Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
2. september 2004


Socialdemokratisk udrensning
Fremtrædende socialdemokrater bakker op om Dansk Folkepartis krav om at fjerne en statue af Lenin fra Arbejdermuseet. Mens man nu er i gang med at omformulere Socialdemokratiets forhistorie, kunne den næste, der fjernes, blive Socialdemokratiets ideologiske fader,
Gustav Bang, der i en valgavis fra Socialdemokratiets Valgkomite i 1910 benævnes som »en stilfærdig videnskabsmand - gennemglødet af had til kapitalismen, som udbytter arbejderne (...) forsimpler tilværelsen og forfalsker selv kunst, litteratur og forskning.« Næste skridt kunne derpå være at kræve gamle valgaviser fjernet fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Maria Rytter, historiker

1.9.39 og 1.9.04
W.H. Auden was sitting
at a bar on Manhattan.
Drinking alone and writing:
Jeg gentager:
Digteren sat på en bar
på Manhattan.
Hitlers Blitzkrieg i Polen
var netop begyndt.
Auden skrev på stedet. Et brev,
et telegram,
sendt ud til verden.
Fandtes modtageren?
Datoen huskes fra begivenheden,
ikke mindst fra digtet selv.
’September First
Nineteen Thirty Nine’,
er presset ind til benene,
ligesom ’Nine Eleven’.
Jeg sidder ved computeren
i Copenhagen:
Minder
Polen, Manhattan, Auden.
Poems are numbers
remembered.

Jonathan Schwartz
antropolog

Det mindst onde
Fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen savner fhv. udenrigsminister Madeleine Albright. Det fremgår af hans anmeldelse af Albrights erindringer den 27. aug.
Nå ja, alt er som bekendt relativt: Hvis vi sammenligner den nuværende med den foregående amerikanske administration, så var Clinton, Albright m.fl. så langt at foretrække. Praktisk set står vi imidlertid ikke med det valg, og vi er derfor frie til at se med kritiske øjne på Albrights regeringstid. Men det gør Helveg ikke. Han får skrevet om den stakkels Madeleines flygtningeerfaringer, hendes ulykkelige kærlighed med Joe, hendes bidrag til udvidelsen af NATO og slutter med at konstatere, at hendes hjerte banker for en bedre verden. Tjabumbum…
Det var Madeleine Albright, der som udenrigsminister var blandt de øverst ansvarlige for opretholdelsen af sanktionspolitikken, amerikanske og britiske bombetogter mod Irak, for svækkelsen af det irakiske civile samfund og for den relative styrkelse af Saddam. Og det var hende, der på et spørgsmål om sanktionernes ødelæggende effekt på den irakiske folkesundhed (en halv million døde børn som følge af sanktioner og Husseins udnyttelse af dem) svarede, at det var en pris, det var værd at betale.
Jo jo, Clinton var bedre end Bush, og Albright var bedre end Powell, og af to forbrydere skal man vælge den, der er det mindst. Det behøver man bare ikke at gøre dyd af, og når Helveg gør det alligevel, så skyldes det formentlig, at han var udenrigsminister i en regering, der støttede sanktionspolitikken og undskyldte sig med, at ansvaret for de uheldige konsekvenser måtte bæres af Saddam Hussein.

Lars Ploug
Nørrebro

Konservativ strid
Den konservative folketingskandidat Lone Skov Al Awssi opfordrer i stærke vendinger befrielsestropperne i Irak til at vende hjem. »Så rejs dog hjem«, er hun citeret for at sige i Inf. den 18. aug.
Hun forstår ikke, at hendes partifælle udenrigsminister Per Stig Møller – og dermed resten af Det konservative Folkeparti – fortsat støtter bl. a. dansk tilstedeværelse i Irak – i håb om, at ofrene bl. a. fra amerikansk, britisk og dansk side vil resultere i tålelige vilkår for de irakiske borgere. Hun har undskyldende ord over for Moqtada al-Sadrs terrorister – flere i hende egen familie tilhører denne gruppe. »Unge brushoveder«, kalder hun de familiemedlemmer, der har tilsluttet sig terroristerne – et undskyldende og forklarende ordvalg over for en gruppe, der af mange andre betegnes som rabiate galninge. Det fremgår ikke ganske klart, hvilke side Lone Skov Al Awssi støtter: al-Sadrs terrorister eller den nuværende irakiske regering støttet af bl. a. Damark på. Det ville ellers være interessant at vide, dels for Det konservative Folkeparti, som hun søger at repræsentere i Folketinget, dels for den danske befolkning, der med bekymring betragter de forhold som vore udsendte landsmænd må arbejde under i et forsøg på at normalisere forholdene i Irak. Mener Lone Skov Al Awssi i alvor, at den irakiske samtidshistorie tyder på, at landets hårdt plagede befolkning kan klare sine aktuelle problemer uden det internationale samfunds bistand? I så fald må hun også tro på mirakler, et begreb der ikke hidtil har løst internationale konflikter. Det er forståeligt, at hun er bekymret for sin irakiske familie. Hendes manglende tilslutning til den stærke konservative støtte til befrielsestroppernes tilstedeværelse i Irak tyder dog på en dyb splittelse mellem hende og hendes parti.

Finn Edvard
Klampenborg

Medbring selv kaffe
Socialministeren skriver i et indlæg den 26. august, at frivillige ikke kommer til at dække omsorgshuller i den sociale sektor, men at de frivillige »kan tilbyde en god snak over en kop kaffe«. Skal den frivillige selv medbringe kaffen?
Jeg synes, socialministeren skulle høre et par historier fra det virkelige liv. En frivillig fortalte: »Jeg har været frivillig på et
kristent hjælpecenter for narkomaner og alkoholikere i Randers. Det kostede mig 60 kr. med rutebilen tre gange om ugen for at tage derop, hvilket jeg gladelig betalte. Men også hér har jeg været med til at hænge i en snor for stedets overlevelse. På et tidspunkt overlevede vi kun at give de stakkels mennesker mad, fordi en bondemand afleverede gratis kartofler og kål og en slagter lidt kød! Man kan altså ikke også begynde at tage sine egne kaffebønner, kage og smøger med til folk«.
Eller denne:
»Vi har dannet en støtteforening for vores børns skole og har nogle vældige diskussioner om hvorvidt og hvor meget arbejde forældrene til eleverne på skolen skal ’gøre’ for kommunen. Det hænger jo sammen – regeringen laver et skattestop, og kommunerne har ikke råd til hverken at vedligeholde eller udbygge skolerne. Og det vil vi som forældre jo ikke finde os i, så straks laver vi en forening med en ’ressource-tank’, så vi alle sammen kan få lov til at male klasseværelser. Jeg vil altså hellere betale lidt mere i skat, få nogle håndværkere i arbejde og have tid til min familie (og min sofa).«
Det er da ikke underligt, regeringens snak om kommunal frivillighed og indgåelse af partnerskaber kan lyde som en retfærdiggørelse af regeringens skattestop og besparelser på det sociale område.

Claus Andersen
bestyrelsesmedlem i Fribørsen

To alen af samme stykke
Jeg ser i avisen den 28.-29. august, at Jaques Blum sammenligner forholdene i Israel med de tilsvarende i Saudi Arabien.
Meget rimeligt. Begge lande bruger de mest grusomme metoder mod de mennesker, de kontrollerer.

Børge Olsen
underviser

Angst og alvor
Hvis man ikke har noget væsentligt nyt at bibringe debatten, kan man altid gå efter personen. Hvad Camilla Böcher i et læserindlæg den 19. aug. mener at kunne sige om undertegnede – endda alene ud fra et ganske kort læserbrev – er sagen fuldstændig uvedkommende, og i alle fald ganske uinteressant.
Jeg er selvfølgelig fuldt orienteret om, at der findes forskellige former for angst, og i denne sammenhæng er det tydeligvis de svære tilstande, jeg refererer til.

Annette Holmboe
psykiater

Optryk
Hvad i alverden er det for en jammerlig undskyldning for at genoptrykke en masse sommerartikler i et andet format? Ikke et ondt ord om selve formatet, men overlad dog genudsendelser til tv-mediet!

Thomas Hyllested Pedersen
København N

SVAR: Semesterstartsaviser har været udgivet hver september siden 1999. Mixet er oftest ca. 80 pct. genbrug og 20 pct. nyt stof, og formålet hver gang det samme – at give nye læsere en introduktion til Informations forskellige stoftyper. Faste læsere må så bære over med genudsendelserne. Red.

