Læsetid: 3 min.

DEBAT

Debat
28. september 2004


Børnekar
Der er stadig nogen, som tror at børn er store åbne kar, man kan fylde med viden. Især hvis børnene sidder stille på stolen, mens de bliver påfyldt.
Jeg tror, at det eneste, børnene får ud af det, er ondt i røven og i ryggen.

Kirstine Nielsen
Hjallerup

Aids-bekæmpelse på to ben
Det glæder os i Læger uden Grænser, at EU-kommissær Poul Nelson i sit svar i Information den 22. sept. støtter vores holdning, at aidsforebyggelse og -behandling skal gå hånd i hånd.
At forebyggelse og behandling ikke behøver at være modpoler, viser de aids-projekter, Læger uden Grænser har kørt de seneste år. Her har vi fulgt mere end 50.000 hiv-positive patienter i 26 lande, hvoraf foreløbig 14.000 har fået livsforlængende medicin. En af de mest effektive måder at forebygge på er at vise, at der er mulighed for behandling. Viden om at en hiv-positiv test ikke behøver at være en dødsdom, opmuntrer nemlig til at blive testet, hvormed spredning af sygdommen begrænses. Tabu omkring sygdommen nedbrydes, hvilket gør det nemmere at tale prævention – et af grundelementerne i forebyggelse.
Indtil for nylig var den danske regerings politik at anvende stort set alle midlerne på forebyggelse, men i regeringens forslag til kommende finanslov, er der afsat ekstra 100 mio. kr. til aids-behandlingsprojekter.
Vi hilser den danske regerings ændring i prioriteterne velkommen og håber, at både EU og Danida i fremtiden sikrer, at de bistandsmidler der bruges på aids-bekæmpelse i u-landene, primært gives til integrerede projekter, der har elementer af både forebyggelse og behandling.

Søren Brix Christensen
formand for Læger uden Grænser

Mod ghettoer
Jeg er ikke enig i Hans Thor Andersens kritik af regeringens indsats mod ghettoisering i Information den 20. sept. For Hans Thor Andersen overser, at trods tidligere tiders indsats er der i stigende omfang boligområder, hvor mange hverken har arbejde eller er under uddannelse, og hvor kontakten til det omgivende samfund derfor er minimal. Derved indskrænkes beboernes mulighed for at forandre deres liv. Og fra flere af de mest udsatte områder kender vi konsekvensen, når kriminalitet, arbejdsløshed, sociale problemer og en massiv overvægt af flygtninge og indvandrere bliver hverdag.
I regeringens strategi mod ghettoisering præsenteres et katalog af redskaber, som kommuner, almene boligorganisationer og lokale aktører, herunder frivillige kræfter, kan anvende til at vende udviklingen og til at forebygge, at nye ghettoer opstår.
Blandt de nye tiltag er en anvisningsmodel til almene boliger, hvilket giver bedre mulighed for at fordele ressourcesvage og ressourcestærke lejere jævnt ud i de almene boliger i de kommuner, der har de mest udsatte boligområder. Derudover har regeringen allerede gjort en stor del af de positive erfaringer fra kvarterløftsprojekterne permanente gennem den ny byfornyelseslov, hvor områdefornyelse støttes.

Eva Kjer Hansen
socialminister

Polen hængt ud
I kronikken ’En antisemitisme uden jøder’ den 16. september rejser Anna Rebecca Kledal (ARK) spørgsmålet: Hvorfor er Polen midt i Europas hjerte så antisemitisk? Ifølge ARK har man i Vesteuropa en grund til at være bekymret over, hvad dette hjerte kommer til at banke for.
Det er vigtigt – især for polakkerne selv – igen og igen at spørge, hvorfor antisemitisme fortsat kan få grobund i Polen, som mistede 3,3 mio. borgere af jødisk afstamning under Anden Verdenskrig. Alligevel indebærer ARKs artikel træk af en fordomsfuld holdning. Ved at spørge »hvorfor er Polen så antisemitisk« antyder hun, at Polen i dag er mere antisemitisk end de fleste andre lande. ARK erkender dog andetsteds, at den polske antisemitisme ikke er enestående: »Aggressive antisemitiske slogans kan høres i dag i Prag og Bratislava, i Rusland og Ukraine, i Ungarn og Rumænien«. Men ARK udpeger Polen i første række, og i anden resten af det gamle Øst–
europa, som den betændte del af Europa, hvad angår antisemitisme. Ikke et eneste kritisk ord om den antisemitisme, som netop i disse år trives i det Vesteuropa, der siden 1945 har haft de bedste politiske og økonomiske forudsætninger for at reducere antisemitisme til minimum. ARK opgiver i øvrigt, at »300.000 jøder mere eller mindre blev smidt ud af Polen i 1968-69«. I 1968 var der i Polen kun 35. 000 jøder tilbage.

Leopold Galicki
sociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her