Læsetid: 4 min.

DEBAT

14. september 2004


På opdagelsesrejse i skilteskoven
Jørgen Grimstrups betragtninger om Moores film forleden fik mig til at studse, især da han fremhævede vores gode gamle eventyrer Jørgen Bitsch som dokumentarist. Havde han dog så husket på Jørgen Roos i stedet.
Nu ser jeg, at også andre i har moret sig over fremhævelsen af med Bitsch.
I sommeren 1951 traf jeg manden på færgen mellem Tunis og Palermo. Jeg var på vej hjem sammen med to kammerater fra en vild tur på tommelfingeren i Algeriet og Tunesien. Bitsch havde, fortalte han, kørt rundt i ørkenen i en stor stationcar sammen med en ven. De havde, fortalte han os, fundet ’en glemt oase’. Det ville blive en fin rejsefilm.
Min ven Torben spurgte om den oase havde et navn. Det havde den. Torben fandt vores fortræffelige Bartholomew-kort frem og lokaliserede stedet.
»Jamen, der er jo ikke bare ’tracks’ derud,« sagde han, »der er hele to asfalterede landeveje.« Det indrømmede Bitsch beredvilligt. »Vi kørte bilen ud i sandet langs vejen,« forklarede han, »og vi fik nogle fine billeder af ørkenkørsel med store sandklitter i baggrunden.« Det morede vi os lidt over. Bitsch og kammeraten var et par hyggelige fyre, og som gode danskere på udebane fik vi os en del bajere på dækket i den månelyse nat. På et tidspunkt kom Bitsch så med nattens replik: »Det eneste besværlige,« sagde han, »det var at skyde uden om alle de forbandede CocaCola-skilte.« Det er måske en af de ’dokumentarfilm’, som Jørgen Grimstrup har slugt råt i sine unge dage.

Finn Holten Hansen
København N.

SF og fatning?
Holger K. Nielsen har mange gange understreget, at han først vil melde et ja eller et nej til EU's forfatningstraktat, når han har forhandlet en aftale om regeringen. Det er da fornuftigt nok. Det kunne imidlertid være endnu bedre om Holger også formulerede de offensive mål som skal indgå i en aftale om ratifikationsloven, for at Holger vil anbefale et ja. Det vil Holger nok sige, at det gør hele SFs politik. Men lige nu virker det som om Holger næsten kun er optaget af, hvad EU ikke skal tage sig til og krav om vetoret.
Det er da langt mere interessant at sætte en fremadrettet dagsorden for det danske medlemskab inden for rammerne af den nye forfatningstraktat. Det drejer sig f. eks. om – som SF jo ønsker – at få flertalsafgørelser, når det gælder miljøafgifter og erhvervsbeskatning. Det drejer sig også om, hvordan man får udviklet mulighederne for demokratiet i EU, men det drejer sig også om at få en aftale med et langsigtet globalt perspektiv. SF bør i stedet for at være en stopklods kræve at den kommende danske aftale indeholder en markant europæisk udenrigspolitik over for de globale problemer, en beskæftigelsespolitik, der gør et indhug i den alt for store europæiske arbejdsløshed, en løsning af de globale klimaproblemer, afvikling af landbrugspolitikken, hvordan vi sikrer og udvikler velfærdsordningerne i de kommende års globale omskiftning og en forbedring af de nye medlemslandes sociale forhold for at nævne nogle oplagte punkter. Holgers udsagn op til forhandlingerne med Fogh om en dansk aftale er defensive. Spørgsmålet er om Holger har offensive mål til en aftale om forfatningstraktaten?

Søren Keldorff
medlem af Nyt Europas arbejdsudvalg

For at gå med i et forlig om den europæiske forfatningstraktat kræver SF at få vetoret over alle fremtidige EU-initiativer, da man er bange for at få ’mere union’ ind af bagdøren.
Jeg håber meget, at de andre partier siger nej til SF’s krav. Selvfølgelig skal vi ikke deponere vores handlefrihed hos SF’s magtfulde hovedbestyrelse, der er spækket med EU-skeptikere, og som forlangte, at Margrethe Auken skulle sidde i gruppe med ureformerede kommunister i Europa-Parlamentet. Vejen til et fremtidsholdbart dansk ja til forfatningstraktaten går gennem en forstærket indsats fra Venstre og Socialdemokraterne over for de to partiers egne vælgere.

Tomas Bech Madsen
folketingskandidat (R)

JuniBevægelsen overdriver egne tal
Britta Darre, der er landssekretær i JuniBevægelsen, skriver i et indlæg den 30. august, at JuniBevægelsen i dag har 3.000 medlemmer. Hvis det skal passe, er andelen af ikke-betalende medlemmer meget stor, eller også er JuniBevægelsens medlemmer lige så dårlige til at betale som JuniBevægelsen selv er. Som det ser ud nu, henter JuniBevægelsen kun 180.000 kr. i kontingentindtægt ifølge et budget, der blev fremlagt i Berlingske Tidende den 20. august. Det er dog ikke meget mindre end i år 2002, hvor JuniBevægelsen i følge partiregnskabet havde en kontingentindtægt på 219.458 kr. Med udgangspunkt i JuniBevægelsens kontingentsatser på 200 kr. og 100 kr. for studerende og arbejdsløse giver det i 2004 en betalende medlemsskare på mellem 900 og 1.800. Det ligger langt fra de 3.000, som Darre oplyser. Derfor burde Britta Darre vende blikket indad i stedet for at anklage journalist Charlotte Aagaard for at krydre sin artikel om JuniBevægelsen den 21.-22. august med forkerte medlemstal.

Ane Sofie Hansen
hovedstyrelsesmedlem af Euro-pabevægelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu