Kronik

Da Emma Gad blev feminist

Golden Days-festivalen byder søndag på et særligt kvindeprogram. Den historieløse eller – interesserede læser kan begynde her
24. september 2004

Kronik
Industriudstillingen var 1800-tallets nye medie velegnet til at præsentere tidens eksplosive teknologiske udvikling. Den første verdensudstilling fandt sted i London 1851, herefter ca. hvert femte år, oftest i Paris og London, og de satte sig varige arkitektoniske spor, bl.a. Eiffeltårnet fra 1889. København var også med på moden, de største udstillinger her var to nordiske i 1872 og 1888.
I anledning af 400-året for opdagelsen af den nye verden var Chicago vært for The 1893
World’s Columbian Expo, hvis tema var civilisationens fremskridt siden Columbus. De amerikanske feminister, datidens bedst organiserede og i fuld gang med at opbygge et internationalt netværk, greb lejligheden til at promovere deres sag. Gennem effektiv lobbyvirksomhed lykkedes det dem at få placeret et kvindeudvalg i arrangørgruppen og projekteret en særudstilling af kvinders bidrag til den historiske udvikling.
The Woman’s Building blev tegnet af en kvindelig arkitekt og tiltrak sig enorm interesse ligesom The World’s Congress of Representative Women, en ugelang konference, hvor tusindvis af kvinder fra hele verden drøftede deres situation. Hele den kvindesaglige dagsorden blev dækket med oplæg om husmoderferie, kvindevalgret, kvindelige kunstneres historie osv.
Ifølge pioneren Susan B. Anthony, der naturligvis også var med, gjorde verdensudstillingen »more for the cause in six months than 25 years of steady campaigning«. Det var oplagt at følge op på succesen, straks efter hjemkomsten tog de danske deltagere fat på forberedelserne, og to år efter fandt den første af en række europæiske kvindeudstillinger sted i København.
Her stod sagen imidlertid anderledes. Som Illustrerede Tidende rapporterede dagen efter åbningen: »Det maa straks falde i Øjnene ved denne kvindelige Udstilling i 1895, at den intet som helst har med Emancipation at gøre. Hvor meget rigtigt der end er i, at Emancipationssagen ikke kan defineres i et par Slagord som politisk Ligeberettigelse med Manden og fri Adgang til alle Erhverv eller personificeres i den kendte, korthaarede, bebrillede og anmassende Skikkelse, saa kan det dog ikke nægtes, at Emancipationen ikke er nogen begejstrende Sag og endnu meget langt fra at være moden.«

Som bekendt tog reporteren fejl. Men fra hans standpunkt var vurderingen ganske velbegrundet, for officielt tog de danske arrangører afstand fra kvindebevægelsen. For eksempel havde udstillingskomiteens vicepræsident og hoveddynamo Emma Gad netop haft grovfilen fremme i et avisinterview: »Naar Kvindesagsdamer optræder som Armé, er de ganske horrible, og Damer, der holder Foredrag, kan jeg ikke for min død fordrage«. På spørgsmål om stemmeret for kvinder lød svaret: »Nej, Vor Herre bevares. Det vilde jo være det rene Pjank«.
Og i modsætning til den amerikanske startede den danske kvindebevægelse svagt. Organiseringen begyndte i 1871 med Dansk Kvindesamfund, som stadig kun havde 1.000 medlemmer, og hvis meget forsigtige linje især i spørgsmålet om kvindevalgret førte til flere udspaltninger.
»Den kendte, korthaarede, bebrillede og anmassende Skikkelse« holdt til i en af dem, nemlig Kvindelig Fremskridtsforening, stiftet 1885, men allerede på retur. Foreningen havde netop måttet lukke sit medlemsblad, der lagde navn til tidens mest brugte antifeministiske skældsord: Hvad vi vil-kvinder.
De første kvindepolitiske fremskridt kom på uddannelsesområdet. Der var siden 1850 etableret et privat pigeskole- og kvindeseminariumsvæsen, en sygeplejeskeuddannelse var under opbygning, Musikkonservatoriet, Universitetet og Kunstakademiet havde åbnet dørene – alt sammen for ugifte kvinder, der også havde fået personlig myndighed og ret til næringsbrev. Gifte kvinder var fortsat umyndige, og admiral Gad havde juridisk dækning for sin betingelse for fruens deltagelse i udstillingskomiteen: Hun måtte ikke hæfte økonomisk.

Selv om kvindesaglig march afgjort ikke lå til Emma Gad, var hun dog medlem af Dansk Kvindesamfund, og den overgearede kritik var nok mest til udvortes brug. Fra første færd søgte initiativtagerne opbakning fra det officielle Danmark. Udstillingen kom på finansloven, dronningen blev protektor, kronprinsessen ærespræsident, Industriforeningen og den københavnske kunstverden lagde lokaler til.
Således fik åbningen af Kvindernes Udstilling fra Fortid til Nutid den 22. juni 1895 i Officersforeningens festsal karakter af national mærkedag. Christian IX, dronning Louise og kronprinsesse Louise mødte op ifølge med ti andre medlemmer af kongehuset. Regeringen var repræsenteret ved konseilspræsident Reedtz Thott og fem andre ministre, Rigsdagen ved begge tings formænd. Desuden deltog fremtrædende repræsentanter for kunst, videnskab, erhvervsliv og offentlig administration.
Efter den ceremonielle indvielse med taler og kantater blev gæster vist rundt på hovedudstillingen. Med op mod 5.000 genstande skulle den dække traditionelle kvindelige færdigheder inden for husholdning og håndgerning og – hvad interessen især samlede sig om – vise kvinders nye kompetencer på områder som undervisning og sygepleje, håndværk og industri. For eksempel betød opmærksomheden om de to nyuddannede snedkersvende Sophie A. Christensen og Cathrine Horsbøll, at begge kunne etablere sig som mestre efter udstillingen. Blandt deres arbejder begejstrede et sæt polerede mahognipulte, udlånt til skoleafdelingen af Hanna Adlers Fællesskole, og et reolarrangement med indbygget sofa, udlånt til litteraturafdelingen af Kvindelig Læseforenings formand Sophie Alberti.
I Industriforeningen var der også musikmatineer og foredragsrække, men projektet sprængte rammerne her og bredte sig fra kvarteret omkring Rådhuspladsen ud over hele byen: På Den Frie var der kvindekunstudstilling, Dagmarteateret og Odd Fellow Palæet uropførte værker af kvindelige dramatikere og komponister, Cirkusbygningen havde opvisninger af kvindegymnastik, fægtning, ridning og cykling, pigeskoler holdt åbent hus, og jordemødrene arrangerede deres første nationale konference i forbindelse med udstillingen.
Det blev den første sommer i kvindernes tegn. Da udstillingen lukkede den 15. september, var bundlinjen: 80.000 besøgende, 13.000 kr. i overskud, en overvældende mediedækning, også internationalt – og mainstreaming af kvindesagen. For feminisme – det udtalte ikke-tema – blev selvfølgelig diskuteret lidenskabeligt af arrangørerne, pressen og publikum, og udstillingen blev en bevidstgørelsesproces i sig selv, tydeligst formuleret af Emma Gad i en artikel fra 1896.

Udstillingskomiteen havde besluttet at bruge overskuddet som startkapital til en Kvindernes Bygning med værksteder, møderum, restaurant og lejligheder. Som led i agitationen for det nye projekt beskrev Emma Gad sit liv før udstillingen som en social osteklokke uden reel kontakt med andre mennesker og uden tiltro til egne evner: »For kun tre Aar siden vilde jeg have betragtet det som lige saa umuligt for mig at springe til Maanen at staa og tale til en stor forsamling eller at klare vanskelige Diskussionspunkter ved et Møde«. Nu vidste hun, at »dygtige Kvinder udvikles af andre Kvinder«, og at mange som hun selv ville stortrives med en større virkekreds.
Fra slutningen af 1890’erne skød kvindeorganisationer op overalt, med krav om fuldt borgerskab nu og mere eller mindre direkte tilknytning til udstillingen. 1899 blev gifte kvinder myndige, fra 1903 fik alle kvinder successivt stemmeret til menighedsråd, kommunalbestyrelser og Rigsdagen. Den 5. juni 1915 erobrede de igen byens rum med triumftoget for kvindevalgretten.
Kvindernes Bygning blev indviet 1936 som hjemsted for den organiserede kvindesag!

*Kvinfo-arrangementet søndag i Odd Fellow-palæet i København med foredrag, musikindslag, kaffebord (fra 1895) og placheudstilling finder sted kl. 14-17. Entré: 200 kr.

*Jytte Larsen er forskningsbibliotekar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu