken imperator, der i de næste fire år skal sidde i Det Hvide Hus, hvorfra de i sidste instans regeres.

Kerrys dubiøse strategi
Trods dette valgshows groteske og forstemmende natur, er konturerne af ’det andet USA’ ved at blive mere markante. Det har vi set ved de enorme protester, der i New York blev afholdt mod Bush, og det har vi set i den overvældende popularitet, der er blevet Moore-filmen Fahrenheit 9/11 til del.
Derfor er det desto mere frustrerende, at John Kerry tilsyneladende ikke forstår eller ikke evner eller ikke tør slå mønt af alt dette.
I stedet mumler han om, hvordan han i en vis forstand er imod Irak-krigen, men alligevel gjorde ret i at stemme for den og i hvert fald ikke vil trække de amerikanske tropper hjem. Og i stedet for at slå på, at han var stolt af at være vendt hjem fra Vietnamkrigen som modstander af den, gør han det til sit centrale budskab, at han valgte at tage afsted og kæmpe, mens Bush ikke udviste et tilsvarende mod og patriotisk sindelag.
Fordi han har bygget sin kampagne så ensidigt op om denne heroiske krigsindsats, har han gjort sig sårbar over for alle forsøg på at så tvivl om hans bedrifter. Og i stedet for at gentage hele den velformulerede kritik han dengang rettede imod Vietnamkrigen, forsøger han nu at forene sin modstand med sin deltagelse, hvilket kun har resulteret i lange baner af vrøvl.

Falliterklæring
Nogle iagttagere vurderer, at det er han ganske enkelt nødt til – ellers bliver det for let for Bush at slå ham. Men hvilken falliterklæring for det amerikanske system, hvis man ikke kan udtale sig som klar modstander af at napalmbombe landsbyer uden at blive udskreget som ekstremist!
Kerry kunne have været en samlende inspirationsfigur for den voksende opposition i USA – om det så havde kostet ham valgsejren eller ej. I stedet inspirerer han ingen og ligner mere og mere et blegt spøgelse. Hvordan resultatet end falder ud, vil oppositionen mod den amerikanske magtelite under alle omstændigheder få en enorm og voksende indflydelse. Og den kan meget vel være den eneste faktor, der fremover hindrer USA i at fumle sig ind i flere krige.
Jo vanskeligere en erobring – desto mere ærefuld en triumf.

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu