Læsetid: 6 min.

DEBAT

11. september 2004


Krig for hvad
*Krig for demokrati? For lov og orden? Humanisme? For olie? Pipelines?
Profitter? Våbenindustri?

Krig for fred?

Susanne Thorbek

Vildfarelse eller vildledning
*Ang. René og Maria Rasmussens indlæg den 9. sept. vendt mod Holger K's udtalelser om Beslan:
Uanset, hvor bestialsk og grueligt gidseltagelsen i Beslan var, og hvor ulykkelig udgangen blev, står vi tilbage med tusinder af ubesvarede spørgsmål: Hvorfor og hvem startede osv. Den russiske lukkethed er skræmmende, og toppolitikerne har, uanset de prøver at dække over det, et enormt medansvar.
Som Bush efter 9-11 valgte at gå krigens bestialske (præventive angreb) vej og lukke øjnene for årsagerne, valgte Sharon straks at implementere denne teori i sit statsterror mod palæstinenserne i selve orkanens øje, Mellemøstens uretfærdigheder. Nu vælger Putin (Moskva) samme vej. Som vore politiske ledere efter 9-11 moralsk valgte at klappe Bush på ryggen og blindt støtte hans opbygning til krigens vej, glemte vi for en tid at være kritisk over for Israel, og nu valgte Europa minus en enkelt nation at tage enhver kritik af bordet over for Rusland i en situation, hvor ondskabens frugter er ved at modnes worldwide. Så længe vi (såkaldte kristne) nedgør stort set resten af befolkningerne og udbytter ressourserne hegemonisk, vil terroren aldrig ophøre. Holger K. er vel den eneste på Borgen, som har opfattet dette problem og siger det.

Bent Brogaard
Galten

*»Man standser terrorismen ved at undlade at deltage i den«, siger professor ved Massachusetts Institute of Technologi i USA, Noam Chomsky. Ved at føre hardcore-politik som Bush, Sharon og Putin øger man antallet og grusomheden af terroristaktioner. Vi ser det i Irak, vi ser det i Palæstina og sidst ser vi det i det sydlige Rusland. D’herrer har historisk blod på hænderne, og det skaber det bagslag, som vi ser tone frem i en sørgelig blodrus. Der er brug for eftertænksomhed, årsagsforklaringer og andet end symptombehandling. Historien er ved at indhente og overhale politisk arrogance, magtfuldkommenhed og grådighed.
Jeg er hverken antiamerikansk, antisemit eller antirusser. Jeg er derimod rasende over, at verden skal trækkes med disse politikere.
Danmark bliver snart medlem af FN’s sikkerhedsråd. Der ligger et solidt job for en dansk udenrigsminister der eller i EU’s ministerråd. Så ud af hængekøjen og træd i karakter, Per Stig Møller.

Finn Gunst
Brønshøj

Første folkeskole uden børn
*Information kan den 10. sept. med Ritzau som kilde oplyse, at Nordgårdsskolen i Århus er den første folkeskole uden danske børn.
Skolen har med andre ord alene børn, hvis statsborgerskab ikke er dansk. Der synes at være tale om en international folkeskole, hvor alle eleverne er statsborgere i andre lande eller statsløse, men går i skole i Danmark.
Ja, for der er da vel ikke tale om en skole uden børn?

