Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
24. september 2004


Politisk strategi
*Barnet skal tilgodeses. Christania er et forbillede. Erhvervslivet har penge nok. Jeg går ind for socialistisk demokrati. Peace, Love and Harmony. Vi skal alle være her med selvrespekten i behold. Med holdbare værdisæt. Med bøger, musik, elskov, traditioner og fester. Vi skal gøre det Gode vi ikke vil. Vi skal lytte til de ægte, autentiske mennesker.
Vi skal gå med nissehue på når vi sexer tegn.

Peter Huss

Skattestop er velfærd
*Torben M. Andersen, der er formand for Velfærdskommissionen, hævder, at skattestoppet fører til besparelser på de store velfærdsområder som f.eks. skoler, sygehuse og børnepasning. Information tager i lederen den 22. sept. udgangspunkt i udsagnet, men påstanden er forkert.
Set under ét berøres kommuner og amter slet ikke af skattestoppet. Vi styrer ikke kommunernes udgifter ved hjælp af skattestoppet, men derimod ved at holde snor i udgifterne, herunder ikke mindst den vækst, der er i udgifterne.
I de aftaler, som regeringen årligt indgår med kommuner og amter, er det sikret, at der ved uændret skat ikke alene er penge til de nuværende udgifter, men også til vækst. I tilskuddet til kommunerne indgår, at brugerbetaling, f.eks. betaling for børnepasning, ikke stiger.
De penge, som kommunerne set under ét måtte mangle som følge af uændret skat og uændret grundskyldspromille, gives som ekstra tilskud til kommunerne af staten. 2005 er statens tilskud til kommuner og amter således forhøjet med næsten 10 mia. kr. for at sikre balance i økonomien uden skattestigninger.
Fra udgangen af 2001, hvor regeringen trådte til, og til og med kommuneaftalerne for 2005, vil der være tale om en vækst i serviceudgifterne i kommuner og amter på 12 mia. kr. ud over den almindelige pris- og lønudvikling.
Stort set hele periodens vækst i kommuner og amter har været målrettet sundhed-, social- og undervisningsområdet.
Denne vækst i offentlig service samt skattelettelser og skattestop er betalt samtidig med, at den offentlige gæld nedbringes. Den samlede offentlige ømu-gæld vil næste år være den laveste i mere end 25 år.
Skattestoppet er derfor ikke en hæmsko for servicen i kommuner og amter. Skattestoppet er til gavn for danskerne og betales af staten.

Thor Pedersen
finansminister (V)

Rent mel i Århus Byråd
*I Informations leder den 20. sept. om det finanspolitiske spil omkring Kaospilotuddannelsen i Århus gives der udtryk for, at Uffe Elbæk brugte sin politiske platform til at opnå fordele for sin private virksomhed.
Det er ikke rigtigt. Tværtimod har hverken Uffe Elbæk eller Det Radikale Venstre i Århus Byråd taget noget som helst initiativ i byrådet til fordel for Kaospiloterne. Jeg har skrevet under på en støtteskrivelse som andre partier i byrådet er kommet medÇ men det skete ikke på Uffe Elbæks eller radikal opfordring. Tværtimod har vi frabedt os, at andre partier i byrådet skulle gå ind i yderligere støtteaktioner. Så sent som her til budgetforhandlingerne afviste vi, at Det Radikale Venstre kunne gå med i den del af et forlig, der indeholdt noget om Kaospilotuddannelsen i Århus. Det blev derfor taget af bordet. Med andre ord: Uffe Elbæk og Det Radikale Venstre i Århus Byråd har i denne sag holdt sagerne adskilt.
Der er dog intet underligt i, at Århus Byråd vil kæmpe for at beholde en god og verdenskendt uddannelsesinstitution i Århus. Det vil alle normale politikere da gøre!

Peter Thyssen
radikalt byrådsmedlem i Århus

En overflødig film om Adolf Hitler
*Ifølge Information den 17. sept. har den nye tyske Hitler-film »fået ros for sin faktuelle fremstilling af begivenhederne på de tyske historikeres årskonference. Her har enkelte kritiske røster dog anført, at filmen tager tilskuerne med på en tur i spøgelsestoget, uden at de skal forholde sig til historien. Men ifølge historikeren Herman Graml er filmen fremragende, fordi ‘mange tilskuere vil kunne lære meget af denne film og få indsigt i naziregimets inderste væsen’.«
Journalistens referat er forkert. Jeg var til stede ved filmens forpremiere på historikerkonferencen i Kiel og den efterfølgende paneldiskussion. Herman Graml, en anset historiker af den generation, der er vokset op under nazismen og har kæmpet i Anden Verdenskrig med våben i hånd, var bevæget og forsvarede filmen med det for en faghistoriker sælsomt naive argument, at den viste tingene »nøjagtig som de var«.
Han sigtede tydeligvis til filmens apokalyptiske skildring af kampene i det ødelagte Berlins ruiner, for nede i førerbunkeren, hvor hovedparten af filmens kammerspilshandling foregår, har han naturligvis ikke været. Men udover et par jævnaldrende mænd i publikum og filmens historiske konsulent stod han alene med sin positive vurdering.
Alle øvrige debatdeltagere ytrede sig stærkt kritisk om filmen. Bruno Ganz fik berettiget ros for den måde, han skuespilmæssigt havde løst den vanskelige opgave med at fremstille Hitler på. Men ellers betegnedes filmen som konventionel, kedelig og ikke bidragende til en forståelse af de historiske begivenheder og deres drivkræfter. En række deltagere i diskussionen og også i den debat, der er i gang i tysk presse, fandt det betænkeligt, at filmen så at sige kollektivt fremstiller tyskerne – herunder SS-generaler og andre notoriske krigsforbrydere – som ofre for historiens gang, og at den netop ikke forklarer, hvorfor undergangen (filmens tyske titel) blev så total og katastrofal.
Det er også min opfattelse som historiker, født længe efter krigen: Filmen er fyldt med sentimentalitet og billig patos, men ganske godt lavet; desværre forspilder den totalt chancen til at bibringe os en fornemmelse af, hvorfor Hitler og nazismens idé kunne gribe tag i en stor del af den tids tyskere og bevare grebet om dem lige til det allersidste.
Historisk set er Der Untergang en aldeles overflødig film.

Therkel Stræde
lektor i tysk historie ved Syddansk Universitet i Odense

Nanoteknologi og fakta
*Fakta-boksen, som Johnni Michelsen har i sin artikel om nanoteknologi den 16. sept., er vildledende. Han skriver f.eks.: »Nanoteknologi gør det muligt at udvikle nye effektive behandlingsformer«.
Han bør vide, at der er enorme usikkerhedsmomenter i den sygdomsrelaterede anvendelse af nanoteknologi. Det er på ingen måde fakta. Det er forhåbninger.
Sådan blev det også fremlagt af DTU-forskeren A. Boisen på et møde tidligere på året. Mødets formål var at lodde borgernes holdning til nanoteknologi.
Opsummeres resultaterne, tegner der sig et billede af en gruppe borgere, der kan se mange positive sider af nanoteknologi, men mener, at Danmark kun skal være et foregangsland, hvis der sker en kobling af forskning i risici/etik og teknisk forskning. Borgerne tilslutter sig formål, der vedrører miljø og energi. Der er kun meget lille tilslutning til flere og bedre forbrugsgoder.
Hvem skal bestemme? Borgerne ønsker inddraget en bred vifte af interessenter. Forskere, borgere og politikere. Borgerne er generelt bekymrede over forskning i den private sektor. Så når Styregruppen for handlingsplan for nanoteknologi citeres for glæde over »at danske virksomheder er ved at få øjnene op for hvad nanoteknologi kan bruges til«, skal det sammenholdes med borgernes stærke ønske om at styring og regulering skal foregå på baggrund af tværfaglige (naturfaglige plus humanistiske) overvejelser, som inkluderer vurdering af risici og etik.

Kis Mary Kapel
cand. mag.

Bøn til Folketinget
*Sørg i det mindste for, at de danske soldater kommer hjem før de amerikanske.

Torben Jacobsen
Fredericia

Lang udsigt for de langtidsledige
*Hvor var det dog befriende at høre beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtale sig om de langtidsledige i TV-Avisen forleden. Baggrunden for kommentaren var, at antallet af langtidsledige de sidste tre år (altså i den nuværende regerings periode) er steget med 50 pct. Det skulle Hjort Frederiksen dels forklare baggrunden for, og dels forklare, hvad der skulle gøres ved problemet. Han pegede på tre overodnede punkter:
For det første er problemet med langtidsledige, at de er svære at få i arbejde. Særdeles skarpt set – hvis det ikke var et problem, var antallet nok ikke steget, ej heller ville vi have brug for ordet ‘langtidsledig’, for de ville ikke eksistere.
For det andet var de tal, som intevieweren havde fundet frem, forældede. Selv om kurven på billedet gik direkte mod himlen, forsikrede Hjort Frederiksen os om, at den på nuværende tidspunkt er knækket. Det kan man jo ikke andet end tro på. Forårspakken skulle have gjort udslaget.
For det tredje bestod det hele på en ‘statistisk’ misforståelse: De nye tal indeholder nemlig også dem som førhen var i aktivering. ‘
Summa summarum: Problemet med de langtidsledige
eksisterer reelt ikke! Det var i hvert fald interviewerens konklusion. Men her måtte Hjort Frederiksen alligevel bide i det sure æble og sige, at »det naturligvis er et kæmpe problem, som vi forsøger at løse på bedste vis.«
Ja, det kan man jo ikke andet end stole på. Men hvordan, det kunne han slet ikke svare på.

Sune Chr. Weile
Odense C

Øko, Nomi og Logi
*Mange lysår fra vores solsystem findes, godt skjult i en fjern mælkevej, en lille planet, som hedder Øko. Der lever ikke mange væsner på Øko; men to af dem har et særligt afhængighedsforhold til hinanden. De hedder Logi og Nomi. Som i alle andre samliv er der af og til forskellige grunde til kævl og strid. En af de vægtigste grunde til deres skænderier er de to forskellige retninger, de hver især agter at gå. Nomi har en række fabrikker og værksteder, hvor han fremstiller en lang række mere eller mindre nyttige ting, som Logi egentlig også finder ganske fine og nyttige. For at fremstille disse ting har Nomi dog brug for plads, energi og råstoffer. Oftere og oftere sker det dog, at Nomi ikke ved, hvad han skal stille op med alle de overflødige materialer.
»Det er da logik,« råber Logi altid, når det drejer sig om at skåne ressourcer og pleje miljøet for at opretholde livsgrundlaget på den lille planet.
»Det er ikke logik for mig,« svarer Nomi hidsigt og fortsætter med at fremstille ting og sager, som han synes gør livet endnu behageligere.
Således strides de oftere og oftere med hinanden. Naturromantiker, kratlusker, maskinstormer og latterlige miljøforkæmper håner Nomi i en foragtelig tone.
Herpå svarer Logi flammende af vrede og hadefuldt: »Miljøsvin og skide lomborgist« (ja, Lomborgs navn var nået selv de fjerneste galakser).
En dag, hvor striden igen når hadefulde højder, siger Logi bebrejdende til Nomi: »Intet under at jeg må arbejde i døgndrift for at beskytte miljøet og rense op efter dit svineri.«
»Sikke noget vås,« svarer Nomi. »Du ved lige så vel som jeg, at jeg mener alt dette godt, og i sidste ende benytter du også mine produkter.«
»Vi må sætte os ned og på forhånd finde ud af, hvad det er, vi virkelig har brug for,« siger Logi. »Vi må have styr på, hvad du fremstiller, om det overhovedet har nogen nytteværdi, vi må have styr på energi- og råstofforbrug. Vi må se på, hvor meget plads vi kan tillade os at bruge uden at drive rovdrift på natur og miljø.«
»Jeg må indrømme, at der er en del fornuft i det, du siger, vi må se på alt det, vi smider væk, egentlig skal vi jo helst kunne bruge det igen,« supplerer Nomi.
Det klarer vi, råber de begge i kor og opfinder det økologiske råderum og miljøstyringssystemet. Det går endvidere op for dem, at de ikke bliver mere utilfredse af at forbruge mindre – tværtimod.
Således er Øko atter ved at blive grøn og dens grimme ar forsvinder lidt efter lidt. Nomi og Logi får mange efterkommere som får glæde af den grønne planet – Øko.

Poul Erik Pedersen
agronom, miljøkonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her