Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
6. september 2004


Nørrebro stemmer næppe på Bush
*Eftersom den eneste supermagts valg af præsident har global betydning, burde interesserede borgere overalt i verden have adgang til, gennem de lokale ambassader at registrere sig som vælgere, alene til præsidentvalget – også i betragtning af at under halvparten af USA's egen befolkning normalt gider møde op på valgstederne.

Finn Holten Hansen, København N

Ingens folkekirke
*Hvem er folkekirken in persona? Hvem repræsenterer folkekirken? Hvem kan udtale sig som folkekirke? Biskopperne? Tove Fergo (& co.)? Den enkelte præst? Kirkeministeriet? Den enkelte menighed? Eller nogle helt andre? Eller én helt anden? (’Ham deroppe’ har ikke givet mig noget svar endnu!) Den danske folkekirke sår mere tvivl og skaber mere splid, end den besvarer spørgsmål og samler, f.eks. sammenlignet med kongehuset, hånd- & fodboldlandsholdene og andre nationale ikoner. Debatten om (mere end med) Grosbøll, mystiske underskud, homoseksuelles rettigheder, abort og meget andet viser dette. Blandt andet derfor er jeg ikke medlem, men for mig er kirken ’guds hus’ (i mere abstrakt forstand). Afskaf dog kirkeministeriet og overfør den nødvendige vedligeholdelsesadministration m.v. til Kulturministeriet. Lad de enkelte på forbilledlig vis (hvis ellers nok stemmer) direkte nærdemokratisk valgte sogneråd bestemme omkring de praktiske ting – det er de valgt til – og lad den enkelte samvittighedsfulde præst bestemme omkring det teologiske – det er han uddannet til. Folk bør opfordres til at praktisere ’frit kirkevalg’, altså løsne sognebånd effektivt. Tilbage til deres landsbyer med den sorte trojka: den kvindelige ’pave’ Fergo og hendes bagmænd, Langballe og Krarup. Opfyld dog langt om længe Grundlovens løfte (fra 1849) i den nuværendes § 66 om at »Folkekirkens forfatning ordnes ved lov« (og §67-70 vendt mod den farumske sammenblanding af pengekasserne i kirken og hos staten og til forsvar for trosfrihed... også for præster).
Måske er svaret på spørgsmålet: Ingen; folkekirken er ingen. Odyseens kyklops lille fangne ven ’Ingen’, der har så svært ved at slippe ud af hulen og undgå at blive spist af den enøjede kæmpe. Det sku’ være så godt, og så er’t faktisk trist.

Boye Haure
cand.polit.

Svend Heiselberg og rural humor
*Svend Heiselberg o.a. ønsker igen mere unødvendig jysk motorvej som kompensation (løsepenge?) for at støtte en broforbindelse over Fehmern Bælt, en forbindelse, der vel også kan kategoriseres som en tvivlsom nødvendighed. Logikken er den simple, af en kreativ bogfører lanceret, tanke om noget for noget: hvis nogen langt fra min valgkreds får noget unyttigt, så skal min valgkreds også ha’ noget unyttigt – bare fordi. Et forsøg på argument lyder, at vi skal undgå skævvridning af Danmark. Med mit lægmandskendskab til Danmarks demografi vil jeg mene, at argumentet er blålys, for befolkningsmæssigt har Danmark været skævt i mere end et halvt århundrede. Lidt under halvdelen af Danmarks befolkning bor i Jylland, som udgør 66 procent af landets areal. Til sammenligning bor der op imod to mio. mennesker alene i hovedstadsregionen (6,7 procent af landets areal), forstået som Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns amt, Roskilde amt og Frederiksborg amt. Der er åbenbart mere trivsel i hovedstadsregionen. SH skylder at forklare, hvordan en motorvejsstrækning mellem Herning og Holstebro skulle kunne ændre, endsige ha’ indflydelse, på dette. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan nævnte vejstrækning skulle kunne hæve frekvensen af flytninger fra øst til vest eller påvirke fødselsraten i Jylland i signifikant grad.
Hvis SH vil have flere folk i eller til Jylland, kunne det være nyttigt at overveje, om andre elementer end asfalt kunne gøre det mere attraktivt at bo netop dér. I den mentale egnsudviklings navn kan i flæng foreslås mellemmenneskelig åbenhed, fleksibilitet, forandingsparathed og selvdistance hos populationerne i de vestdanske landdistrikter. Sålænge den rurale humor overvejende handler om at gøre alle andre end sig selv og sine til grin tror jeg ikke, SH skal regne med, at vi er ret mange, der synes det kunne være spændende at rykke vestover. Og det er egentlig synd, for der er så kønt i Jylland mellem tvende have, især uden unødvendige motorveje.

Jesper Sørensen
leder

Lukkethed – et af mange problemer
*Stig Nordfjeld spørger i et indlæg den 26. august, om vi som forbrugere af medicin overhovedet kan have tillid til, at vi ikke bare er en slags forsøgskaniner.
Det kan jeg godt svare på: Det kan vi desværre ikke. Og det skyldes blandt andet, at medierne ikke er meget for at skrive om den problematiske side af medicinbranchen. Problemerne er ikke knyttet til en bestemt virksomhed eller et bestemt produkt; det er hele systemet omkring godkendelse, overvågning og sikkerhed, der er designet til at varetage producenternes interesser, og ikke patienternes.
Ulrik Dahlin har tidligere skrevet fremragende artikler om problemerne, blandt andet under Letigen-sagen. Men Information har nedprioriteret medicin-området.
Ærgerligt, for det er netop en diskussion af de strukturelle problemer, der er behov for.

Johnny Boesen
www.bedremedicin.dk

Miljø ud over rampen
*Christian Ege kritiserer mig den 30. august for at lufte alle fordommene over for miljøbevægelsen. Men det nytter desværre ikke blot at affeje disse fordomme som usandheder og misforståelser. Selv om miljøbevægelsen som oftest har ret i deres udtalelser, skabes der større opmærksomhed om de tilfælde, hvorom der kan sås tvivl. Og fordommen om, at vi skal tilbage til jordhulerne, luftes for at påpege, at det ikke er lykkedes miljøbevægelsen at komme med en attraktiv fremtidsvision, hvor vi tager hånd om klimaproblematikken. Men jeg er udmærket klar over, at man ikke bare trækker sådan et scenarie op af skuffen.
Det er vigtigt at gå fordommene i møde ved tydeligt at signalere, at man står for noget andet, hvis man vil have en større gennemslagskraft. Men man må jo først erkende, at disse fordomme eksisterer.
Mit ærinde er ingenlunde at forklejne betydningen af miljøbevægelsens arbejde. NGO’erne har dygtige og kompetente folk på klimaområdet. Men det kan ikke lave om på, at de har fået sværere ved at blive hørt, især i den borgerlige presse, mens det modsatte er tilfældet for miljøoptimisterne. Og det sker, mens vi lukker drivhusgasser ud i atmosfæren i større tempo.
Dette kommunikationsproblem har mange årsager. Nogle må findes i miljøbevægelsen selv.

Mads Sønnegaard Poulsen
specialestuderende

Marianne og Mogens
*Det var stort politisk reality-TV, vi bevidnede, da Kurt Strand havde Marianne Jelved og Mogens Lykketoft i parterapi i Deadline. Det store emne var 24-årsreglen, som i den våde sommer tilsyneladende havde slidt så meget på ægteskabet, at det af Jelved var blevet skilsmissegrundlag efter mere end ti års samliv med Socialdemokratiet.
Men Jelved havde tydeligt fået kolde fødder, da hun tonede frem på skærmen sammen med ’gemalen’ Lykketoft og terapeuten Strand. Det blev tydeligt, at 24-årsreglen nu skal bestemmes af jurister – ikke af spørgsmålet om reglen diskriminerer eller ej. Den linie forfølger de radikale nu også i andre sammenhæng:
Det Radikale Venstre er nemlig begyndt at gradbøje konventionerne. Men når man anfægter konventionernes og menneskerettighedernes tidssvarenhed, så bidrager man aktivt til at svække deres efterlevelse. Sigtet med f.eks menneskerettighederne er jo ikke, at de skal kunne foregribe alle uhyrlige situationer i detaljen, men netop foregribe dem på et principielt niveau. Det er i al sin enkelthed forskellen på ret og vrang. Regeringens syn på f.eks Geneve-konventionerne er for længst demaskeret for så vidt angår Irak, Guantanamo, osv. Man sætter jurister til at gradbøje principperne og tviste ordene. Man ophæver forholdet mellem sprog og virkelighed. Naser Khader og Marianne Jelved følger nu regeringens spor, og relativiserer principperne i en situation, hvor krænkelserne af menneskerettighederne og overtrædelserne af konventionerne har fået et alarmerende omfang med vestlige lande i en beskæmmende hovedrolle. Det kræver mere end parterapi at rode sig ud af.

Villy Søvndal
MF for SF

Spin mod Danmark
*Ifølge David Gress (indlæg den 30. august) beslaglægger den danske stat over 60 procent af nationalindkomsten, som derfor er til magthavernes disposition. I USA derimod går, ifølge Gress, det meste af det offentlige forbrug til overførsler, pensioner og offentlige lønninger.
Sig mig en gang: Har David Gress ikke sat sig ind i tingene? Taler han mod bedre vidende? Eller forsøger han at manipulere ved at tilføre sammenligningen mellem Danmark og USA et diskret lille spin? Ifølge Statistisk Tiårsoversigt 2004 udgjorde den danske stats overførsler alene til husholdningerne i 2003 ca. 33 procent af statens samlede drifts- og kapitaludgifter! Hertil kommer så udgifter til en række velfærdsforanstaltninger for borgerne, herunder sundhedsudgifter og udgifter til uddannelse.
Udgifterne til uddannelse er jo i øvrigt stærkt medvirkende til, at vi er nogle, der har fået en høj uddannelse, som vi ellers ikke ville have fået! Men fattige? Nej! Det kan man vel anstændigvis ikke tillade sig at sige, at vi er.

Søren Peter Iversen
seminarielektor ph.d.

Et dehumaniseret samfund
*I 1001 nats eventyr ender Sheherazades vidunderlige historier med at gøre den grusomme kong Shariar menneskelig, og sigtet med dem var bl.a. at belære om litteraturens humaniserende virkning.
I dagens samfund ser vi derimod en tiltagende negligering af humanismen. Det står skralt til med almendannelsen, og nu påbydes der skærpede krav til undervisningen med effektivisering og kontrol. Men fremmer det almendannelsen bare at terpe årstaller uden at forstå den dybere mening bag? For det, der ideelt set skulle fremmane lysten til at lære, kan nu gå hen og blive ren og skær pligt. Og hvad hjælper det, når den omgivende kultur er præget af en tiltagende fordummelse og mangel på interesse for andet end »mig selv«? Et af humanismens vigtigste kendetegn er dens nuancerede syn på tilværelsen, men den slags er ikke trendy i dagens konsensuskultur, hvor frygten for at stikke ud er blevet en stiltiende norm, der blot skaber grobund for en tiltagende intellektuel dovenskab. Man foretrækker at lukke øjne og ører for virkeligheden for at slippe for den ubehagelige pligt, det er, personligt at tage personlig. Men hvis debatten forsvinder, lurer faren for den sort-hvide tænkning. Hvis man derimod fra politisk side virkelig gad satse på humanismen, på lødig litteratur og kunst, så ville grobunden for den efterstræbte almendannelse være skabt.
Ganske vist postes der en del penge i kunsten, men den store tilstrømning til ferniseringer skyldes ikke så meget interessen for at se på kunsten som for at mønstre hinandens gevandter Nej, humanisme er der ikke megen fremtid i! Stillinger for humanister hænger ikke på træerne, så hvorfor satse på et humanistiskt studium, selvom interessen herfor trods alt stadig findes.
Men når man poster millioner i det H. C. Andersen-show, vi skal overvære i det kommende år, er det vel ikke umuligt også at slå et slag for anden seriøs kunst – blot uden så meget show-biz og flimmer. I en stresset tid, hvor alt og alle skal forandres uden andet formål end variationen, kan det ligefrem gå hen og blive attraktivt at sidde stille og læse – og i bedste fald med lidt indsigt til følge. Det gør man f.eks. i Holsbjergskolen i Albertslund, hvor børnene hver dag bruger 20 minutter til at læse en bog. Det fører givetvis til bedre resultater end karakterræset, der blot risikerer at gøre lærelysten til en stresset affære, hvor muligheden for lidt eftertanke fordufter i forsøget på at blive nummer ét.
Et prototypisk eksempel på dagens kultursamfund er det nye indkøbscenter Fields, hvor folk går hvileløst rundt og spiser soft ice med udtryksløse ansigter, fra butik til butik, uden at finde noget som helst nyt under solen. Og i centrets boghandel er der mærkeligt nok næsten ingen bøger. Foruden en lille samling koge- og rejseguidebøger domineres reolerne af dvd’ere med action-film og en lang række Harry Potter-bøger indhyllet i kulørte fantasy-omslag.

Viveca Tallgren
cand. phil. i spansk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her