Ole Løw
Højbjerg

Top Gun under snoreloftet
*Knud Steffen Nielsens nye digtsamling Toppilot (udskældt i Information den 26. aug.) skulle jo næsten have været anmeldt – ikke til og af poetikpolitiet, men til gunst for læsningen.
Sætningernes kommen og gåen i poetens hoved er en udfordring af de store, da de også smutter uimponeret ned bag læserens forventningshorisont, som kun kan indfange udtrykket, hvis den flytter sig.
Sidder Gertrude Stein ikke dér og kluklér med Alices mad i kinden? Jo. For der skal læses langs med linjerne i disse
åbn-jer-og-kun-I-skal-finde-tekster. Arkæologien er klokkeklar som al anden fremgraven: Dette er en proces.
»Høj farvning betyder ikke at den mærkelige grund står foran ikke mere foran bagved. Ikke mere foran i prikkens fred«, siger Gertrude S. og kigger sig omkring. »Den pludselige ske er den samme i ingen størrelse. Den pludselige ske er såret i beslutningen«, tilføjer hun. Og Hans Otto Jørgensen og Per Højholt nikker småfnisende i kulissen.
Vil man teksten noget, så skal det nok gå. På enkeltordsplan og sætningsplan, men ikke med det fra apoteket. Det sier frugtbarheden fra. Så split kondomerne, vi er i rum sø, dampen op, hold trit – ikke nødvendigvis kæft. Retningen findes.
Man kan undervejs bede om sine himmelblå og får dem – gennemfarvede og klar til kamp. Gratister er velkomne, bare de investerer. Der er smuler nok fra de ridsedes bord. Ind i bælgen – dér ligger de så, teksterne. Frem med pusterøret. Sætningerne samles om virkeligheden, men opdager, at den ikke mere befinder sig, hvor den var sidste gang. Så må de gå igen. Andre steder. Andre stemmer. De spredes og bliver kor i en sprængning. Smuk som en raket. Der lynes ned for humoren, den skal også være mæt. Og bliver det.
Top Gun under snoreloftet: »Hvor er han?« (poetisk salve) »Stilstand til klokken syv!« (sætningerne brøler) »Fik ham!« – læseren klarer sig kun ved at smide sit sygesikringsbevis ud af ambulancen inden indlæggelsen og prøve sig frem fra afdeling til afdeling. En moderne erfaring.
Teksterne lægger deres økser for foden af mainstreamens totempæl. Bare hug.
Langs linjerne – som sagt – er der menneskelig erfaring og turbulens nok til flere tv-løse aftener. Tag handsken op, kære potentielle, og føl den fyldes. Et femfingret kondom – hvem vil betjenes først?

Erik Kock
cand. mag.
og manuskriptforfatter

9-11 brev til en amerikansk ven
*Det er nu tre år siden, vore veje skiltes. Det skete med to sønderrivende drøn, hvor verden et øjeblik stod stille. I blev ramt i sjælen. Da røgen havde lagt sig, var du determineret. Nogen havde en plan i skuffen, og du lod dig friste.
Du sagde til mig: »Mit lands sikkerhed har ingen pris! Du elsker ikke frihed, hvis ikke du kæmper ved min side.«
Men at tilsidesætte retfærdigheden og de værdier, som I ellers foregiver at kæmpe for, er en absurditet, som aldrig kan legitimeres. De har ført dig bag lyset. De har gjort frygten og løgnen til en teknik. Til et redskab der kan sikre dem magten og dermed legitimere deres absurde fortælling om verden.
En stat, som har sikkerhed som sin vigtigste opgave og kilde til legitimitet, kan nemt af terroren provokeres til at udvikle sig til en terrorstat.
Tvang, uretfærdighed og løgn er de svøber, som knuser en hver form for dialog mellem mennesker. Det er derfor jeg vender mig mod jeres handlinger. Men jeres fortælling har desværre allerede forpestet mange mennesker, som i dag betragter uretfærdigheden og løgnen som nødvendige onder.
Verden bør i stedet anskues som en helhed, og ikke med udgangspunkt i kunstige størrelser såsom nation og stat. Nationalitet og landegrænser er i dag kun abstraktioner, som vi i stedet for at lade os styre af, bør sætte os udover. Retfærdighed, solidaritet og frihed kender ingen grænser.
Vi bør derfor i stedet kæmpe for at opbygge en international verdensorden, hvor demokrati og retfærdighed er de bærende værdier for hele menneskeheden. Et internationalt demokrati hvor loven står over regeringerne, idet denne lov skal være et udtryk for alles vilje og repræsenteres af et verdensparlament.
Hvor mistroisk jeg end til tider er, så tvinger verdens gang mig til at vende tilbage til denne relative utopi. Albert Camus skrev engang til sin samtid, at når utopien til sin tid er gået over i historien, som så mange andre utopier af samme slags, så vil menneskene ikke længere kunne forestille sig nogen anden virkelighed. Historien er ikke andet og mere end menneskenes desperate anstrengelser for at realisere de mest fremsynede af deres drømme. Det som fraholder os fra at realisere denne drøm er en historisk logik og spændetrøje, som vi helt og holdent selv har skabt, og hvis knuder til slut risikere at kvæle os.
Deres fortælling, kære ven, skal derfor ikke accepteres som et nødvendigt onde, men i stedet mødes med modstand og en vision om en anden og mere retfærdig verden, ellers taber vi alle.

Thomas Nystrøm Tandrup
bach.scient.adm. fra RUC og stud.scient.pol., Kbh. Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu