Læsetid: 9 min.

DEBAT

23. september 2004


Storcenterfilosofi (uden Nik og Jay)
*Det er vigtigt at rykke og ranke og rulle og sætte og sitte og sokke og sidde og pikke og rikke og nikke og ralle og rubbe og rakke og ridse og kradse og frasse og frisse og trisse og trasse. Det er det. Det er jo det. D R yo yo D D handler om.
Ps. It fields like reality

Abdula Lucky Harmony

Mærsk Meckbesser
*Mærsk McKinney-Møller har rettet i Statsministeriets breve, også i dem vedrørende operabyggeriet.
Mon han senere også vil rette i Verdis eller Wagners librettoer?

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Die alte Dame – en repetition
*Den der et langt liv
har holdt sig på måtten
er fortrolig med lydene i et hus.
Hun hører dem tydeligere nu
skeletterne i skabet
gengangerne på trappen
på vej ud i Brandenburgs gader.
Hun har engang hørt
at historien gentager sig som farce
det har hun aldrig kunnet forstå.

Carl Jørgen Nielsen

Højhuse – til Bagenkop
*Med interesse har jeg fuldt debatten om Erick van Egeraats forslag til nye huse på Christianshavn. Og jeg forstår Peter Tygesen (indlæg den 20. sept.), for det må da være irriterende at miste sin sandstrand!
Jeg har løsningen – vi vil gerne have husene her i Bagenkop! De vil se flotte ud på havnefronten, og vi har plads: Færgens terminal er tom, industrihavnen snart tømt for fiskekuttere, og badestranden sløjfes, fordi kommunen ikke har råd til at vedligeholde den og badebroerne. Arbejderne, der skal bygge, kan få et midlertidigt sted at bo, mange huse står tomme både i Bagenkop og andre steder på øen.
Mens der bygges, øges øens indtjening så meget, at vi kan bevare vores bibliotek og skole. Vi kunne måske få de to manglende praktiserende læger til øen, vi kunne bevare det lokale sygehus, og vi kunne få en ambulance mere, så vi har tre på hele Langeland! Og grillbaren ville være åben hele året, vi kunne få et pizzeria mere, øens andre restauranter kunne opretholde indtjeningen, og tænk hvis vi fik et par forretninger mere, så vi havde lokale alternativer til købmanden og brugsen.
Og i fremtiden vil de mange besøgende til byggeriet og de mange nye pendlere være med til at puste nyt liv i egnen. Pyt være med, at vi mister en bid sandstrand, vi kan jo altid tage til Christianshavn. Jeg synes, at Erick van Egeraat skal komme en tur til Bagenkop – jeg viser gerne rundt!

Lars Bjødstrup
Bagenkop, Langeland

Verden og kongehus i grus
*I skilsmisse-lederen af David Rehling den 17. sept. står Søren Søndergaard for skud, fordi han har udtalt, at de selv må rode med det, og at prinsesse Alexandras apanage må kunne tages af prins Joakims. At denne skilsmisse ikke skal koste staten penge, bliver i Rehlings optik til, at man blander sig i private forhold! Også Holger K får en på hatten for at have ytret et medfølende ’de fleste af os har faktisk prøvet det’.
Næh, verden er godt nok sunket i grus for David Rehling, som må støtte sig til Kongeloven fra 1665, som lader dronningen have den fuldkomne magt i denne sag. Den vil hun da sikkert administrere godt, men hvem ved. Jason Watt kører sikkert også godt, når han kører alt for stærkt på vejene, så det skal han da bare blive ved med. Sådan er logikken, når talen falder på kongehuset. Her er love og tale om menneskerettigher bandlyst.
Og undersåtterne, der kalder sig oplyste, kan bruge det som alibi, at de ikke bare blindt følger menneskerettigher mv. – for det fører sikkert bare til, at man kommer til at elske Stalin og Mao.

Thøger Eskildsen
Vanløse

Ib uden analyse
*Helle Ib, Dagbladenes Bureau, skriver i Information den 18.-19. sept. på side 2 en ’politisk analyse’, hvor skatteminister Kristian Jensen er citeret for, at staten ikke kan finansiere »noget som helst« med de ekstra skatteindtægter, og »staten ikke bliver rigere, for vi har bare fremrykket skatteindbetalingerne.«
Står pengene så på en særlig konto så længe uden at være medtaget under statens øvrige opgørelser? Bliver staten så heller ikke fattigere, hvis jeg får mine skatteindbetalinger udskudt til om en »20-30 år«?
Hold jer endelig ikke tilbage fra at analysere udsagnene, når nu rubrikken skal hedde ’politisk analyse’.

Ib Regel
Hedehusene

Frisk EU-vind over Island
*»Et vellykket nordisk samarbejde forudsætter en stærk mave, en svag karakter og en dårlig hukommelse«. Jeg kom til at tænke på dette citat af en islandsk politiker, da jeg læste Arnalds og Stauns (Folkebevægelsen mod EU) læserbrev den 9. sept. Her bliver Norden som alternativ til EU endnu engang trukket ud ad stalden som en gammel krikke. Og det uanset at Nordisk Råd efterhånden har udviklet sig til at være en meget dyr frokostklub.
Som verden ser ud efter den kolde krig, giver det nordiske samarbejde kun mening som en del af et bredere nordeuropæisk/Østersø-samarbejde. Og hvis der skal være substans i samarbejdet, bør det forholde sig til den bredere europæiske dagsorden, som den udvikler sig i EU.
Der er ikke hoved eller hale i de to skribenters analyse, når de hævder, at udenrigsministerposten er mere central i forhold til EU-spørgsmålet end statsministerposten. Hvis det var rigtigt, skulle den nu afgåede, EU-positive Asgrimsson som udenrigsminister kunne have omlagt Islands EU-politik i mere positiv retning. Naturligvis har statsministeren en afgørende finger med, når de overordnede linjer i udenrigspolitikken fastlægges.
Arnalds og Staun overser, at der er sket en diversificering af Islands økonomi, og at fiskeriets andel af eksporten falder. Samtidig har det islandske fiskeri foretaget investeringer i EU-landene, såvel i fartøjer som i forarbejdning. Så fiskeriets interesser trækker i retning af EU. I sin sidste store tale som udenrigsminister slog Asgrimsson for nogle uger siden i Akureyri fast, at EU bør udvikle et arrangement for fiskeripolitikken for Nordatlanten, som kan bane vejen for EU-medlemskab for Norge og Island.
Arnalds og Staun er heller ikke opmærksomme på, at Altinget har nedsat et udvalg, der skal kulegrave landets forhold til Unionen og skabe grundlag for en mere realitetsbetonet debat. Vist er Island ikke på vej ind i EU her og nu. Men der blæser nye friske EU-vinde over vulkanøen.

Erik Boel
landsformand for
Europabevægelsen

Kvinder og foragt
*Nina Davidsen placerer i sin retoriske ouverture til Medea-anmeldelsen 20. sept. det forunderligt uopslidelige citat om »kvinders foragt« hos Shakespeare. Jeg ved ikke – som Davidsen – om hvilke anledninger Barden havde til angiveligt at skrive så. Men jeg ved, at citatet stammer fra den noget senere dramatiker William Congreve (The Mourning Bride) – og at det faktisk lyder: »Heaven has no rage like love to hatred turned/Nor Hell a fury like a woman scorned«. Det vil være klart for avisens sprogligt velskolede læsere at forskellen på »a woman’s scorn« og »a woman scorned« i sammenhængen er betragtelig: Den sidder ikke i kønnet som sådan, og den falder ikke ned fra himlen, den dér over århundreder genkendelige foragt...
Congreve var i øvrigt en herlig satiriker uden nævneværdig respekt for ægteskabets civiliserende indflydelse på forholdet mellem kønnene. Fra ham stammer tillige følgende knaldperler: »Courtship to marriage, as a very witty prologue to a very dull play« med samt det gode råd: »Let us be very strange and well-bred: Let us be as strange as if we had been married a great while; and as well-bred as if we were not married at all«. Forhåbentlig fuldstændig irrelevante morsomheder i relation til nutidens forhandlingsfamilier?

Kirsten Weber
professor ved RUC

Vrøvl om Rhône-vin
*Ang. John Iversens vin-klumme den 18. sept.:
I det nordlige Rhône er to druer tilladt, nemlig en rød, Syrah, og en hvid, Viognier. Der produceres hvidvin af Viognier-druen, men det er også tilladt at bruge denne drue i produktionen af Côte-Rôti vine. Det er den klassiske fremstillingsmetode at tilføje lidt hvide druer til de røde for at blødgøre de stramme og kraftige Côte-Rôti vine. I dag giver nye produktionsmetoder mulighed for at producere mere tilgængelige vine uden brug af hvide druer, hvilket mange gør.
At hævde at Côte-Rôti vine er enkelt-drue-vine er ikke rigtigt.
I det sydlige Rhône produceres der også hvide vine af hvide druer som Grenach Blanc, Marsanne og Rousanne.
Når nu John Iversen ikke evner at anmelde Niels Lillelunds bog om Rhône-vinene, men hjælpeløst begiver sig ud i en omgang fejlinformation af Informations læsere, så kunne det måske være morsomt om han også gad at fejliformere om de hvide vine fra Rhône...
Tag jer (eller tag John Iversen) sammen, eller lad helt være med at bringe vin-stof.

Bo Jacobsen
’Restaurationen’
Kbh. K.

Terrorkrati
*Der har den senere tid været debat om, hvorvidt danske politikere kan tillade sig at kræve de danske tropper hjem fra Irak. Ønsket om tilbagetrækning betragtes af nogle som eftergivenhed over for terrorister.
Jeg vil påpege, at de mennesker, der deler denne holdning, er dem, der lader sig diktere af terrorister – ved at lade terror afgøre, hvad en dansk politiker må mene og give udtryk for.

Martin Skriver
Kbh. S

Manipulation med midten
*Ugebrevet Mandag Morgen bragte 6. sept. en undersøgelse, der viste, at 55 pct. af de socialdemokratiske vælgere har et mere nuanceret syn på udlændinge, end pressen gerne spejler. De mener, at reglerne for familiesammenføring bør blødes op, og de mener, at nytilkomne er omfattet af samme enkle leveregel, som er broderet på mange røde faner ’Gør din pligt, kræv din ret’, i nævnte rækkefølge.
Nærmest med vellyst konstruerer medierne politiske og vælgermæssige sammenhænge mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. På førstedagen af DF’s landsmøde havde Information til eksempel forsideinterview med et ægtepar »vokset op med socialdemokratisk blod i årerne«, men nu aktivt i Dansk Folkeparti. Dog med den nuance, at konen i mellemtiden har været hos SF og Venstresocialisterne og manden hos Venstre og de Konservative. To naturlige omveje til samme mødested.
Det er i overensstemmelse med erfaringer fra min egen valgkreds på Amagerbro, hvor flere af Preben Møller Hansens undersåtter har overført deres hengivenhed til Pia Kjærsgaard. I en analyse i Politiken (12. sept.) af vælgermobiliteten konkluderer den alt-kommenterende lektor i Ålborg, Johannes Andersen, at »substantielt er man (S og DF) relativt tæt på hinanden i forsvaret for velfærd, afstand til indvandrere og en vis forsigtighed i forhold til omverdenen.«
Bortset fra, at regeringen kalkulerer med et par lunser, som efter påtagede dramatiske finanslovsforhandlinger kastes til Dansk Folkeparti, har Pia Kjærsgaard følgagtigt bidraget til VK’s svækkelse af velfærdssamfundet, herunder miljøvilkårene.
Socialdemokraterne har som det fremgår af Mandag Morgen et mere nuanceret syn på udlændinge, end fordommen siger. Og hvad angår »forsigtighed i forhold til omverdenen« gælder det næppe synet på EU og FN.
For at gøre plads til den falske forestilling om Dansk Folkeparti som midterparti er det tilsyneladende nødvendigt at manipulere med midten. Ikke mindst gøres der forsøg på at fremstille Det radikale Venstre som et yderligtgående parti, selv om det gennem sine 99 år altid har forenet midterpositionen med visse ’kontroversielle’ synspunkter.
Nævnes skal blot grundskylden, udbyttedelingen og synet på forsvarspolitikken. Når Det radikale Venstre siden regeringsdannelsen i 1993 fremtræder mere markant, skyldes det bl. a. en mat baggrund, hvor partiet gennem flere årtier endte i politisk bekvemmelighed.
Ikke engang debatoplægget i 1970’erne, Oprør fra Midten, tog de Radikale til sig som oplagt afsæt. I stedet gik de tilbage med syv mandater ved flere valg i træk. Med risiko for, som det blev sagt af en af partiets få vittige hunde, at komme til at skylde syv mandater.
I dag er Det radikale Venstre ikke blot den naturlige, men ideelle regeringspartner for Socialdemokraterne. Det være sagt uanset forskelle. Og som svar på den gennemskuelige valgfidus med et S-DF-samarbejde, som Søren Krarups arbejderparti lancerede på sit landsmøde i
weekenden.

Lars Weiss
folketingskandidat (S),
Søndre Storkreds

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu