Læsetid: 8 min.

DEBAT

16. september 2004


Hold jer væk og inde
*24-års-ægteskabsreglen har uden tvivl forebygget nogle tvangsægteskaber. Et udgangsforbud for alle under 24 år efter mørkets frembrud kunne uden tvivl også forebygge en del gadevold og spirituskørsel. Men i et demokratisk, civiliseret samfund foretrækker man normalt andre løsninger på den slags problemer.

Per Vadmand, Ringsted

Historien gentager sig (siger Marx)
*Nu har Ivan igen besøgt Cuba.
Under Cuba-krisen har der nok været flere Ivan'er, som har gjort det...

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Columbus koralæg
*Knald skalden
på dit
smilende æg
og udflyd
din blomme

Abdula Harmony

Den nøgne sandhed
*Jeg husker ikke det eksakte indhold af Bitschs dokumentarfilm. Erindrer blot, at de gav et spændende indblik i menneskers liv fjernt fra danske å-kanter. Jeg var ikke kønsmoden dengang, så jeg savnede ikke, som Christen Thomsen gør 9.sept., »nøgne indfødte damer« i dem.
Men når man har lagt farver oven i gamle sort-hvide danske film, kan man jo til glæde for Thomsen overveje at indlægge sekvenser med nøgne indfødte damer i Bitschs etno-kortfilm. Det skulle da bare mangle.
Erik Møller mener ikke, jeg har set Fahrenheit 9/11. Men jeg så den i Cinemaxx i Århus. I en næsten tom sal; kun små 20 så den.
Kjeld Koplev nævner, at Moore fik Guldpalmerne i Cannes for sin film. Men mange anmeldere fandt ikke filmen god og mente, at der var tale om en politisk tildeling: Juryen ville lægge afstand til Bush og konsorters håndtering af Irak-spørgsmålet.
Koplev mener ikke, jeg har empirisk belæg for at hævde, at elever på et gymnasium har fået ca. halvdelen af billetten til Moores Fahrenheit betalt af skolen, mens lærerne kom gratis ind.
Men det har jeg fra sædvanligvis pålidelig kilder, nemlig fra højt estimerede lærere på pågældende gymnasium. Jo, der er tale om den nøgne sandhed.

Jørgen Grimstrup
Viborg

De liberale partier bytter ideologi
*De to liberale partier i Danmark – Det radikale Venstre og Venstre – skifter tilsyneladende ideologisk ståsted i disse år. Traditionelt set har Venstre advokeret for et ’gammel-liberalt’ synspunkt, hvor individet principielt skulle kunne regulere fornuften uden indgriben fra statsapparaternes side, hvorimod det Radikale Venstre har stået på et mere rettighedsliberalt synspunkt, hvor staten bl.a. kan medvirke til at beskytte individet mod uhensigtsmæssige reminiscenser af ens kulturelle ophav.
I debatten om 24 års-reglen har det Radikale Venstre, som det også delvist gjorde i Balkan konflikterne, imidlertid indtaget et gammel liberalt standpunkt og Venstre et rettighedsliberalt synspunkt, hvor staten og demokratierne bør beskytte individet mod uhensigtsmæssige kulturelle sædvaner, som ikke kan begrundes i fornuften.
Med udsigt til flere internationale konflikter, som er betinget af sammenstødet mellem modernitet og usamtidige kulturer, der undertrykker individernes rettigheder, kan et gammel liberalt synspunkt som de radikales tilsyneladende har indtaget, næppe fastholdes, fordi et sådant udgangspunkt tilhører en stabil verden, hvor der ikke eksisterer modsætninger mellem det samtidige og usamtidige.
I en global verden, hvor millioner af mennesker skal socialiseres til demokratiet og det moderne, vil der blive brug for demokratiske statsmagter, som kan beskytte os imod uhensigtsmæssige traditioner fra det før moderne.
Fra både Tyskland (1870-1945) og Ruslands historie (1890 til i dag) ved vi, at overgangene mellem modernitet og det førmoderne akkurat affødte mulighedsbetingelserne for de totalitære værensformers nihilisme.

Thue Damgaard Kjærhus
højskoleforstander

Psykopatologisk set
*Jeg er enig med Camilla Böcher (indlæg 9. sept.) i, at angst kan anvendes konstruktivt i relevante behandlingssammenhænge. Derimod er jeg tydeligvis ikke i stand til at overbevise om, at der findes angsttiltande/former – som ligger uden for
Böchers arbejds- og erfaringsområde, f.eks. angst ved identitetsopløsning – hvor denne behandlingsstrategi og forholden sig til angst er meningsløs og uanvendelig. Her skal anden behandling benyttes .
For mange psykiatriske patienter er angst, oftest som en del af et symptomkompleks, et helvede og en belastning de fleste af døgnets timer, og den kan ikke vendes/anvendes til noget positivt. Dette skyldes ikke holdninger, men psykopatologi.

Annette Holmboe
psykiater

Cand. vindueskarm
*Regeringen siger, at investeringer i uddannelse er afgørende for at sikre et samfund i vækst. Men den har ikke taget konsekvensen. Trods de flotte ord er tilskuddet pr. elev eller studerende faldet med 1200 kr. siden regeringen trådte til i 2001. I alt et reelt efterslæb på 1,4 milliarder.
Og det kan mærkes. På folkeskoler og de gymnasiale uddannelser stiger klassestørrelserne, på erhvervsskolerne er skolepraktikken kraftigt beskåret. På universitetet er der ikke længere plads til alle studerende. De sidste må sidde på gulvet eller i vindueskarme!
Hvis vi skal forsætte med at have et godt uddannelsessystem skal diskussionen ikke handle om, hvorvidt der skal spares lidt eller meget.
Det er for uambitiøst.

Daniel Bennetsen
sam.bas.-studerende på RUC

Anders skriver da bare under
*Hvis Anders Fogh og Holger K. forhandler sig frem til en forklaring af forfatningsteksten, som SF’s medlemmer og et dansk flertal vil stemme ja til, kan man forestille sig dette scenarie: Statscheferne sidder til topmøde og skal foretage en passarelle-afstemning, om et område skal flyttes fra enstemmighed til flerstemmighed. Den danske statsminister – som jo ikke behøver at være Anders Fogh, for en forfatning gælder jo mange år ud i fremtiden – meddeler så de øvrige statschefer, at han lige skal ringe hjem og spørge, hvad SF siger til forslaget.
Tror SF, at den danske statsminister vil huske det, når han sidder i situationen?
Hvorfor skal regeringen og SF først nu til at finde ud af, hvad forfatningsteksten betyder? Deres betænkeligheder skulle de selvfølgelig have fremført under konventets behandling af teksten, men da tav de af angst for at støtte modstanderne. Mon ikke Anders Fogh ved topmødet 29. oktober bare skriver under på forfatningen, uden at kræve forklarende fodnoter? Og hvad er der så at komme efter for SF?

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Man bomber da børn
*Alle får vi terroren ind på livet. Aviserne taler om ’den modbydelige terror’ og vor egen krigsminister, undskyld statsminister, taler iltert om ’feje terrorister’. Og alle er vi enige om, at ’terror’ er noget forfærdeligt.
Men leksikonet definerer terror som rædselsherredømme og terrorister som »mennesker, der anvender vold med et politisk formål«.
Man aner her, at der synes at være to sider: På den ene side regimer, der undertrykker ved hjælp af vold – på den anden side de undertrykte, der dels bruger terroren til at sprede skræk og rædsel, dels for at gøre omverdenen opmærksom på undertrykkelsen. ’Tryk avler modtryk’, siger man.
Det synes også at gælde her. De danske modstandsfolk, frihedskæmperne blev de kaldt, blev også stemplet som terrorister. Og da jøderne – dengang da Palæstina var besat af englænderne – reagerede med blodige bombeangreb på kaserner mm. – var de terrorister. Faktisk var de første statsledere i det senere Israel gamle terrorister. I dag bruger jøderne det samme ord om de palæstinensiske selvmordsbombere – næppe i den samme positive mening.
Ofte går terroristernes angreb ud over uskyldige kvinder og børn. Senest er vi oprørte over, at terrorismen er gået ud over mere end 400 – især kvinder og børn. Yderst forståeligt, at det oprører os så voldsomt.
Af og til bruges terror som et instrument i krige. For at blødgøre og forskrække fjenden. For at få fjenden til at overgive sig.
Under Anden Verdenskrig tæppebombede de allierede bl.a. Dresden for at gøre tyskerne møre. Der skal nok have været en hel del uskyldige kvinder og børn, der blev dræbt og såret ved den lejlighed. Senere kastede vi atombomber over Japan. Ved den lejlighed var der hundredetusinde, der døde, mange blev lemlæstet og stråleskadet. Der skal nok have været kvinder og børn i massevis, som det gik ud over.
Jeg kan godt se forskelle på Dresden og Hiroshima på den ene side – og så selvmordsbomberne og senest Beslan på den anden side. For det første var der ikke tv og nærbilleder af ofrene i Dresden og Hiroshima. For det andet skete Dresden og Hiroshima ’i en god sags tjeneste’. Det var ’vore’, der gjorde en ende på krigen. Og ingen ville vel drømme om at kalde piloterne over Dresden og Hiroshima for ’feje terrorister’. Kan man overhovedet sammenligne de ting? Det er der vist heller ikke nogen, der kunne finde på.

Sten Hegeler
privatpraktiserende psykolog

A.P. Møllers havn 2
*Den 10. september bragtes et indlæg af Torben Jacobsen om A.P. Møllers aktiviteter i Irak, hvor man formentlig tjener gode penge som leverandør til amerikanerne. Jacobsen antyder, at rederiet måske ikke betaler skat af overskuddet i Danmark, men utvivlsomt støtter partiet Venstre med et stort beløb. Se, det er jo en interessant hypotese, som det er værd at gå videre med. En af avisens journalister burde bore i den delikate sag: Er det forklaringen på, at Danmark absolut skulle med i den krig?

Ole Banke, København Ø

Skattepolitikkens værdier
*Danmark står over for tre udfordringer: den demografiske udvikling, globaliseringen og behovet for at flere med udenlandsk baggrund kommer i arbejde. Udfordringerne rejser et behov for en skattereform, der sikrer at flere kommer i arbejde, og at dem, der er i arbejde, yder en ekstra indsats.
Værdier og økonomi hænger tæt sammen, og skattepolitik er også et spørgsmål om at fremme de værdier, som vi ønsker at bygge samfundet på. For os er der to værdier, som der bør kæmpes for,nemlig frihed og en retfærdig omfordeling. Det sker ikke med regeringens nuværende skattepolitik.
Regeringens regeringens skattestop medfører en omfordeling fra fattige til rige. Det sker gennem fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, der medfører ulighed så det batter. De rigeste 10 pct. af familierne har fået 74 pct. af denne skattelettelse – i gennemsnit 3.000 kr. om året, og gennemsnittet for alle familier kun er på 403 kr., mens alle dem der bor til leje har intet fået.
Også friheden er truet. For de dårligst uddannede og lavest lønnede betyder det, at det ikke kan svare sig for virksomhederne at ansætte deres arbejdskraft til en løn, som det kan betale sig at arbejde for.
Ikke mindre end 143.000 personer – heraf 74.000 fuldtidsbeskæftigede – havde i 1999 et forskelsbeløb mellem løn- og mulig overførselsindkomst på under 500 kr. om måneden. Omkring halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede havde et negativt forskelsbeløb. De måtte altså have penge med på arbejde. For et ægtepar på kontanthjælp og med børn, skal den ene ægtefælle opnå en lønindkomst på 22.874 kr. om måneden, før arbejdsindkomsten modsvarer kontanthjælpen.
Det er alt andet end frihed at fratage mennesker tilskyndelsen til at arbejde og dygtiggøre sig, for at parkere dem på passiv forsørgelse med et truende menneskeligt forfald. Med værdierne om frihed og retfærdig omfordeling for øje, bør vi derfor lave et nyt skattesystem.
Socialdemokratiets nuværende bud på en skattereform er uigennemskueligt og politisk umuligt at gennemføre. Ifølge Finansministeriet er det tillige underfinansieret.
En skattereform må indeholde et mere målrettet beskæftigelsesfradrag, en kraftig sænkning af bundskatten, en udskydelse af topskattegrænsen og et loft over betalingen for børnepasning.
Hensigten med disse initiativer er at sænke skatten på arbejdsindkomst og øge arbejdsudbuddet, samtidig med at skattesystemets fordelingsmæssige profil forbedres og flere sikres flere muligheder.
Socialdemokratiets skattereform rummer både en del af løsningen på de massive udfordringer vores velfærdssamfund står overfor, og sikrer på samme tid en retfærdig fordeling og en reel frihed til flere. Det er en myte at arbejdsløsheden og den passive parkering af mennesker kun kan reduceres ved at øge uligheden. Det forholder sig modsat.

Mikael Bay Hansen, cand. polit. og Jonas Jensen, stud. polit., begge medlemmer hos Socialdemokraterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu