Læsetid: 8 min.

DEBAT

3. september 2004


Psykosens første offer
*Skandinavisk Yogacenter i København tilbyder tarmskylning den 11. september.

Helgi Breiner

Krig
*Danmark er i krig i Afghanistan og i Irak.
Eller er vi?
USA’s sidste krigserklæring blev afgivet i nittenhundrede en og fyrre.
Også vi deltager i militære operationer.
Et klinisk begreb

Susanne Thorbek

Oprør fra Borgen
*For at være helt sikre på ikke at komme i karambolage med den amerikansk inspirerede terrorlovgivning, skulle foreningen Oprør give overskuddet fra den ‘forbudte fest’ til for eksempel CocaCola i deres bestræbelser på at minimere prisen på deres uundværlige produkter, eller måske til Sharon i hans bestræbelser på at konfiskere palæstinensiske terroristers påståede ejendom. De kunne vel også bruges som velfærdsfond for gode danske soldater i Camp Eden, når disse har fået ondt i armen, ryggen eller hovedet af at øve ‘moderat fysisk pres’ mod nogen derboende terrorister.

Bo Richardt
Espergærde

Lad statuerne stå
*Lenin er en tand i det historiske tandhjul og uundværlig for en senere forståelse af arbejdernes faglige historie. Det kan godt være, at Lenin udviklede sig til en ‘skurk’, men det var ikke Lenin, som opfandt Gulag, det var tsar-regimet århundredet før. Det var ikke Lenin, som tog initiativ til Stalins udrensninger, langt efter Lenins død.
Skal Lenin-statuen bare flyttes, fordi den ikke passer ind i Socialdemokratiets bevægelse mod højre i det politiske landskab? Skulle vi løbende fjerne mindesmærker for de personer, som ikke passer ind i vore skiftende opfattelser af ret og rigtigt? Absalon (religiøse korstog mod balterne), Chr 4. (hekseafbrændinger), Chr. 8., der efter 18 års begyndende demokrati satte Grundloven ud af kraft og lod højre indføre diktatur med støtte fra politiet, et regime som først blev ophævet ved Estrups fald og Systemskiftet 1901 (35 års diktatur) – og den højreradikale Chr. 10., der forsøgte sig som diktatorspire forud for Påskekrisen.
Skal disse herrer ikke også fjernes? (Fork. af red.)

Bent Nielsen
Galten

Trendy fremtidsforskning
*Ang. muligheden for at opretholde en global eksponentiel vækst, nævnt i Martin Ågerups indlæg den 30. august:
Den eksponentielle væksts egenart er, at med en vækstrate på f.eks. to procent om året bliver 100 til 100+80 på 30 år og til 180+150 på de næste 30 år. At det er lykkedes at opnå en vækst på 80 procent på 30 år sandsynliggør ikke, at det derefter kan lykkes at opnå en yderligere vækst på 150 procent de næste 30 år. Det turde være elementært i fremtidsforskningen. Derfor tilkommer det Ågerup at sandsynliggøre sin påstand om, at Romklubben i det væsentlige tager fejl, når den påpeger vækstens grænser. Trend-forskning gør det ikke.

Klaus Illum
ECO Consult

Held og lykke
*Kommentar til artiklen ‘Ny chef på Information’ den 28.-29. august:
Held og lykke, Palle Weis med »at udfordre avisens identitet« – for hvad skal Danmark da også med en avis for den der lille minoritet, som hverken stemmer på regeringen eller de radikale?

Lauge Rosendahl
arkitekt

Forklaring på tysk armod
*Marc-Christoph Wagner skriver godt i Information (27. august), men forklarer ikke, hvorfor den socialdemokratiske regering i Tyskland ikke bekæmper arbejdsløsheden effektivt. Han skriver, at hans bedstemor er bekymret, fordi supermarkederne lukker på stribe. Det hænger jo sammen med manglende købekraft.Og hvorfor?I mange egne i Østtyskland, specielt i Mecklenburg, er arbejsløsheden steget til 30 procent, og hvad gør regeringen? Man lægger arbejdsløshedsunderstøttelsen sammen med socialhjælpen for at tvinge de langtidsledige til at søge arbejde, som ikke findes. Efter reformen har folk mindre penge på lommen og kan ikke bruge flere penge til konsum, men uden vækst i forbruget må endnu flere supermarkeder lukke og endnu flere blive arbejsløse.
De arbejdsløse og lavtlønnede skal også betale mere for syge- og pensionsforsikring, og de, som endnu er i arbejde, f. eks. i bilindustrien, bliver af deres arbejdsgiver tvunget til at arbejde længere uden lønkompensation. Længere arbejdstid skaffer ikke nye arbejdspladser, tværtimod.
Derfor deltager så mange vrede borger specielt i Østtyskland i mandagsdemonstrationer og råber som i 1989 ‘Vi er folket’ med ønsket om sociale hensyn.
Man må håbe, at historien ikke gentager sig som i Weimar-republiken,hvor nazipartiet kunne hente stemmer fra de frustrerede arbejdsløse masser. Schröder-regeringen kunne lære af de skandinaviske socialdemokrater, hvordan man fører en social markedspolitik sammen med fagbevægelsen for at bekæmpe arbejdsløsheden.

Ulla Jessing
Virum

Hjælp til gennemsigtighed
*Lederen den 27. aug. af David Rehling beskriver, hvordan regeringen først skar generelt i budgetterne, hvorefter de nu prøver at høste points ved at give småpenge til forskellige områder.
Jeg fik en god øjenåbner for realiteterne. Det er det, jeg så gerne vil have, at min avis gør for mig. Hvor skal jeg gennemsnitsborger ellers hente hjælp til at danne min mening på så objektivt grundlag som muligt?
Men allerede næste dags avis gjorde mig usikker: For på side to i Overblik står en oplysning om, at der er givet 98 mio. til miljøvenligt landbrug, ledsaget af et billede af en storsmilende fødevareminister. Og uden nogen ledsagekommentar. Har disse penge intet at gøre med indholdet omtalt i den foregående dags leder? Jeg tror, de har, og det er derfor, jeg mangler sammenhæng og konsekvens i oplysninger og indhold i Information. Gennemsigtighed i de politiske spørgsmål og i særdeleshed i det, der konkret kan oplyses om: Nemlig om budgetter og regnskaber.
Når jeg ved næste valg skal stemme, vil mit kryds bl.a. afhænge af, hvor pålideligt og dermed hvor gennemsigtigt et partis program er.
Tag den, opposition!

Lene Simonsen
abonnent i over 30 år på den mindst ringe

Jeg anklager
*De liberalt, efter evne, tænkende kan da ikke være ubekendt med, at kapital og arbejdskraft søger derhen, hvor maksimal indtjening er mulig. Det gælder flytning af arbejdspladser, ‘outsourcing’, såvel som indvandringen af arbejdskraft til lande som Danmark, hvor man normalt ikke hører nedslag af mortergranater. Indvandring kæmper den såkaldte integrationsminister sammenbidt og humørforladt imod. Outsourcing er der ingen, der tænker på at gøre noget ved. Alle nikker indforstået, når arbejdsgiverne flytter arbejdspladser, fordi ‘det danske lønniveau er for højt’. Ingen diskuterer, i hvor høj grad kapitalejernes stigende grådighed bidrager til det høje niveau.
Regeringens flygtningebekriger, Bertel Haarder, sætter en ære i at maksimere sin hjemsendelseskvote. Skulle der ind imellem være en psykisk syg eller et torturoffer imellem – retur til tortur – så er det vel det spild, handlingens dynamik afstedkommer. Samtidig beskæres hjælpen til nærområderne, mens regeringen med sit racismebefængte støtteparti fortsat hykler, at hjælpen netop skal sættes ind her.
Vi kan da ikke være en sådan opførsel bekendt, mens vi æder og drikker os til dramatisk stigende hospitalsudgifter med velvillig hjælp fra skattefri amerikanske koncerner som McDonald’s og CocaCola.
Jeg er beskæmmet, forarget og har det svært med min foragt for den herskende politiker-kaste (inkl. liste A), som ikke regerer, men lader sig styre af ønsket om genvalg fra samfundets lavest egennyttige fællesnævner. De ville sælge deres bedstemor, hvis det kunne skaffe dem et par stemmer ved næste valg.
De får ikke min. For første gang overvejer jeg at stemme radikalt.

Kurt Jonas
indvandrer siden 1949

Kokasser og slum
*Hanne Schmidt skriver i et læserbrev den 28. aug. fejlagtigt, at stanken var ulidelig for rig og fattig i Kierkegaards København, hvor hun ikke tror, at der var slum, men at alt andet end de kongeliges gader var med rige i forhuset og fattige i baghuset. Hun glemmer garver- og luder-kvartererne, som eksempel på relativ slum.
De rige drog om sommeren til prangende lystslotte for at imponere i disse – ikke fordi der var fæl lortestank i de af hovedstadens kvarterer, hvor herskabsboligerne lå.
Hvor bystyret havde beordret det, dvs. hvor der boede fine folk, har der yderst sjældent været spildt fra latrin på trapper og fortove af natmanden, som jo hos de rige fik gode drikkepenge for omhyggelighed med de lugttætte latrintønder med præcist tilsluttende låg. Og kokasser, der faldt under kvægets gang til slagteri, er straks blevet tørret op i de gader, hvor hof eller borgmester havde venner boende. Ellers fik man vægterne på nakken.
Tudvads flotte, men underlødige ‘turist-bog’ er et typisk propaganda-skrift om de onde, gamle dage, så nutidslæseren kan fryde sig ved de fremskridt, der siden er sket.

Bo Warming
København N

Sort økonomi
*Skatteminister Kristian Jensen er iflg. forslag til finanslov for 2005 blevet bevilget et latterligt lille beløb på 10 mio. kr. ekstra til at bekæmpe sort arbejde.
I betragtning af at vor tids største svøbe – den sorte økonomi – truer med at undergrave landets økonomi, forekommer regeringens ligegyldige holdning til sagen mig at være dybt umoralsk. Det er regeringens pligt at gennemføre reformer med henblik på at komme sort arbejde, momssvindel og socialt bedrageri til livs.
Under den tidligere skatteminister Anders Fogh Rasmussen i Schlüter-regeringen i begyndelsen af 1990’erne anslog Fogh dengang, at det sorte arbejde havde et omfang på mellem 40 og 50 mia. kr. årligt. Trods de dystre udsigter lagde Fogh Rasmussen heller ikke dengang op til grundlæggende ændringer i skattesystemet, og kort tid efter blev han fyret som skatteminister for ’kreativ bogføring’ og grov vildledning af Folketinget.
Hvilke konsekvenser for vores skattebetaling ville det få, om den sorte økonomi eksempelvis udgør 100 mia. kr. i år, og hvis skatter og moms af dette beløb gik i statskassen i stedet for de forkerte lommer?
Ved en beskatningsprocent på 40 i snit og moms på 25 procent af de 100 mia. ville indbetalingerne til statskassen i år blive forøget med 65 milliarder kr., der kunne anvendes til en nedsættelse af de personlige skatter med ca. 25 procent. Dette ville i eksemplet medføre, at staten helt kunne undlade at opkræve bundskat, mellemskat og topskat af vores indkomster i år.
Jeg drømmer ikke om, at man med et slag kan få afskaffet den sorte økonomi, men begynd med byggebranchen, hvor regeringen har gjort det attraktivt at udføre sort arbejde.
Det forekommer mig at være en fuldkommen uansvarlig skattepolitik, at boligejere efter nogle få års ejerskab kan sælge deres bolig og tjene en halv eller en hel million skattefrit, mens man skal betale 40 til 50 procent skat af lønindkomst.
Det kan under sådanne forhold vel næppe undre nogen, at interessen for sort arbejde i byggebrancen er ekstra stor. Banker og andre pengeinstitutter, der bevilger byggelån, skal inddrages i kontrollen, idet de pålægges pligt til at indberette til Told Skat alle udbetalinger til håndværkere og andre, der medvirker i byggeriet.
Hvis regeringen vil undgå sort arbejde inden for byggeriet, er den nødt til at genindføre beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom, herunder en- og tofamiliershuse, sommerhuse og ejerlejligheder.
Formålet hermed er dels at beskatte de abnormt store fortjenester på salg af fast ejendom og at ramme de bygherrer, der udbyder sort arbejde. Da der typisk ikke findes nogen dokumentation for værdien af det sorte arbejde, vil værdien heraf indgå i fortjenesten ved salget af ejendommen, der således beskattes hos bygherren. Denne omstændighed vil formentlig ret omgående sætte en stopper for interessen for at udbyde sort arbejde i byggebrancen.

Willy Nielsen
statsaut. revisor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu