DEBAT

Cirklen
*Østens kvindelige princip bider fra sig.
Vestens mandlige bliver aggressivt ved.
Nordens analyser.
Syden koger kreativt, misforstået og ensomt.

Cirklen alle skal indgå i er der stadig væk,
den er ældre end jorden.

Eva Kjeldsen, København SV

Legitime mål
*Slimane Hadj Abderrahmane – Guantanamo-fangen – har forarget regeringen ved at sige, at Danmark og stats- og forsvarsministeren er legitime mål, fordi Danmark har angrebet Irak.
Det burde dog ikke vække nogen som helst forargelse hos de forargede, hvis de læser artikel 51 i FN’s Charter, der giver ethvert medlem af FN ret til selvforsvar, hvis det angribes. Og Danmark har som en del af den amerikansk ledede koalition angrebet Irak, tilmed i strid med FN’s Charter, hvilket gør Fogh-regeringen til krigsforbrydere, der fører præcis den samme type krig, uprovokeret angrebskrig, som nazisterne gjorde under Anden Verdenskrig. Ikke så få af de nazistiske ledere blev hængt for deres forbrydelser. Fogh-regeringen er for eksempel medansvarlig for omtrent 30.000 irakeres død og er ikke uskyldig.
Når den blotte gengivelse af international lov vækker ramaskrig, så siger det noget om, at regeringen ikke anerkender fundamentale principper i FN’s Charter. Regeringen mener åbenbart, at den har ret til at overfalde andre lande, mens disse lande nægtes retten til at forsvare sig.

Carsten Kofoed
talsmand for
Komiteen for et Frit Irak

*Guantánamo-fangen er interessant. For det første må Danmark anses som muslimsk territorium, siden Slimane både kan have dansk statsborgerskab, bo i Danmark, erklære sig for hellig kriger og udpege staten som sin og islams fjende, et legitimt mål for hellig krig. Den stat, der hjalp ham fri og nu bliver bedt om hjælp til at føre retssag mod USA.
Han nægter at kommentere konkrete terroraktioner mod ’’uskyldige’, der defineres som ’ikke-fjender af islam’, og ikke som ’civile’. Tjetjenien-konflikten er et angreb direkte på islam, skønt baggrunden til konflikten der og i Irak anføres som ’olien’.
Hvor DR2-interviewet var godt, var DR1-dokumentaren et kvalmende reklamespot. Protegeen optrådte som fredfyldt helgen, en auraomstrålet Ghandi i kunstnerisk opsætning med musik i baggrunden.
Vi forstod, hvor uretfærdig og ond en udenrigsminister, vi har. Måske endda den islamistiske drøm? Sjovt nok en ideologi, hvor teknologi, musik og afbildning af levende væsener er forbudt. Hvad skal der så blive af DR, når sharia indføres?
Mange tager en abstrakt gruppe af ’anderledes tænkende’ under sine vinger. Skønt DF’ere er synligt anderledes tænkende, tæller de ikke. Hvordan skelnes en ekstremist fra den anden? Er Bush en statsterrorist?
Måske de skarpttænkende godhedsdyrkere burde tænke lidt over, hvad det er for anderledes tanker, de forsvarer. Eller er deres sympatier ikke så abstrakte endda?

Helle Hartmann Nielsen
akademiøkonom
og freelance tekstforfatter

*Jvf. statsministerens ønske om, at danske muslimske ledere bør tage afstand fra den danske Guantanamo-fanges udtalelser vedr. politikere som legitime
terrormål:
Bør samme minister ikke straks opfordre Skorstensmester-foreningens formand om at tage afstand fra den handling, som en af standens udøvere har forvoldt (drab) på en 10-årig pige?

Klaus Eggert
Svendborg

*»Nu har vi sluppet dig ud af det fængsel, hvori du blev anbragt uden dom, og så tillader du dig at sige, at vi er i krig og kan blive slået ihjel! Ej altså, det er tarveligt! Hva'-si'r-du? Var det os, der begyndte? Terrorist! Hvad for en lov skal vi bruge...hmm...«

Sven Felsby
læge

*’Alle terrorister muslimer’ – og alle soldater i Mellemøsten og andre steder er kristne, jøder eller katolikker.
Resten er mennesker.

Tove Marie Petersen
Nærum

’Midten af politik’
*Det er beundringsværdigt så sej Information er i omsorgen for myten om Dansk Folkeparti som et socialdemokratisk »midterparti«. Ikke sådan, at avisen efterlever Børge Outzes formålsparagraf og kulegraver forskellen mellem partiets ord og handlinger, tværtimod driver man med på højrefløjens præmisser.
I lørdags havde avisen således indkaldt den tummelumske anti-socialdemokrat, lektor Hauge fra Århus Universitet/Jyllands-Posten, til som vidne at gentage højrefløjens påstand om, at »DF er Socialdemokratiet a la H.C. Hansen.« Fra »Dengang der var mere skepsis over for det internationale«.
Sagt om den samtidige stats- og udenrigsminister, som i sin typografungdom i mellemkrigsårene – og ikke kun på valsen med mandolinen- knyttede tætte forbindelser til den europæiske antinazistiske og antikommunistiske arbejderbevægelse. Og senere som ledende politiker var stærkt medvirkende til NATO-medlemskabet og ind til sin alt for tidlige død byggede op til det europæiske fællesskab.
Det er politisk ligskænderi, når højrenationalisterne herhjemme tager H. C. Hansen til indtægt.
Pladsen tillader ikke at opremse den lange liste af helt konkrete forskelle på Socialdemokratiets og det krarupske arbejderpartis holdning til velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken. Men det skal medgives, at historien leverer flere eksempler på højrenationalistiske bevægelser, som angler efter arbejdernes stemmer. Og som i hvert fald i kortere perioder har haft held til at bruge dem som alibi for en placering i midten af det politiske billede – fjernt fra deres egentlige ståsted.
Så det kunne måske være et emne for Information. For Dansk Folkeparti er langt fra at være så nationalt forsnævret, som Hauge fremstiller det. Partiet har – ligesom H.C. Hansen – sine europæiske og i øvrigt også globale paralleller, om end venskaberne ikke er sammenfaldende!
Tænk blot på Østrig og Holland, på Frankrig og dele af Tyskland. DF sidder skam ikke i sin lukkede nationale enklave, upåvirket af de højrenationalistiske strømninger i Europa. Partiet har antennerne ude. Det er blot politisk ukorrekt at nævne det.
Men det kunne Inf. jo gøre. Evt. med et citat af en af det krarupske arbejderpartis fremmeste politikere, den tidligere socialdemokratiske arbejderfører, Mogens Camre: »Muslimer skal bo i Muslimland, og det er ikke her,« sagde han på DFs landsmøde i Odense.
Hvor de danske muslimer så skal hen, fremgik ikke. Formentlig deporteres til Muslimland. Så ved man, hvor de er. I påkommende tilfælde.

Lars Weiss
folketingskandidat (S)

*Dansk Folkeparti forsøger at sælge sig selv som et midterparti. Spørgsmålet er så, hvem der udgør den yderste højrefløj.
Fire femtedele af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer har stemt for nedskæringer på velfærden og at over halvdelen af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer har stemt for besparelser, som direkte rammer de ældre.
Det er Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, som fører an i nedskæringerne i kommunerne. 10 af partiets folketingsmedlemmer sidder også i kommunalbestyrelser. De 8 har stemt for nedskæringer på velfærden. De 6 har oven i købet stemt for forringelser for de ældre.

Per Clausen
folketingskandidat for
Enhedslisten

*Er man ikke racist, blot fordi man hævder, man ikke er det? I den offentlige mening i dagens Danmark er man efterhånden ikke racist, bare fordi man ikke kan lide mennesker fra en fremmed del af verden og ikke ønsker, at de skal være en del af vores samfund, da de jo ikke høre hjemme her…
Tilhører man den politiske midte, blot fordi man hævder det?

Torben Preihsler
cand. mag.

Blind kærlighed
*Kærlighed gør blind. Stor kærlighed til FN kan være forklaringen på, at ds i sin leder den 23. sept. ikke er i stand til at se FN’s svagheder. ds opfatter FN’s sikkerhedsrådsbeslutninger som love. Om det skulle være sandt, kan det diskuteres, om man altid skal rette sig efter FN’s og Sikkerhedsrådets ’love’.
I foråret 1999 nedlagde Rusland og Kina veto i Sikkerhedsrådet imod, at FN imødegik serbernes begyndende etniske udrensning i Kosovo med militære midler. Da NATO under USA’s førerskab med militær magt standsede serbernes fremfærd, begik USA m.fl. lande lovbrud, hvis vi skal følge tankegangen i ds’s leder. Lederskribentens opfattelse af folkeret ville have betydet, at serberne havde fået frie hænder til at fordrive kosovoalbanerne.
Det tyder heller ikke på sikker vurderingsevne, når ds i tilslutning til Kofi Annan sidestiller USA-fjendtlige gruppers gidseltagninger i Irak med ydmygelser foretaget af amerikansk personel i Abu Ghraib. Ingen af dem, der led overlast i Abu Ghraib, døde af det. Til gengæld dør man af at få halsen skåret over, som det er sket for mange gidsler.
Måske er frihed for Bush blevet en art religion, som skal udbredes til alle afkroge. Men der er meget realisme i Bush’ udenrigspolitik. USA vil nok ikke føre frihedskamp andre steder end i Irak. Det bliver for dyrt i menneskeliv og penge.
Og der var flere årsager til den militære invasion i Irak end hensynet til frihed.

Jørgen Grimstrup
Viborg

Religiøs fanatismes største triumf
*Vi skal ikke støtte trusler om terror. Vi skal imødegå det totalitære og menneskefjendske, hvor det end stikker sit hæslige fjæs frem. Således også den tidligere Guantanamo-fanges udpegning af flere fremtrædende ministre som legitime terrormål.
Men lad os spole lidt tilbage. Guantanamo-basen har i årevis holdt hundredevis af personer fanget uden sigtelser, uden advokatbistand, uden overholdelse af hverken Geneve-konventioner eller menneskerettigheder. Meget tyder på at der er brugt tortur. USA har tilsidesat alle principper – de samme principper som de hævder at kæmpe for. Det er altså disse forhold som den danske regering har forhandlet med USA om med henblik på at få hjemtaget en dansk statsborger. Det er regeringens forbandede pligt – uanset hvem der er tale om og uanset hvilke synspunkter vedkommende nærer. Den tynde demokratiske fernis krakelerede hos Helge Adam Møller, da han i sin vrede over Guantanamo-fangens udtalelser gav udtryk for, at USA kunne have beholdt den danske fange lidt længere! I Helge Adam Møllers logik er retssikkerhed og konventionsoverholdelse kun et privilegium, der omfatter dem vi i forvejen nærer sympati for. Er det ikke den religiøse fanatismes største triumf, at det er så let at få en dansk parlamentariker til at undsige retsstatens principper?
Den danske regering og dens støtteparti har sendt Danmark i krig på et falsk grundlag og med uoverskuelige konsekvenser for Irak – mens det stort set er uden konsekvens for regeringen Fogh. Den danske regering og Dansk Folkeparti har ført Danmark ind i en krig, betryggende på afstand, men nægter at acceptere krigens logik, herunder de kræfter man har aktiveret – ikke bare i Irak og de tilstødende lande, men også blandt religiøse fanatikere som den tidligere Guantanamo-fange.
Det må – selv i en polariseret og fattig dansk debat, præget af et TV2 der logrer for Dansk Folkepartis vælgere – være muligt på den ene side at fastholde, at vi ikke vil acceptere terror eller opfordringer til terror. Og på den anden side erkende, at regeringen og Dansk Folkeparti har sat uhyggelige processer i gang som det ikke er til at overskue rækkevidden af.
De udsagn, som den tidligere fange er kommet med passer desværre kun alt for godt ind i krigens og den religiøse fanatismes syge logikker. De ligger og slumrer i et eller andet omfang, men kan aktiveres af f.eks åbenlyse urimeligheder. Til sådanne urimeligheder hører f.eks. Ruslands overgreb i Tjetjenien og koalitionstroppernes blotte tilstedeværelse og overgreb i Irak (klyngebomber, napalm, tortur, 16.000 dræbte civile).
Den manglende internationale vilje, herunder den danske, til at forholde sig til Tjetjenien-konflikten og det enorme bedrag og de overgreb som Irak-krigen har budt på, har desværre fået kun alt for forudsigelige konsekvenser.

Claus Perregaard
politisk sekretær i SF
og Villy Søvndal
MF for SF