Hurra for semester-avisen – og for tabloid-formatet generelt! Det var herligt med et format, der er til at håndtere, og en disposition, der er klar og entydig – og med friserne af navne og ansigter på »Indland, Udland og Kultur« nederst på siderne af de forskellige afsnit.
Og så kan det jo være, at vi kan undgå de tidligere fuldstændig overdimensionerede og af og til irrelevante, halve siders ’billeder’ på midtersiderne.
Al den plads kunne ønskes anvendt til et ordentligt radioprogram, så man dels kan sikre sig mod P1's evindelige genudsendelser – og dels få lidt mere oplysning om, hvad der gemmer sig under overskriften i dagens udgave af de faste programmer.

Inge Hald
Bøjden

EU-gejser er begyndt at springenIsland nyvurderer sit forhold til EU.
Baggrunden er, at USA vil nedtrappe tilstedeværelsen på Keflavik-basen som led i omlægningen af det globale engagement. Selv om amerikanernes engagement gennem årene har været kontroversielt, er det i dag udsigten til tab af arbejdspladser og mindsket sikkerhed, der optager islændingene. Med 80.000 overflyvninger om året, kan man selv ikke i dette hjørne af Nordatlanten se bort fra risikoen for terror. Og det er her, at EU kommer ind som et attraktivt alternativ med et forstærket forsvarssamarbejde i Unionen.
Desuden vil statsminister David Oddsson medio september blive afløst af udenrigsminister Halldor Asgrimsson, der har indtaget en klart mere positiv holdning til EU-medlemskab. Asgrimsson har ved flere lejligheder understreget, at deltagelse i et tæt og forpligtende samarbejde som det europæiske i virkeligheden vil styrke og konsolidere Islands suverænitet. Asgrimsson i det hele taget stået i spidsen for en aktivistisk udenrigspolitik: Island har haft mineryddere i Irak, flyveledere i Pristina og Kabul og u-landsbistanden er blevet øget fra 0,19 procent af nationalproduktet til 0,35. Island er i øjeblikket formand for Nordisk Ministerråd og for det Arktiske Råd og arbejder for medlemskab af FN’s sikkerhedsråd.
Økonomiske tilbageslag i de senere år har også understreget, at den lille og åbne islandske økonomi er særdeles sårbar. Hertil kommer at indførelsen af euroen – der også spiller en stigende rolle i den islandske økonomi – har understreget betydningen af at deltage i et økonomisk fællesskab. 70 procent af landets eksport går til EU. Fiskeriet spiller fortsat symbol- og identitetsmæssigt en central rolle og vil være en vigtig knast i forbindelse med eventuel optagelse i EU. Men økonomisk er det i dag af forholdsmæssigt mindre betydning, mens finanssektoren og turisme (300.000 turister årligt i et land med 290.000 indbyggere) vejer tungere. Som en ung nation – Island bliver først selvstændigt i 1944 – er spørgsmålet om selvstændighed fortsat følsomt. Med udvidelsen af EU med 10 nye medlemmer i maj er det opfattelsen i Reykjavik, at også mindre lande kan bevare deres identitet i samarbejdet.
Det hører med i billedet, at det islandske samfund ændrer karakter i disse år. Det bliver mere internationalt orienteret. Mange af de unge rejser ud for at dygtiggøre sig – en tredjedel i øvrigt til Danmark – og hjemme betyder stigende indvandring, at det traditionelt meget homogene land bliver mere multikulturelt. Især i den yngre generation giver det mindre berøringsangst over for EU-samarbejdet.
For danske EU-modstandere må det være en bitter pille at sluge, at det nu bliver sværere at henvise til den ’islandske model’ som alternativ til vort medlemskab af EU.
Det er også ironisk, hvis vor gamle koloni skulle beslutte sig for at deltage helhjertet i Unionen, før vi i Danmark får gjort op med vore EU-forbehold.

Erik Boel
landsformand for Europabevægelsen

Sang for hvaler
Hvalerne har sange, og naturen rettigheder. I naturens manuskript er mennesket med i sidste afsnit.
Et er at have ret, noget andet at få ret. Hvem har ret til mad? Er det havet, der har ret til hvalerne, eller er det hvalerne, der har ret til havet. En hvalsang er et langdistance-opkald, men ikke i en så fjern fremtid, hvem kan svare?
Hvalerne må ikke sejle i egen sø. Fødekæden vil briste...

Jørgen Neumann, Rødkærsbro

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her